Læsetid: 2 min.

V: Ikke op til os, hvor de skal rejse hen

Udlændinge på tålt ophold kan når som helst forlade Danmark, mener regeringen - dog uden at forholde sig til, hvorhen rejsen skal gå...
Udlændinge på tålt ophold kan når som helst forlade Danmark, mener regeringen - dog uden at forholde sig til, hvorhen rejsen skal gå...
3. december 2008

"Det skal jeg da ikke afgøre. Det må være op til den enkelte," siger folketingsmedlem Karen Ellemann.

Hun er Venstres integrationsordfører, og hendes udtalelse er nok det tætteste, man kommer et svar på spørgsmålet: Hvor i alverden kan udlændinge på tålt ophold rejse hen, hvis de vil forlade Danmark?

Netop de tålte udlænding-es rejsemuligheder udgør et omdrejningspunkt i rege-ringens omstridte forslag til en 'tuneserlov', der i disse dage hastigt er på vej gennem Folketinget.

Ifølge lovforslaget kan udlændingene nemlig til enhver tid pakke kufferten og udrejse af Danmark:

"Alle udlændinge på tålt ophold kan frivilligt udrejse af Danmark," fastslår lovbemærkningerne.

Gør udlændingene ikke det, må de til gengæld finde sig i at blive pålagt dels at overnatte i Sandholm, dels en daglig meldepligt hos politiet.

Eftersom Flygtningenævnet allerede har vurderet, at det er for risikofyldt at tvangsreturnere dem til hjemlandet, har Information forsøgt at få besvaret det enkle spørgsmål: Hvor skal de rejse hen?

Men uanset at spørgsmålet lyder simpelt, så er det så godt som umuligt at få besvaret. I hvert fald har det hverken fra Integrationsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændingeservice eller Rigspolitiets Udlændingeafdeling været muligt at få oplyst hvilke rejsemål der kunne komme på tale.

Verden er så stor, så stor

En lang række organisationer - heriblandt Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater og Retspolitisk Forening - har netop grebet fat i spørgsmålet om udlændingenes manglende rejsemuligheder, men Integrationsministeriet nøjes med i sit høringsnotat at affeje alle betænkeligheder.

Det sker med knap halvanden linje: "Det er regeringens opfattelse, at alle udlændinge på tålt ophold frivilligt kan udrejse af Danmark."

Og så tilbage til integrationsordfører Karen Ellemann.

- Hvor skal de rejse hen?

"Jamen, jeg har egentlig ikke så meget at tilføje til ministeriets høringsnotat."

- Men hvor skal de rejse hen?

"Det er sådan set ikke vores beslutning."

- Men når de nu ikke kan rejse til deres hjemland? "Der er mange andre lande i verden. Vi ønsker blot at understrege, at der ikke er nogen her i Danmark, der holder på dem."

Heller ikke den konservative integrationsordfører Helle Sjelle kan pege på et anvendeligt rejsemål:

"Det må de selv om. Der står i lovforslaget, at de kan rejse, og det må jeg henholde mig til," lyder hendes svar.

- Mener du, at de skal tage til deres hjemland?

"Jeg må tro, der er en rejsemulighed, når det står i lovbemærkningerne, og længere er den ikke."

Tålt ophold er lovligt

Anne la Cour, jurist i Dansk Flygtningehjælp, kan heller ikke svare: "Hvis de skal rejse legalt til et andet land, kræver det et visum, og det er ikke særligt realistisk, at de vil få det," vurderer hun.

Heller ikke seniorforsker Kim U. Kjær fra Institut for Menneskerettigheder kan svare:

"Der findes ikke noget svar. Og der er ikke noget tredjeland, der har tilkendegivet, at de vil tage dem. Desuden savner det mening at forvente, at de vil rejse ud, når de opholder sig lovligt i Danmark på tålt ophold, hvilket jo anerkendes i lovforslaget," siger han.

- Den ene af de to tunesere er jo udrejst?

"Vi ved ikke, hvordan han er udrejst. Vi ved ikke, om det er sket lovligt eller på falske papirer. Men de danske myndigheder kan jo ikke forlange, at folk skal gribe til ulovligheder og f.eks. udrejse på en falsk identitet," siger Kim U. Kjær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kære Winston (ham fra 1984?) det kunne blive dig selv, der blev udsat for de hemmelige domstole efterhånden som regimet forventeligt, og umærkeligt glidende, udvider systemet til også at gælde danske statsborgere.
Kafka, Orwell og Huxley har i sandhed levet forgæves.

Niels-Holger Nielsen

Kære Ghandi (ham der med livet som indsats prædikede ikke vold og forståelse?)
Er herboende udlændinge ikke også en slags mennesker?

"Det skal jeg da ikke afgøre. Det må være op til den enkelte," siger folketingsmedlem Karen Ellemann."

Mon ikke Uffe Elleman Jensen i øjeblikket krummer tæer over sin pinlige og opportunistiske datter?

Heinrich R. Jørgensen

Niels-Holger Nielsen,

Winston Ghandi henviser hverken til Winston Smith eller Mahatma Gandhi, men til den samme hyperaktive møgspreder, der skifter brugernavn lige så snart hans profil bliver spærret, eller bliver kendt for at være en troll.

Før Winston Ghandi, hed han Jens Jensen, før det Antonius G, og tidligere har han også kaldt sig Gårdmand Bjørn, Oluf Larsen, Alfons Åberg, og et utal af andre alias'er.

Tilsyneladende hopper alle på limpinden hver gang, inklusive moderator.

Jørgen Nielsen

Heinrich:

Jeg kunne komme i tanke om adskillige andre debattører som har luftet betydeligt mere rabiate holdninger end den kære Winston (Churchill?). Forskellen er bare at de har de "rigtige" holdninger, og derefter ikke uge efter uge, skal skifte nick for at kunne deltage i debatten.

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Nielsen,

jeg har ikke hævdet at Winston (a/ka/a Snaphanen m.fl.) skal ekskluderes pga. "forkerte" holdninger, eller fordi han skulle være rabiat.

Problemet er snarere, at han lyder som om han har rabies. Der vedholdende og åndsforladte glammen er ganske enkelt irriterende.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

personligt synes jeg alle der opfører sig som om de er hjernedøde, er irriterende. Måske er "hjernedøde" lidt for polemisk et udtryk - med altså gruppen af personer der er præget af vanetænkning og ikke tør udfordre egne vaneforestillinger.

Både dem der lader som om, og de der reelt er, er i min optik irriterende. Som regel er jeg både tolerant, tålmodig og overbærende, så jeg kammer sjældent over af frustration over andres udgydelser. Mine udgydelser trækker sikkert også veksler på andres overbærenhed, og dermed gå regnestykket op i en højere enhed.

Jeg har dog ikke en dogmatisk liste, over hvem der ævler, og hvem der har fat i den lange ende. Det gør det mere interessant og udfordrende at deltage i debatten, uden at have en facitliste ved hånden ;-)

F.eks. havde Søren Krarup en udmærket artikel i avisen i går, hvilket måtte roses - Krarup plejer ellers ikke at være min kop te.

Heinrich R. Jørgensen

P. Lauritzen,

det er pænt at du mener, jeg forsøger at holde et lødigt niveau, men jeg forfalder også ofte til personangreb, drillerier o.m.a. der er meget lidt gentleman agtigt, og er bestemt ikke nogen engel.

Det du insisterer på er selvhad, er har hverken at gøre med mig selv, eller had. Det er meget tænkeligt, at det lyder som sure og selvudslettende kommentarer, men på et overordnet niveau er det snarere et opråb om, at "vi" ikke gør det godt nok, og kunne gøre det meget bedre. At kalde det selvhad, er i min optik blot en billig måde at insinuere, at det er afsindigt og utroværdigt.

Heinrich R. Jørgensen

"Tak for mad" er et fremragende argument, for at danskere er høfligere end andre. Der scorer du et point ;-)

Nu skrev jeg "mindre egnet", og ikke "uegnet". Jeg skrev om at høflighedsfraser er lidt rigeligt omstændelige til dagligdags brug, ikke at høflighed er fraværende, hverken i sproget eller kulturen.

At dette skulle udtrykke et had til (sproget) dansk, danske kultur eller andet, er mistolkning og overdrivelse af hvad jeg skrev. Men åbenbart var jeg usigeligt dårlig til at udtrykke hvad jeg ønskede at udtrykke...

Heinrich R. Jørgensen

Ups, glemte lige det med "hygge". Det fan'me uhyggeligt, du, som det lød i TV engang. Fællesskab om ligegyldigheder, krydret med ukvalificerede brokkeri, er ikke noget at råbe hurra for. Det er en nærmest latterlig måde at interagere med andre mennesker på, og en hæmsko for kvalificeret meningsudveksling og dialog. Der er sjældent dybte i de meningsudvekslinger der fremsætte under (u)hyggelige stunder.

Åh nej, der kom selvhadet op til overfladen igen. Det var dog forfærdeligt... ;-)

Heinrich R. Jørgensen

OK, i anledning af julefreden, skal jeg medgive, at hygge nogle gange godt kan være hyggeligt.

Men generelt set, synes jeg at hyggekulturen forklarer ganske glimrende, hvorfor danskere er verdensmestre i bramfri ytringsfrihed, og i min (subjektive) opfattelse har en mindre heldig debat- og dialog-kultur, hvor alle råber i hovedet på hinanden, og de færreste gør sig synderlige anstrengelse for at også at lytte.

Jeg har intet selv mod den bramfri tone (og mange vil givetvis synes, at også jeg er temmelig grov og direkte meget ofte), men den nationale jargon er altså "an acquired taste". Og naturligvis har jeg ret meget imod, at talepauser for mange alene benyttes til at fylde lungerne, i stedet for reelt at forsøge at lytte til hvad andre forsøger at udtrykke.

Birgitte Skot Nielsen

Den danske regerings ansvar for andre landes
borgere er 'limited'. Jeg synes bestemt ikke om, at Danmark bliver opsamlingssted for alverdens utilpassede eksistenser. Der er tilsyneladende ikke et eneste 'ordentligt mandfolk' iblandt dem, der skal ud, som har civil courage nok til at tage konsekvenserne af deres egne handlinger.