Læsetid: 5 min.

Selvmordsbombens nye logik

Udbredelsen af selvmordsattentater som krigsstrategi har krævet et radikalt opgør med klassisk islamisk jura på området, men det ser ud til, at en sikkerhedspolitisk retfærdiggørelse af selvmordsangreb som 'nødvendighed', 'selvforsvar' og 'sidste udvej' overdøver betydningen af denne afvigelse
Tendens. Den seneste tids terror i Pakistan - her bombningen af hotel Marriot i Islamabad i september - viser, at selvmordsbomberen for alvor er blevet religiøst acceptabel.

Tendens. Den seneste tids terror i Pakistan - her bombningen af hotel Marriot i Islamabad i september - viser, at selvmordsbomberen for alvor er blevet religiøst acceptabel.

Farooq Naeem

Udland
20. december 2008

Selvmordsbomber er noget af det, der forfærder os mest i den internationale terrorisme. For de fleste er terroristernes brug af selvmordsbomber det afgørende element, der sætter det moralske skel mellem 'vores sekulære krig' og 'deres religiøse terrorisme'. Selvom brugen af selvmordsattentater som krigsførelsestaktik historisk har været domineret af sekulære oprørsgrupper, og muslimske lande indtil starten af 1990'erne har haft de laveste selvmordsrater i verden, forbindes selvmordsattentater alligevel ofte med 'stærk' muslimsk religiøsitet.

Forbindelsen mellem muslimer og selvmordsattentater er dog relativ ny og kan ikke føres længere tilbage i historien end til starten af 1980'erne, hvor den shiamuslimske bevægelse Hizbollah begyndte at bruge selvmordsattentater i Libanon og retfærdiggjorde dem gennem shiitiske doktriner om selvopofrelse. Siden har brugen af selvmordstaktikken også bredt sig til sunnimuslimske grupperinger og har fået ny opmærksomhed i forbindelse med de amerikansk ledede krige i Irak og Afghanistan.

I dag er Pakistan imidlertid blevet en af hovedscenerne for krigen mod terrrorisme. Hver dag ser volden ud til at stige til et nyt niveau, og imens volden fortsætter, diskuterer landets religiøse autoriteter, hvorvidt selvmordsattentater er en legitim del af begrebet jihad. Selvom muslimer aldrig har været enige om, hvad jihad betyder, har militante fortolkninger af begrebet gjort, at jihad ofte bruges synonymt med ordet krig. Siden begyndelsen af det nye årtusinde har flere observatører bemærket, at der er sket et skred i den interne muslimske debat om, hvad der er legitim adfærd i denne militariserede udlægning af jihad. Da jeg for nylig besøgte Pakistan for at interviewe aktivister fra den nye generation af Taleban og toneangivende religiøse autoriteter om legitimiteten af selvmordsattentater, var dette skred bemærkelsesværdigt massivt, idet sekulære og strategiske argumenter om effektiv krigsførelse ofte fik forrang for teologiske referencer.

Det er sigende for hele denne tendens, at diskussionerne i landets madrassa-tilknyttede publikationer (madrassa er religiøse skoler, red.) går på, hvorvidt ideologiske modstandere kan sidestilles med deciderede kombattanter i krig, og dermed om det ideologiske sammenfald gør civile bombemål legitime. Men der er ikke længere meget uenighed eller debat om, at selvmordsangreb i manglen på bedre ressourcer i udgangspunktet er legitimt, så længe der bliver kæmpet en defensiv krig. Selvom doktriner om selvop-ofrelse har en mobiliserende virkning på religiøse aktivister, har såvel religiøse som sekulære selvmordsbombere gennem historien været involveret i den samme type opgør, navnlig konflikter om suverænitet og territorier og kampe om retten til religiøs eller kulturel selvbestemmelse.

Brud med klassisk jura

Den Kashmir-orienterede og terrorlistede organisation Lashkar-e Taiba var den første pakistanske bevægelse, der i 1999 begyndte at benytte sig af selvmordsattentater i den indisk administrerede del af Kashmir. Dengang mødte Lashkar-e Taiba massiv kritik for sine metoder, både fra andre jihad-organisationer og religiøse autoriter, der kaldte det for uislamisk krigsførsel. Året efter fulgte en anden Kashmir-orienteret og terrorlistet bevægelse, Jaish-e Muhammad, alligevel trop og modtog adskillige fatwaer - autoriserede religiøse udtalelser - mod deres praksis. Det bemærkelsesværdige er, at det var de religiøse autoriteter, der var tilknyttet landets deobandi-madrassaer, der mest højlydt markerede sig mod tendensen. Deobandi-bevægelsen startede oprindeligt, da en håndfuld islamiske lærde fra madrassaen Darul uloom Deoband rejste sig mod de britiske koloniherrer i Indien og søgte at rense islam fra 'uislamisk' indflydelse. Selvom den gamle modstandstradition har fået nyt liv i dag, og deobandimadrasserne højlydt støtter Taleban, var holdningen dengang, at legitim jihad kun burde rettes mod ikke-muslimske kombatanter. I øvrigt gik den nye trend imod den klassiske islamiske jura om legitim krigsførsel, der især nævner forbud mod at skade civile, kvinder, børn, dyr, træer og bygninger. Hertil begyndte en diskussion om forskellen mellem 'selvmord,' der utvetydigt tolkes som værende forbudt i islam, og 'selvopofrelse' i en højere sags tjeneste. Militante aktivister laver i dag ihærdigt denne distinktion ved at kalde selvmordsangreb for selvopofrende angreb.

Selvom der i dag ikke går mange dage imellem nyheder om endnu et selvmordsattentat i Pakistan, har landet ikke en særlig lang erfaring med selvmordsattentater. I 2002 oplevede Pakistan det første selvmordsangreb inden for landets grænser, planlagt af tidligere medlemmer af Jaish-e Muhammad og den anti-shiitiske bevægelse Lashkar-e Jhangvi. Både Jaish-e Muhammad og Lashkar-e Jhangvi har haft deres lokale dagsordner, men også angrebet mål, der for dem udtrykte Vestens globale dominans. Ifølge statistikkerne står disse organisationer stadig bag langt størstedelen af selvmordsattentaterne i Pakistan.

Markeret utilfredshed

I dag er Taleban imidlertid ofte i centrum, når diskussionen falder på selvmordsattentater. Den såkaldte nye generation af talebanere i Pakistans stammeområder begyndte dog først i 2006 at bruge selvmordsangreb, der i udgangspunktet var rettet mod pakistanske sikkerhedsstyrker. Det begyndte da Baitullah Mehsud, lederen af den pakistanske Tehreek-e Taleban i det sydlige Waziristan, indgik en fredsaftale med den pakistanske regering i 2005. Mehsud skrev under på, at han ikke ville have noget at gøre med al-Qaeda-relaterede udenlandske krigere. Tilgengæld for Mehsuds løfte holdt regeringen sig tilbage, da han udfoldede sin talebaniseringskampagne mod 'uislamiske' foretagender i området. Idet Taleban aldrig har været en samlet bevægelse i Pakistan, begik en uzbekisk-afghansk kommandochef fra en konkurrrerende Talebanfraktion et selvmordsattentat for at markere sin utilfredshed med fredsaftalen. Siden eskalerede volden mellem de pakistanske sikkerhedsstyrker og Talebangrupper, efterfulgt af nye fredsaftaler. Men med de seneste amerikanske angreb i området og med den eskalerende bølge af selvmordsattentater ser det for alvor ud til, at fredsaftalerne kun vil gå over i historien som papirfred, og Talebangrupperne har igen fokuseret deres opmærksomhed omkring den fælles fjende.

Talebans øgede popularitet gennem de sidste par år skyldes, at de i stigende grad er blevet et symbol på legitim modstand, siden de succesfuldt kan insistere på, at de fører en defensiv krig.

Selvopofrelse mobiliserer

Når landets Taleban-aktivister og deres religiøse autoriteter skal argumentere for legitimiteten af selvmordsattentater, skal man grave dybt for at få traditionelle religiøse argumenter på bordet. I stedet er de i langt højere grad strategiske og sikkerhedspolitiske og svære at skelne fra den måde, stater normalt fører sikkerhedspolitiske argumenter for voldsanvendelse i en oplevet trusselssituation. Mens udbredelsen af selvmordsattentater som krigsstrategi har krævet et radikalt opgør med klassisk islamisk jura på området, ser det ud til, at en sikkerhedspolitisk retfærdiggørelse af selvmordsangreb som "nødvendighed," "selvforsvar" og "sidste udvej" opvejer betydningen af denne afvigelse. Den udbredte opfattelse langs Pakistans grænseområde til Afghanistan er, at de aktive jihad-grupperinger er egentlige folkelige modstandsbevægelser uden mange ressourcer, og netop den opfattelse fortsætter med at mobilisere nye potentielle selvmordsbombere. Indtil videre har militære operationer i området kun styrket Talebangruppernes popularitet og projekt, og ifølge rapporter fra det sydlige Waziristan står der stadig masser af unge i kø foran de nyoprettede rekrutteringskontorer til militant jihad. Nogle vil have hævn over dræbte stammeledere, nogle har mistet familiemedlemmer under de amerikanske missilangreb i området, og andre står i kø for at markere deres lede over amerikanerne og det kaos, der siden 2001 har hærget stammeområderne og nu bevæger sig med hastige skridt mod Pakistans hovedstad.

Mona Sheikh er ph.d. stipendiat i militant islamisme og sikkerhed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jette Plesner Dali

Mona Sheikh, der om nogen qua sit mangeårige medlemskab/tilhørsforhold til den pakistanske ekstremistisk-religiøse Minhaj-ul-Quran kender til religiøs ekstremisme indefra, undlader behændigt at nævne sin egen religiøse leders holdning til selvmordsbombere.
Kort efter angrebet på WTC fremgik det ellers klart og utvetydigt på lederplads i Minhaj' verdensomspændende blad "The Revival" (gæt selv, hvad der skal genoplives), at Tahir ul-Qadri frydede sig over selvmordsbomberne, der fik zionisterne til at ligge søvnløse. Endvidere opfordrede organisationen den muslimske Ummah til én gang for alle at slette Israel fra landkortet.
Hvorfor nævner Mona Sheikh ikke dette? Og hvorfor undlader Sheikh at nævne, at det netop var Minhaj religiøse leder, der bistod den tidligere militærdiktator Zia Ul Haq i dennes brutale islamisering af Pakistan. En islamisering som sikkert men uundgåeligt vil føre til en islamisk stat i Pakistan à lá Taleban. Den såkaldte analyse er mangelfuld og utroværdig i og med, at Sheik - bevidst ? - undlader at nævne egen veneration for religiøs fanatisme.

Snakkende om fanatisme, Jette er DF'er...

Thomas Bolding Hansen

Selvmordsbombere er ganske vist et nyt begreb. Det skyldes vel først og fremmest at teknologien og den innovative metode skulle opfindes.

Selvmordsterrorister er et ældre begreb:

http://en.wikipedia.org/wiki/Hashshashin

Og begrebet selvmordsbomber er ikke til at adskille fra begrebet "martyr". Et begreb som har været med Islam siden dens undfangelse.

Quran: 9:111, Allah hath purchased of the believers their persons and their goods; for theirs (in return) is the garden (of Paradise): they fight in His cause, and slay and are slain: a promise binding on Him in truth, through the Law, the Gospel, and the Qur’an.

Et citat ud af flere hundreder.

"aktivister" ? Suk.

Ville man også kalde kristne fanatikere som dræber abortlæger for aktivister?

Var 30 års krigen, pogromerne, korstoget mod Albigenserne, aktivisme?

Nej, det var religiøst fanatisme og dogmatisme, racisme i et, det samme er Jihad, slagtningen/massakrer af Hinduer, Buddhister, store dele af Balkan, Byzans, byer på stribe.

Det samme er terrorisme i dag. heldigvis med begrænset magt og midler.

Det store antal anstændige religiøse mennesker, ændrer ikke ved den dødelige bivirkning.

"Men der er ikke længere meget uenighed eller debat om, at selvmordsangreb i manglen på bedre ressourcer i udgangspunktet er legitimt"

Fatter Mona Sheikh så også, at i så fald er det legitimt for os at dræbe civile i det omfang, eller rettere bekæmpe "fjenden" med de midler vi har, og den måde vi kan?
Ingen skelnen til kollateral skade, for målet helliger midlet.

Mona Sheikh, islamister, terrorister, kan kun være glade for vi ikke tænker på samme måde.

Islamisternes mål er bestemt heller ikke selvbestemmelse. Deres mål er at hele verden skal underkastes Islam.

Nej, verden ville være et meget bedre sted uden religion, fandens til systematiseret dårskab.

Den systematiserede dårskab kan defineres - som den bliver det hos Thomas Bolding Hansen - og "coorporate media" - REUTERS, AP, UP, CNN, Murdoch.

Og det er da også korrekt - islam, Scienteology, katolicismen, Loge-væsenet m.v. er systematiseret dårskab - nogle steder mere usynligt styret end andre.

Men altsammen er vel en form for mindcontrol?

Desværre de "corporate media - kilderne" - som de fleste journalist-studerende per automatik dikteres til at føje - underlagt samme økonomiske interesser som det militært-industrielle-kompleks som Lindbergh, Eisenhower og J.F. kennedy advarede imod.

"Kilderne" er tilmed underlagt censur - i USA af blandt andet CIA. (Af hensyn til nationens sikkerhed forstås.)

Disse kilder gør dermed deres ukritiske medløbere til ofre for en sofistikeret "Weltanschauungskrieg".

En anden mulighed end de økonomisk og politiske dikterede kilder - hvis formål alene er hjernevask -er de historisk faktuelle kilder.

Et fircifret antal topnazier (krigsforbrydere inklusive) blev umiddelbart efter anden verdenskrig hemmeligt migreret til USA under Operation Paperclip.

http://en.wikipedia.org/wiki/Operation_Paperclip

Deres specialer var opdelt i fire hovedområder

1. Rocketscience
2. Mindcontrol
3. Intelligence
4. Eugenics

Ad 1 skabtes NASA.
Ad 2 og 3 hvervedes videnskabsfolk i1947 til skabelsen af CIA.
Ad 2 og 4 hvervedes videnskabsfolk til skabelsen af psykofarmakologi og socialbiologi.

I CIA-regi oprettedes en række forskningsprogrammer i mindcontrol.

Mest kendt er nok MK-Ultra

http://en.wikipedia.org/wiki/MKULTRA

http://www.youtube.com/watch?v=F-ES8Bv0_8w

http://www.youtube.com/watch?v=RQ2sk0utxoA

http://www.youtube.com/watch?v=9ho-CR3O4Uc&feature=related

Når vi således ved fra de historiske kilder at

A. Topnazister heriblandt krigsforbrydere har kørt som minimum et tre-cifret antal hemmelige mindcontrol programmer med ufrivilligt medvirkende under CIA.

B. At False Flag Operations er normale handlemåder for hemmelige tjenester - for at forvirre fjenden.

C. "Black Ops missions often fall into the deniable category, a situation in which there is no claim of responsibility for the action, and/or a false flag operation is used to give the appearance that another actor was responsible, or -- most often -- black operations involve extensive arrangements so as to be able to hide the fact that the black operation ever occurred. Black military operations, or paramilitary operations, can be used by various secret services to achieve or attempt to achieve an unusually sensitive goal."

http://en.wikipedia.org/wiki/Black_ops
http://en.wikipedia.org/wiki/False_flag

D. At de førstnævnte medier hvorfra Thomas Bolding Hansen henter sin information deltager i

http://en.wikipedia.org/wiki/Information_Operations_Roadmap
http://en.wikipedia.org/wiki/Big_Lie
http://en.wikipedia.org/wiki/Information_warfare#Information_Operations

Så er det faktisk muligt at dechifrere følgende hændelse

http://www.nydailynews.com/news/2008/12/03/2008-12-03_gunmen_were_on_dru...

Vi ved at CIA

I. Anvender drugs under mindcontrol
II. Udfører BLACK OPS
III. False Flag OPS
IV. Bakket op af alverdens "Big Lies" og misinformation i Thomas Bolding Hansens kilderegister.
V. At Barak Obama og det militærindustrielle kompleks ønsker krig i Pakistan
VI. At agenterne under Oberation Mumbai var på drugs.

Dermed kan vi ud fra fakta - der pudsigt nok mørklægges i de medier - som Thomas Bolding Hansen tager udgangspunkt i - ved logisk deduktion udlede - at sandsynligheden for - at blodbadet i Mumbai var udført af CIA-agenter endda muligvis ufrivilligt hvervede - absolut er tilstede.

Gerningsmændene var anabolske steroider, alkohol og mindcontroldrugs - hvilket stemmer overens med deres meningsløse adfærd og skyderi i alle retninger.

Der var IKKE tale om eksalterede jihad-krigere. Der var tale om intoxikerede agenter under mindcontrol.

Der er absolut intet galt med Thomas Bolding Hansen engagement. Det er jeg sikker på.

Problemet er bare - at det mindset som TBH uden videre tager for givet - er en del af en massepsykologisk programmering.

Den er som skoven svær at få øje på for bare træer.

Jeg er sikker på, at TBH har intelligens, selverkendelse og hjerte, til at skue dybere og grundigere end det, som de ultimative kapital- og magtinteresser lægger op til i de medier som de ejer og kontrollerer "CNN", "Le Figaro", "Associated Press", "United Press Syndicate", REUTERS, "FOXNEWS" osv.

Svarende skal ikke findes i jagten på video-fatamorganaer - som Osama Bin Laden. De er decoys. Afledningsmanøvrer.

Svarende skal findes i skyggerne. I de emner som hjernevaskningsmedierne søger at tabuisere undersøgelsen af:

http://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberg
http://en.wikipedia.org/wiki/Trilateral_Commission
http://en.wikipedia.org/wiki/Council_on_Foreign_Relations
http://en.wikipedia.org/wiki/Transatlantic_Economic_Council
http://da.wikipedia.org/wiki/Skull_and_Bones
http://www.ae911truth.org/

New World Order
"Council on Foreign Relations" theory
Paleoconservative Patrick J. Buchanan asserts the Council on Foreign Relations (itself alleged to be a front for international bankers, as well as, it is claimed, the inspiration for the founding of the Bilderberg Group, Trilateral Commission, and World Trade Organization) is behind the conspiracy.[citation needed] He claims that the international banking interests are planning to eventually subvert the independence of the United States of America by subordinating national sovereignty to the United Nations.[42][43] This thesis agrees with the right-wing libertarian opinion[44] who sees a future ...Orwellian collectivist oligarchy freed from the need to subordinate the world's production to the consumers of a free market economy. The conspiracy would replace it with a monopolist planned economy capable of rationing the resources, converting populations into public property.[45] Their usual image is an egalitarian slavery under a global scientific dictatorship."

Wiki

Per Erik Rønne

Mikkel K:
Vi kan måske konkludere at Thomas Holm er fanatisk »piafob«.

Jette Plesner Dahl er tidligere medlem af Det radikale Venstre - som imidlertid ikke kunne tage hendes kritiske holdning til islam og især den politiske side af islam, islamismen, alvorligt.

1933-45 havde partiet vist også en noget naiv holdning til udviklingen i et nært naboland ...

Jørgen Nielsen

"Mona Sheikh er ph.d. stipendiat i militant islamisme og sikkerhed"

Betryggende...

Lars Christiansen

Thomas Holm:

"Snakkende om fanatisme, Jette er DF'er..."

Snakkende om ringe argumentation, Thomas Holm ...

Artiklen er en af de mest manipulerende og afskyelige jeg har set i en dansk avis.

Hvad skal man ellers kalde niveauet, hvor skribenten (sådan må jeg læse artiklen) kritikløst fremfører argumentation for: ”en sikkerhedspolitisk retfærdiggørelse af selvmordsangreb som 'nødvendighed', 'selvforsvar' og 'sidste udvej'”.

Ikke ét ord om WTC 2001, Bali 2003, Beslan og Madrid 2004, London 2005, Glasgow 2007 og Bombay 2008.

Vi må sandelig forstå, at nedslagtningen af børnene i Beslan og de tusinder af andre kvinder, gamle og børn, der er ramt af islams selvmordsangreb var en nødvendighed, selvforsvar og sidste udvej.
Samme vanvittige argumentation kan bruges til at retfærdiggør einsatzkommandoernes hærgen i Rusland i 1941.

Der findes ideologier der er så perverse og menneskefjendske, at de ikke har krav på nogen form for forståelse, men skal bekæmpes med alle midler.

Skribenten bekræfte i rigt mål den evindelige og trættende kendsgerning, at:

"En muslim er altid mazlum (uretfærdigt behandlet). Skylden er altid de andres".