Læsetid: 5 min.

Et spadestik i Argentina

10.000 forkullede knoglerester puster nyt liv i polemik om midler og metoder under landets militærdiktatur 1976-83
Udland
13. december 2008

BUENOS AIRES - Den 10. december fejrede Argentina 25 års ubrudt demokrati. Samme morgen stod argentinerne op til avisforsider om retsmedicineres fund af henved 10.000 knoglerester i en af diktaturapparatets tidligere fangelejre. Argentinske tv-hold sendte live fra det makabre åsted, det såkaldte Pozo de Arana, lidt uden for Buenos Aires og tilsyneladende stadig uden for lands lov og ret.

Gennem det sidste kvarte århundred har argentinerne været vidne til lignende fund i et stadigt fodslæbende opgør med diktaturet. Dette nye fund adskiller sig, fordi knogleresterne for første gang er fundet i selve fangelejren og med stærke indicier på, at knoglernes ejermænd er blevet skudt og siden brændt med bildæk og benzin.

Nyheden fik telefonerne til at kime hos retsmedicinere, menneskeretsadvokater og talkshows. Og ifølge dele af argentinsk presse, som dagbladet Página/12 der fører an for et opgør med de ansvarlige for likvideringerne af skønnet 30.000 personer under diktaturet, også hos diverse militære og politimæssige instanser.

Ængstelige lyttere og seere ringede ind om muligheden for at identificere deres forsvundne hustru, fætter, far, bror, kollega, partikammerat, nabo. Svaret er og har været det siden 1976: Det er noget nær umuligt.

Retsmedicinerne informerede, at knogleresterne, fundet et spadestik under en bilkirkegård, er forkullede og dermed uigenkendelige. Krav om at sende dem til udenlandske speciallaboratorier og om at forvandle åstedet til museum lyder fra mange sider.

Mur af tavshed

Identificeringen støder dog ikke kun på tekniske barrierer. Efter at daværende præsident Néstor Kirchner i 2003 accelererede opgøret med de ansvarlige, har Argentina bogstaveligt afdækket dets brutale fortid i lignende fund.

Men tidligere funktionærer, politimænd, stikkere, dommere og andre implicerede i militærdiktaturets etnisk-politiske udrensning for et "antikommunistisk, vestligt og katolsk fædreland" udgør stadig en næsten uoverkommelig mur af tavshed. Trods et stigende antal retssager og forhør afslører disse skønnede 1.100 laverestående ansvarlige praktisk talt intet. De klapper simpelthen kaje, som sekretæren for menneskerettigheder i Buenos Aires provins, Sara Derotier, siger det. Og ellers får de vidner til at gøre det.

Vidner forsvinder

I september 2006 forsvandt den 77-årige murersvend Julio López kort efter at hans vidnesbyrd havde været med til at give livstid til den forhadte tidligere politikommissær Miguel Etchecolatz. Etchecolatz-sagen var første gang en af de laverestående bødler røg bag tremmer og muligheden for, at sagen skulle danne præcedens, måtte der ifølge lyssky og stærke kræfter i Argentina sættes en effektiv stopper for. Julio López er stadig forsvundet, og hver måned dukker nye sager op om vidner, der bliver truet eller ikke får ordentlig vidnebeskyttelse.

Modstanden mod regeringens og menneskeretsgruppers opgør med diktaturet stikker dybere end det spadestik, hvor de 10.000 knoglerester lå begravet.

I slutningen af november begik den tidligere chef for det hemmelige politi i den nordlige Tucuman-provins, Mario Ferreyra, selvmord for rullende live kameraer. Den argentinske sensationskanal, Cronica TV, havde sat den tidligere politikommissær stævne i hans villa, fordi ordensmagten var på vej for at anholde ham for overgreb under diktaturet. Kort inde i interviewet bankede det på døren. Mario Ferreyra sætter sin pistol til sin tinding og trykker af. Kameraerne ruller videre, mens desperate familiemedlemmer kommer den døde, men stadigt halvt siddende, Mario Ferreyra til undsætning. Udover at retssagerne er haglet ned over Cronica TV for at udsætte, mindreårige seere for ekstrem tv-transmitteret vold, er selvmordet karakteristisk for opgøret i Argentina: Polariseirngen er stadig stor, og selvom løkken strammer mere og mere om de ansvarlige, er broderskabet og tavshedspagten et stort problem.

"Jeg undskylder, at vi allerede nu må sige, at det sikkert bliver umuligt at identificere nogle forsvundne ud fra de 10.000 knoglerester. Af de seneste års fund, er Pozo de Arana det, der mest fortjener at blive omdannet til mindested for overgrebene på tusinder af civile argentinere under den beskidte krig," siger Sara Derotier.

Opgør med diktaturet

Argentina fik demokratiet tilbage, da den radikale præsident Raúl Alfonsín den 10. december 1983 tiltrådte i spidsen for landets første demokratisk valgte regering siden militærkuppet 1976. I 1985 fik de ni juntamedlemmer fængselsstraffe i en argentinsk form for Nürnberg-proces, der dog allerede i 1987 blev svækket af militære revolter og kuptrusler, der samme år førte til to kontroversielle amnestilove om beskyttelse af 1.100 laverestående ansvarlige. I 1990 omgjorde den daværende præsident Carlos Menem de ni juntamedlemmers fængselsstraffe til den husarrest, de stadig nyder, som eksempelvis general Jorge Videla i hans luksuslejlighed i Belgrano-kvarteret i Buenos Aires. Først med Kirchner-regeringens reformering af landets højesteret i 2003 og en annullering af de to amnestilove i 2005 blev sluserne i teorien åbnet for et opgør med de 1.100 ansvarlige. Vejen er dog lang i et land, hvor en betydelig, men ifølge målinger vigende, del af befolkning stadig mener, at militærdiktaturets såkaldte plan for national reorganisering var den rette pris at betale for at bekæmpe 1970'ernes venstreorienterede guerillagrupper i Sydamerika.

Demonstration

Inde ved Buenos Aires' lyserøde regeringspalads demonstrerer menneskeretsgruppen, Mødrene fra Maj-pladsen, som den har gjort det hver torsdag siden april 1977. Nogle forbipasserende er uvidende, om det nye knoglefund i Pozo de Arana. "Hvad for noget?", "Det fører ikke til noget", "Har det noget med Julio López at gøre?".

51-årige Ana Pesetti deltager i dag i demonstration, sådan lidt på afstand. Hun er ikke aktivt medlem af Mødrene fra Maj-pladsen men mistede sin mand i 1978 under diktaturet.

"Pozo de Arana er som altid toppen af isbjerget. Jeg er her i dag for at markere de 30 år for min mands forsvinding og bede myndighederne om at give alle ressourcer til opklaringen af både Pozo de Arana og den videre vidnebeskyttelse," siger hun

En ældre mand ryster på hovedet ad demonstrationen.

- Er De ikke enig, señor?

Han siger, at han går ind for en moderat retsforfølgelse af de ansvarlige i officielle funktioner, men at de ansvarlige tidligere guerillamedlemmer, hvoraf mange gik i udenlandsk eksil, også bør for retten. En af de ivrigste fortalere for dette er Cecilia Pando, der, som hustru til den pensionerede major Pedro Mercado, repræsenterer en organisation, der modarbejder retsopgøret og flere gange offentligt har truet dommere og vidner på livet.

"Retsopgøret er i gang. Det tager tid. Men det er i gang. Om retfærdigheden sker, kan jeg ikke spå om, for desværre kan et regeringsskift i Argentina betyde en sænkelse af tempoet i dette opgør - og måske tilbageskridt," siger Juan Bustamente, der er troppet op som repræsentant for en gruppering af Buenos Aires Universitets jurastuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her