Læsetid: 4 min.

USA bereder sig til kamp mod depressionen

Den amerikanske centralbank og Obamas kommende regering sætter alt ind på at pumpe penge i den amerikanske økonomi
Den amerikanske centralbank og Obamas kommende regering sætter alt ind på at pumpe penge i den amerikanske økonomi
18. december 2008

BOSTON - Her er en spådom, som ingen respektabel amerikansk økonom ville have troet på for 16 måneder siden, da den amerikanske centralbanks udlånsrente til banker lå på 5 pct.: I midten af december 2008 vil renten være faldet til mellem 0 og 0,25 pct.!

Men det var præcis, hvad der skete tirsdag morgen. Rentenedsættelsen kom på et tidspunkt, hvor centralbanken allerede var begyndt at låne penge til pengeinstitutter til en rente nær nul - omend med kort løbetid. Så amerikanske økonomer var hurtige til at pege på, at centralbankens meddelelse havde mere symbolsk end substantiel værdi.

Ikke desto mindre har tallet nul en symbolværdi i sig selv. Det signalerer nemlig, at USA's centralbank ønsker at overbevise banker, finansselskaber og realkreditinstitutter om at følge trop og nedsætte deres rente, når de låner til virksomheder, forbrugere og huskøbere. De indefrosne kreditmarkeder skal tøs op.

Parallelt med dette budskab signalerede centralbankens formand, Ben Bernanke, at banken agter at trykke endnu flere dollarsedler, end man allerede har gjort, siden finanskrisen begyndte at rulle i september. Banken vil fortsætte med at opkøbe gældsobligationer fra realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac og fra store koncerner ramt af finanskrisen og opkøbe forbrugerlån i f.eks. kreditselskaber. Et andet instrument kan blive at opkøbe store mængder statsobligationer udstedt af Finansministeriet.

USA's centralbank agerer med andre ord som et traditionelt pengeinstitut, hvilket faktisk ikke ligger i Federal Reserves kommissorium. Men i en ekstraordinær situation mener bankbestyrelsen tilsyneladende, at den bliver nødt til at benytte ekstraordinære midler.

Kreativ Bernanke

"Bernanke har brugt dele af sin karriere på at reflektere over, hvilke kreative instrumenter en centralbank råder over, når udlånsrenten falder til nul. Nu har han fået muligheden for at eksperimentere," siger Gregory Mankiw, professor i økonomi på Harvard University og tidligere formand for præsident George W. Bushs økonomiske råd.

Samme redskab råder Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke over. Efter en nedsættelse af renten på 1,75 point i de sidste to måneder ligger eurorenten på et relativt højt niveau i betragtning af den økonomiske afmatning i eurozonen, nemlig på 2,25 pct. Formand Jean-Claude Trichet har ladet vide, at ECB vil vente på den økonomiske effekt af rentenedsættelsen og først på et møde i januar beslutte, om en yderligere sænkning er påkrævet.

Denne mulighed råder den amerikanske centralbank ikke længere over, når Barack Obama tiltræder som præsident i det nye år, hvilket han tog til efterretning i en tør tone på et pressemøde tirsdag. Obama tilføjede, at den planlagte økonomiske stimulering til en værdi af mellem 600 og 1.000 mia. dollar over to år derfor er desto mere vigtig at få vedtaget i Kongressen.

Kombinationen af Obama-regeringens stimulering og centralbankens udstedelse og udlån af mindst 1.000 mia. dollar giver et fingerpeg om, hvor aggressiv en finans- og pengepolitik de amerikanske myndigheder har besluttet at føre.

Begrundelsen er en snigende frygt for, hvad økonomer kalder en nedadgående deflationær spiral, hvor prisfald på ejendomme, forbrugsvarer og energi i en situation med ekstraordinært høj gældsættelse hos banker, forbrugere og virksomheder kan føre til en økonomisk depression.

De første tegn kan allerede aflæses på forbrugerprisindekset, som faldt med 1,4 pct. i november. Prisen på en tønde olie er faldet fra 145 dollar sidste sommer til 43 dollar. Boligpriserne har været i frit fald i to år. Der er fare for, at forbrugere og investorer holder tilbage i forventning om yderligere prisfald, hvilket trykker den samlede efterspørgsel i bund og nedsætter produktionen. En nedadgående spiral af denne type fører lige lukt til en økonomisk depression, altså en dyb og langvarig recession.

"Det er ikke til at se, hvor fornyet efterspørgsel skal komme fra. Husstandenes opsparing er i bund, folk kan ikke tage lån i deres huse, de har mistet penge på børsmarkedet, og tilliden til økonomien er i bund," siger professor Mankiw. "Virksomhederne har et kæmpe besvær med at skaffe lån til investeringer. En eksportdrevet vækst er også udelukket, fordi dollaren er blevet styrket i de sidste par måneder."

Inflationsspøgelset

Den eneste tilbageværende mulighed er fuld anvendelse af forbundsstatens monetære og finansielle instrumenter uden at skele for meget til de langsigtede konsekvenser af en hurtigt voksende statsgæld og budgetunderskud.

"Spørgsmålet er, om skattelettelser eller øgede offentlige investeringer virker bedst, eller om det skal være en kombination," siger professor Mankiw.

Det er der delte meninger om blandt økonomer. Obamas rådgivere synes at have lagt sig fast på store offentlige investeringer og skattelettelser for middelklassen. Ifølge hans valgløfte skulle indkomstskatten for USA's velstående hæves til samme niveau som i 1990'erne, men dette tiltag bliver formentlig udsat indtil 2010-11.

I løbet af de næste to år kan USA øge sin statsgæld med 3.000 mia. dollar - en femtedel af det årlige bruttonationalprodukt. Risikoen er, at disse penge fortsætter med at flyde rundt i økonomien og udløser en voldsom inflation. Men det er noget, som ingen synes at bekymre sig særligt meget om lige nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Der er jo det interessante ved inflation, at formuer skrumper i realværdi; men det gør gæld også. For nogle vil det være en chance til at konsolidere sig.

For et par hundrede år siden var det fæstebønderne, som havde indgået kontrakter om en bestemt mængde korn, som ikke tabte i realværdi, som klarede sig bedst.

Hvis indtjeningen for en lønmodtager/pensionist m.fl. ikke stiger i samme takt som udgifterne til mad m.v. så kan det blive hårde tider.

Hvis staten samtidig ikke formår at inddrive skatter fra dem som profiterer af krisen og som har deres del af skylden i miseren, så kan det komme til at se rigtig slemt ud. I 1813 førte det til statsbankerot, efter både deflation og inflation.