60 procent stemte ja til forfatning

Op mod 60 procent af Bolivias vælgere stemte søndag ja til en ny forfatning, der vil give landets oprindelige indianer-befolkning større indflydelse. Det viste flere valgstedsmålinger offentliggjort i tv tirsdag morgen.

Evo Morales erklærede straks efter valgstedsmålingerne i går, at et nyt Bolivia er skabt.

"I dag har vi skabt et nyt Bolivia med lige muligheder for alle. I dag har vi afskaffet kolonistaten, sagde han til glade tilhængere i centrum af hovedstaden, La Paz.

Folkeafstemningen har delt den bolivianske befolkning i to lejre. Hvis den ny forfatning som ventet godkendes, får den indianske befolkning mere magt på bekostning af den økonomiske elite, der har europæiske rødder.

Desuden skal der udskrives nyvalg til parlamentet 6. december, hvor Morales kan stille op til en ny fem-årig periode som præsident. Under den hidtidige forfatning kan en præsident kun sidde en embedsperiode, men hvis alt går vel for den populære præsident, vil han kunne fortsætte i præsidentembedet indtil 2014.

Indflydelse til indianere

Bliver det et ja, er det en stor personlig sejr for den venstreorienterede Evo Morales, der har kæmpet hårdt for den ny forfatning. Samtidig kan han indfri et løfte til den indianske befolkning om at øge deres politiske indflydelse.

Hensigten er desuden at give indianere flere økonomiske fordele, hvor navnlig overskuddet fra landets rige naturgasressourcer skal fordeles sådan, at indianerne får en større andel af gaspengene. Den ny forfatning giver også regeringen større kontrol med landets økonomi, og dermed bedre mulighed for at omfordele landets indtægter.

Stærk opposition

Bolivias konservative opposition er stærkt utilfreds med den ny forfatning, som de mener giver regeringen alt for stor magt og indflydelse over økonomien og det politiske liv i landet.

Bolivia har de næststørste reserver af naturgas i Sydamerika, men der har længe været spændinger over udnyttelsen af ressourcerne.

I maj 2006 sendte Morales chokbølger gennem energiverdenen, da han nationaliserede Bolivias samlede energiindustri.

Udenlandske virksomheder fik seks måneder til at sælge mindst 51 procent af deres aktier til staten og forhandle nye kontrakter eller forlade landet. I 1980 gik Bolivia i dyb økonomisk regression, da tin-markedet kollapsede og kostede flere end 21.000 arbejdspladser. Landet er i dag en af verdens største producenter af coca, råmaterialet til kokain.