Læsetid: 2 min.

Solsjenitsyns gade

Ruslands præsident Medvedev har til stor fortrydelse for det russiske kommunistparti besluttet at hædre antikommunisten Solsjenitsyn med et gadenavn
Medvedev er så stor en fan af antikommunisten Solsjenitsyn, at han ikke bare deltog i hans begravelse, men nu også opkalder en gade efter ham.

Medvedev er så stor en fan af antikommunisten Solsjenitsyn, at han ikke bare deltog i hans begravelse, men nu også opkalder en gade efter ham.

YURI KOCHETKOV

9. december 2008

Endnu en af de sovjetiske barrikader er faldet. Bolsjaja Kommunistitjeskaja Ulitsa (Den Store Kommunistiske Gade) i Moskvas centrum har fået nyt navn og er blevet opkaldt efter en af det kommunistiske sovjetstyres argeste modstandere - forfatteren, dissidenten og nobelprismodtageren Aleksandr Solsjenitsyn, der døde i august. Det russiske kommunistparti raser og har officielt protesteret til både præsidenten og Moskvas bystyre.

Solsjenitsyn blev nemlig betragtet som en af de værste anti-sovjetiske forrædere af det kommunistiske regime. Han havde den frækhed at forsøge at fortælle sandheden om systemets forbrydelser, bl.a. Gulag-lejrene, som han selv havde siddet i på grund af en uskyldig vittighed om Stalin.

Da hans lille roman om en lejrfanges skæbne, En Dag i Ivan Denisovitjs Liv, blev offentliggjort i 1962, fremkaldte den et ramaskrig i Sovjetunionen, på trods af at selveste generalsekretær Nikita Khrustjov personligt havde sagt god for offentliggørelsen. Og hans store værk Gulag-øhavet var efter manges mening medvirkende til kommunismens sammenbrud. Før det førte den til, at Solsjenitsyn blev smidt ud af landet og frataget sit statsborgerskab.

Aleksandr Solsjenitsyn sagde selv engang, at den dag, sovjetborgerne fik mulighed for at læse bogen, ville Sovjetunionen ikke eksistere mere. Han fik faktisk ret.

Gorbatjovs glasnost betød, at Solsjenitsyn og mange andre afslørende forfattere kunne publiceres i slutningen af 1980'erne, og det førte til et omfattende bevidsthedsskred i Sovjetunionen, hvis betydning for systemets sammenbrud ikke kan overvurderes.

Lovbrud

Forfatteren havde sat sig som mål at bekæmpe kommunistpartiet og det sovjetiske styre, men han var samtidig en stærk russisk nationalist med stærkt kontroversielle meninger og holdninger om Vestens amoral og indretningen af fremtidens Rusland, meget langt fra den virkelighed, han oplevede, da han vendte tilbage til det nye demokratiske og vestligt orienterede Rusland under Jeltsin. Solsjenitsyn fik mange fjender både på den ene og den anden side af det nu nedlagte jerntæppe.

Ikke desto mindre blev han nærmest betragtet som en profet af ekspræsident Putin, der flere gange søgte hans råd. Og nu har den nye præsident Medvedev altså besluttet at hædre den gamle antikommunist med et gadenavn.

Mange oppositionelle røster i Rusland kritiserer Medvedevs og Moskvas beslutning, fordi det faktisk er i strid med loven, der siger, at man først kan opkalde en gade efter en person 10 år efter vedkommendes død. Men det ryster næppe myndighederne, som har bebudet en hurtig lovændring, der bl.a. legaliserer, at den prorussiske tjetjenske regering har opkaldt en anden gade efter Putin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu