Læsetid: 2 min.

Volden i Athen blusser op igen

Politi og unge demonstranter stødte igen sammen i Grækenlands hovedstad i dag. Regeringen frygtede på forhånd, at den generalstrejke, der startede i dag, ville puste til de uroligheder, som har hærget Athens gader, siden en politibetjent skød og dræbte en 15-årig dreng lørdag
Politi og unge demonstranter stødte igen sammen i Grækenlands hovedstad i dag. Regeringen frygtede på forhånd, at den generalstrejke, der startede i dag, ville puste til de uroligheder, som har hærget Athens gader, siden en politibetjent skød og dræbte en 15-årig dreng lørdag
10. december 2008

Titusinder af arbejdere er i dag på gaden på grund af en længe annonceret generalstrejke i Grækenland. Selvom generalstrejken ikke er direkte forbundet med de uroligheder, som Athen har oplevet de sidste fire dage, forsøgte premierminister Costas Karamanlis længe at få aflyst generalstrejken.

Hans frygt for, at de frustrerede unge ville slå sig til arbejderdemonstrationerne og skabe fornyet uro i Athens gader, viste sig altså at være begrundet. Omkring middag onsdag brød kampe mellem politi og unge demonstranter ud. Demonstranterne smed sten og brandbomber mod politiet, som svarede igen med tåregås.

Se optagelser fra urolighederne.

Regering presset

Tidligere i dag samledes omkring 5000 arbejdere sig på pladsen foran den græske parlamentsbygning, hvor de unge demonstranter slog sig til. Arbejderne strejker for at vise deres utilfredshed med økonomiske og arbejdsmarkedspolitiske stramninger fra den borgerlige regeringen ledet af premierminister Costas Karamanlis.

Hans regering er under et dobbelt pres, efter græske studerende har hærget butikker og offentlige bygninger de seneste nætter siden lørdag. Voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter har været talrige lørdag, søndag og mandag. Butiksejere i hele Grækenland har følt sig magtesløse og svigtede af politiet.

Oppositionsleder George Papandreou har opfordret regeringen til at træde tilbage, da den ’ikke længere kan beskytte befolkningen’. BBC’s korrespondent i Athen, Malcolm Brabant, vurderede tidligere i dag, at nye uroligheder muligvis ville tvinge regeringen til at gå af. Det har været de unge demonstranters krav, siden urolighederne begyndte lørdag.

Frustrerede unge

Demonstrationerne natten mellem tirsdag og onsdag var ellers relativt rolige sammenlignet med nætterne forinden. Det fortæller den græske journalist Takis Mikas, som information.dk har talt med.

Mikas, der i øjeblikket følger udviklingen i Athen tæt, advarer mod at forbinde generalstrejken og de vrede studerende med hinanden:

’Demonstrationerne i forbindelse med generalstrejken handler om økonomi og har intet at gøre med de unges aktiviteter. De studerende er vrede over den 15-årige dreng, der blev skudt, og over et uddannelsessystem, de oplever som centraliseret, baseret på udenadslære og uden kreativitet’, siger Mikas.

Den sidste dråbe

Mordet på den 15-årige dreng fandt sted i Athen-bydelen Exarchia. Bydelen, som minder om Christiania i København, er hjemsted for studerende og venstreorientede aktivister. Der er jævnligt sammenstød mellem politi og unge i området. Men politimordet lørdag var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Betjenten, der skød Alexandros Grigoropoulos, er blevet sigtet mord af de græske myndigheder.

Information analyserer og kommenterer på urolighederne i Grækenland i morgendagens avis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det fortæller den græske journalist Takis Mikas, som information.dk har talt med.

Mikas, der i øjeblikket følger udviklingen i Athen tæt, advarer mod at forbinde generalstrejken og de vrede studerende med hinanden:

’Demonstrationerne i forbindelse med generalstrejken handler om økonomi og har intet at gøre med de unges aktiviteter. De studerende er vrede over den 15-årige dreng, der blev skudt, og over et uddannelsessystem, de oplever som centraliseret, baseret på udenadslære og uden kreativitet’, siger Mikas."

Den journalistiske dækning af begivenhederne i Grækenland har været præget af lige netop dén slags mikrofonholderi og efterliring af telegrammer, man kan finde i alle main stream medier.

Hvad skal vi bruge den - i øvrigt komplet anonyme - græske journalists mening til? Hvorfor advarer den græske journalist mod at forbinde de strejkende og de demonstrerende med hinanden? Hvem er han/hun? Hvilken avis skriver vedkommende for? Er denne avis borgerlig eller venstreorienteret? Hvad er belægget for Mikas' påstand? Er dette totalt lamme citat overhovedet andet end informationjournalistens forsøg på egen rygdækning i et emnefelt, hvor hans viden kommer til kort?

At det hele rundes af med:

"Information analyserer og kommenterer på urolighederne i Grækenland i morgendagens avis."

- undskylder intet. Mikas' påstand får stadig lov at stå helt uden argumenter og ukritisk gengivet.

Det der er bare ikke godt nok for "den mindst ringe".

Uha Uha
Vil de unge og samfundets lavindkomstgrupper ikke finde sig i sulteløn og i at agere som samfundets slaver... Hvordan skal man så kunne opbygge et totredjedelssamfund? - liberalisternes drømmeparadis

Hans Jørgen Lassen

Tilsyneladende smadrer de unge butikker.

Hvorfor gør de det?

Har de handlende snydt dem? Solgt dem dårlige varer?

Eller retter de smed for bager?

Hans Jørgen Lassen

Jeg kunne forestille mig - selv om min fantasi ikke er særlig livlig - at disse butiksindehavere føler sig krænket og uretfærdigt behandlet af de unge vandaler, og da vist med god grund.

De er jo i hvert fald ikke dem, der har skudt den 15-årige.

Så vidt jeg kan se, opfører disse "revolutionære" sig ikke en skid bedre end det regime, de angiveligt bekæmper.

Hans Jørgen Lassen

Jeg har både hyppet roer (jeg mener nu, at vi kaldte det "hakke roer", altså fjerne ukrudt med et hakkejern - men det er så mange år siden. Nå, ja, vi gjorde nok begge dele, både hakkede og hyppede) og læst Marx, og med den solide baggrund finder jeg det uhyggeligt, at unge mennesker både i Grækenland og i København samt Gellerup forfalder til brutal vold, også mod ganske uskyldige mennesker.

Det er faneme uhyggeligt.

Hans Jørgen Lassen

Da jeg var ung, hvilket ligger fyrre år tilbage, kunne vi udmærket demonstrere uden at smadre noget som helst.

Det var sateme tider, Århus i 1968.

Make love, not war.

Det går jeg stadig ind for.

"Hvorfor brænder de biler og butikker af?"

Når unge udsættes for nedprioritering, forties i medierne, beskydes og tæskes af politiet - ja så kan selv engle blive til en pøbel - sådan er spillet.

Det ved enhver - kun ikke småborgerskabet

Det er et spørgsmål om at presse demokratiet - ikke at lave revolution..

Et godt eksempel er vores egen anarkistiske ungdomsbevægelse, der jo har tilkæmpet sig et fredeligt ungdomshus - som kun er i farezonen, næste gang et par borgerlige politikere skal markere deres halvfacistiske holdninger.

Bag enhver politiaktion rettet mod en lovlig demonstration står en flok halvfacistiske politikere og griner...