Læsetid: 2 min.

Sig det med sko

Den politiske debat tog en helt ny drejning, da skokastning forleden blev genoptaget som hårdtflyvende argument på den internationale scene
Bush dukker sig promte, da to sko lynhurtigt efter hinanden fløj målrettet i retning af hans hoved på pressemødet i Bagdad. Kasteren mente, at nu var det nok med Bush og USA-s ulykker i Irak.

Bush dukker sig promte, da to sko lynhurtigt efter hinanden fløj målrettet i retning af hans hoved på pressemødet i Bagdad. Kasteren mente, at nu var det nok med Bush og USA-s ulykker i Irak.

16. december 2008

Holger Danske kastede altid med handsker, når han i alle mulige riger og lande kæmpede for det, som han for alvor troede på, (hvad det så end var). Det står der i hvert fald i sangen om ham.

Men mens der er kastet masser af handsker og håndklæder i tidens løb, er der ikke kastet ret mange sko. Det giver en skævhed, men efter at en irakisk journalist forleden drønede to knaldhårde skoskud - (en Anja Andersen værdig) - af mod præsident Bushs hoved på et pressemøde i Irak, ser det ud til, at den politiske debat har taget en helt ny drejning.

Bush nåede lige at konstatere, at skoene var størrelse 44, førend han dukkede sig. Som tv-seer kunne man have håbet, at han selv havde taget sine sko af og kastet dem mod den irakiske journalist, men det skete ikke. Kontraspil er åbenbart ikke hans stærkeste side.

Thai-sko

Herhjemme er der kastet et bredt sortiment af tilbudsvarer fra SuperBrugsen, Irma, Aldi og Fakta, ja, sågar maling, efter diverse udvalgte politikere som Mogens Glistrup, Poul Schlüter, Pia Kjærsgaard og Anders Fogh, dog så vidt vides aldrig sko.

Men faktisk er der et fortilfælde på den internationale scene. Så sent som i oktober måned blev den thailandske premierminister Chai Wongsawat mødt af sko, da han stod ud af sin bil i en parkeringskælder under tv-stationen TOT. Heller ikke han gik ind i et modspil, for hans sikkerhedsfolk lagde sig imellem. I en fart fik de ham lodset tilbage i bilen.

Tv-indslaget blev ikke til noget, idet det var ansatte på stationen, der havde kastet, og derforville han ikke være med.

Krustjovs sko

Mange vil også huske, hvordan irakere tæskede løs med deres sandaler på de væltede statuer og store portrætter af Saddam Hussein efter diktatorens fald. Den ultimative ydmygelse i den muslimske verden er at slå med sko.

Længere tilbage i verdenshistorien optræder den helt store og opsigtsvækkende skopolitiske historie, nemlig da den sovjetiske leder Nikita Krustjof tog sin ene sko af og hamrede den i bordet foran sig under en generalforsamling i FN omkring 1960. Den er aldrig overgået. Han var trods alt overhoved for et par hundrede millioner sovjetborgere. Godt nok husker de færreste, hvad den iltre mand var vred over, men skoene huskes.

Med andre ord: Find dine gamle, udtrådte tøfler frem.

Måske kan de stadig nå at spille en rolle i verdenspolitisk sammenhæng, og trods alt er sko som kasteskyts at foretrække frem for sko med sprængstof i hælen, således som det blev fundet på en britisk muslim i 2001, da han ville gå om bord på et fly fra Miami til Paris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den åh så "folkelige" nyhedsfortolker Jes Dorsk-Petersen udtalte: "Det vil nu blive undersøgt om manden (skokasteren) er blevet betalt for handlingen, eller om han var beruset eller på stoffer"

Jes Dorsk det er en kollega du taler om! Oprigtig harme er måske et ukendt begreb blandt jer journalister...?

Iøvrigt er landets vigtigste politiske sko glemt i ovenstående artikl, nemlig den der blev plantet i røven på Pia Kjærsgaard, da hun absolut skulle på korstog gennem Blågårdsgade på Nørrebro sammen med galningen Moses Hansen...