Læsetid: 7 min.

Ses terroristen kun som ond, er kampen tabt

Vores billede af terroristen som absolut ond driver os ud i en krig, vi ikke kan vinde. Hvis vi turde undersøge terroristernes motivation og målsætning, ville vi have langt større succes i kampen mod terror. Det mener idéhistoriker Mikkel Thorup, der har undersøgt anti-terrorismens historie
De fleste er enige om, at al-Qaeda ikke vil forsvinde, hvis vi går i dialog med dem. Men den totale udryddelse af ekstremister betyder, at vi er i gang med en krig, der aldrig vil slutte. Her ses en palæstinensisk tilhænger af Islamisk Jihad med sin åndelige vejledning, Koranen, i hånden ved en massemøde i Nablus på Vestbredden.

De fleste er enige om, at al-Qaeda ikke vil forsvinde, hvis vi går i dialog med dem. Men den totale udryddelse af ekstremister betyder, at vi er i gang med en krig, der aldrig vil slutte. Her ses en palæstinensisk tilhænger af Islamisk Jihad med sin åndelige vejledning, Koranen, i hånden ved en massemøde i Nablus på Vestbredden.

Abed Omar Qusini

9. december 2008

"Al-Qaeda er en af de terrororganisationer gennem tiderne, som har skrevet og ytret sig mest om sine politiske holdninger og motivationen bag terrorhandlingerne. Derfor er det oplagt at læse deres tekster og analysere dem som politiske budskaber, hvis vi vil forstå baggrunden for terrorismen og finde frem til den bedste måde at forebygge den på. Men lige akkurat den tilgang bliver anset for moralsk anstødelig. Giver man sig i kast med den slags, risikerer man at blive anklaget for landsforræderi, terrorsympatier eller det, der er værre."

Udmeldingen kommer fra Mikkel Thorup, der er ph.d. og adjunkt ved Institut for Filosofi, Afdeling for Idéhistorie på Aarhus Universitet. Han har gennem en årrække beskæftiget sig med fjendebilleder og antiterrorisme, og det er hans klare overbevisning, at vi i den vestlige verden har tegnet et så endimensionalt billede af terroristen, at vi samtidig har malet os selv op i et hjørne, hvorfra det er mere end vanskeligt at komme terrorismen til livs på en konstruktiv og effektiv måde.

Den påstand uddyber Mikkel Thorup:

"Det billede, politikere og medier tegner af islamistiske terrorister, i særdeleshed af al-Qaeda, er et billede af absolut ondskab. Et billede af en gruppe vanvittige islamister, hvis væren er ren ondskab. De er drevet af lyst til at dræbe, intet andet. Vi fratager dem enhver rationalitet og politisk motiveret handlen og placerer dem dermed i en kategori helt for sig selv," siger Mikkel Thorup.

Pirater og giftmordere

"Den særlige kategori, som vi placerer terroristen i, har vi tidligere i historien placeret pirater og giftmordere i. Det er en måde at lave en klar skillelinje mellem ondt og godt, som gør det nemmere at bekæmpe fjenden uden moralske anfægtelser. Ved at beskrive fjenden som ren ondskab gør vi det legitimt at udslette vedkommende uden at overveje, om der er andre muligheder. Vi kan så at sige dræbe uden at begå mord, og vi kan føre krig uden at føle os forpligtet til at følge krigens regler."

I tidligere tider blev pirater udpeget som en fjende, der havde sat sig uden for alle kategorier, og som det derfor var legitimt at dræbe uden hensyn til almindelige regler for krigsførelse. Faktisk blev det anset for en pligt for alle stater at udslette piraterne, også i forebyggende angreb. Samme logik ligger i dag bag krigen mod terror, og konsekvensen er ifølge Mikkel Thorup blandt andet skandalen om fangemishandling i Abu Ghraib-fængslet og forholdene på Guantánamo-basen på Cuba, hvor Genève-konventionens regler for behandling af krigsfanger ikke efterleves.

Dansk ramaskrig om PET's dialog

Også i en dansk sammenhæng er der ifølge Mikkel Thorup eksempler på, at billedet af terroristerne som en særlig kategori af onde og irrationelle sætter sig spor i den offentlige debat og i konkrete tiltag inden for lovgivning og politik.

"Det viste sig for eksempel i det ramaskrig, der rejste sig, da Politiets Efterretningstjeneste foreslog, at vi ved at ændre den måde, vi taler om islam og terrorisme, kunne være med til at forebygge radikalisering af unge muslimer. Det blev opfattet som moralsk anstødeligt og et 'knæfald for terroristerne'. Et andet eksempel er forslaget om at gå i dialog med de ekstremistiske miljøer, som også er blevet mødt med fordømmelse. Dansk Folkeparti har jo ligefrem anklaget tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen for at være for blødsøden i sin tilgang til radikale kræfter og dermed for at agere landsskadeligt, altså både amoralsk og ulovligt," siger Mikkel Thorup.

"Ser man kampen mod terrorisme som en krig mod en fjende, som kun forstår voldens sprog, er ethvert skridt i retning af dialog selvfølgelig også ulogisk og farligt. Så de voldsomme reaktioner på dialog-tiltagene er på sin vis forståelige nok. Men spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at fastholde ideen om, at vi står over for en fjende, som ikke kan tilskrives andet end ondskab og destruktiv blodrus. Jeg mener ikke, at det giver mening, ligesom jeg heller ikke kan tilslutte mig ideen om, at vi er i krig. Vi står over for en udfordring, men vi er ikke i en krigstilstand, og derfor behøver vi heller ikke at gribe til forhastede løsninger og nøjes med at benytte os af militære og politimæssige midler i vores forsøg på at forebygge og bekæmpe terrorismen," siger Mikkel Thorup.

Han nævner den såkaldte 'tuneserlov' om udlændinges tålt ophold som et eksempel på, hvordan lovgivning her senest hastes igennem med henvisning til, at vi er i en særlig undtagelsestilstand, hvor almindelige procedurer med tid til eftertanke og diskussion kan sættes ud af kraft. Også de såkaldte 'terrorpakker', som af jurister blev kritiseret for at være forhastede lovændringer, er efter hans mening eksempler på, at vi lader os drive rundt i manegen af en stemning, som vi i høj grad selv pisker op.

"Krigsretorikken er kontraproduktiv i forhold til at arbejde langsigtet med de her ting, fordi den udgrænser alle forsøg på at forstå radikaliseringen. Men det er netop ved at forstå den, at vi kan udvikle metoder til at forhindre den. Vi er nødt til at forstå, hvorfor unge muslimer i Danmark kan føle sig så anfægtet af de lidelser, muslimer i Irak udsættes for, at de er parate til at sprænge bomber i Londons undergrundsbane. Hvorfor tror de, at de kan ændre på forholdene i Mellemøsten ved at lave terror i Europa? Hvorfor er der unge i Vollsmose og København, der mere end flirter med tanken om terror og som oplever at være i en krigssituation, som de føler, driver dem til voldelige handlinger? Der ligger en logik bag, som vi bør forsøge at sætte os ind i. Ikke for at undskylde den, men for at få et bedre grundlag at forebygge på," siger han.

Han påpeger, at al-Qaeda oprindeligt rettede deres vrede mod de mellemøstlige regimer, som de anså - og stadig anser - for korrupte og uislamiske, og som de ønsker udskiftet med islamiske styrer, der kan være med til at genskabe en form for islamisk renhedstilstand.

En krig der aldrig slutter

Men efterhånden ændrede al-Qaeda strategi og anser nu en nedkæmpelse af de vestlige magter, der støtter de mellemøstlige regimer, for at være første skridt på vejen.

"Når der sprænger bomber på banegårde og hoteller i Vesten, tror vi logisk nok, at terroristernes vrede retter sig mod os. Vi overser, at vi i terroristernes øjne står i vejen for det egentlige mål. I det hele taget ignorerer vi, at terroristerne har et mål. Vi anerkender dem ikke som politiske aktører. Det er efter min mening en stor fejl, for derved udelukker vi politiske løsninger. Tilbage står kun den totale udryddelse, hvilket betyder, at vi er i gang med en krig, der aldrig slutter," siger Mikkel Thorup. Helt så galt tror han dog ikke, at det går. Dels er der tendenser, der trækker i retning af en mere nuanceret forståelse af terroristerne, dels mener han, at vi vil nå til et punkt, hvor begge parter i 'terrorkrigen' vil blive udmattede og gribe til andre, mindre radikale midler.

"Vi har set det med 1970'ernes 'røde' terrorister, hvoraf mange blev så udmattede af den konstante krigsførelse, at de gik ud af bevægelserne. Nogle ændrede sågar holdning og blev indlemmet i det politiske system, hvor vold ikke er en legitim kampform. Det samme kan ske med nutidens terrorister," siger han og peger på, at der i Norge og Sverige forskes i, hvordan tidligere nynazister og radikale islamister kan bringes til at ændre holdning.

"Erfaringerne derfra tyder på, at selv de mest radikaliserede kan bringes til at ændre holdning. Også i Egypten er der eksempler, som peger i den retning. Der er man begyndt at inddrage statens imamer i en dialog med fængslede islamister. Det er faktisk lykkedes at få en del af disse islamister, som er dømt for vold mod staten, til at afsværge vold som kampmiddel. De har sågar skrevet tekster, som nu bruges til at påvirke unge i de islamistiske miljøer."

Amerikansk tradition vi kan lære af

I USA, hvor retorikken på højeste politiske plan afspejler en total udgrænsning og umenneskeliggørelse af terroristerne, er der også eksempler på dialogbaserede tiltag.

"Det amerikanske militær har i sine interne instrukser en ret nuanceret tilgang til terroristerne og opererer ud fra en forudsætning om, at fjenden er rationelt tænkende og har en politisk målsætning, som man kan afkode og basere sit arbejde på. Desuden er der i USA en helt anden tradition for at inddrage religiøst baserede og ekstremistiske grupper i den offentlige og politiske debat. Den tradition mener jeg, at vi kan lære meget af i Danmark, hvor kanalerne ind i det politiske liv i virkeligheden er ret snævre, fordi der er nogle ganske bestemte koder, man skal overholde, for eksempel omkring adskillelse af religion og politik," siger Mikkel Thorup.

Han understreger, at vores tendens til at udgrænse fjenden kan anskues som en sund reaktion og et forsøg på at bevare et klart moralsk kompas. Men han mener samtidig, at det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved de fastlåste fjendebilleder og åbne op for en undersøgende tilgang til terrorismen som fænomen.

"Jeg hævder ikke, at al-Qaeda vil forsvinde, hvis vi går i dialog med dem. Jeg tror faktisk ikke, at vi kan give al-Qaeda-ledelsen noget, som stiller dem tilfreds. Men jeg tror, at vi kan forhindre en fortsat tilgang til bevægelsen, hvis vi undersøger, hvad der ligger bag radikaliseringen. Vi skal turde kigge på deres kritik ud fra en forudsætning om, at selv 'de onde' kan have nogle pointer, og at de ligesom os andre handler ud fra en anden motivation en ren ondskab."

Læs mere: Mikkel Thorup: Pirater, terrorister og stater. Forlaget Klim. 2008.

Mikkel Thorup og Morten Brænder (red.): Antiterrorismens idéhistorie. Stater og vold i 500 år. Aarhus Universitetsforlag, 2007.

Mikkel Thorup: Antiterrorismens idehistorie. (Artikel i 3 afsnit) http://www.historie-nu.dk/antiterror.htm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu