Læsetid: 5 min.

Afrikas pygmæer på vej til at forsvinde

På fem år er antallet af batwa-pygmæer i det centrale Afrika mere end halveret. Trods hjælpeprojekter og alverdens goodwill er de små folks overlevelse truet af diskrimination og sygdomme
Pygmæ-kvinder med deres spædbørn kommer mistænksomt frem mod en besøgende sygeplejerske. Antallet af batwa-er er faldet drastisk de seneste fem år fra 600.000 til 270.000 omkring De Store Søer (Uganda, DR Congo, Rwanda).

Pygmæ-kvinder med deres spædbørn kommer mistænksomt frem mod en besøgende sygeplejerske. Antallet af batwa-er er faldet drastisk de seneste fem år fra 600.000 til 270.000 omkring De Store Søer (Uganda, DR Congo, Rwanda).

Mikala Satiya Rørbech

24. januar 2009

KISORO, UGANDA - Det hjælper at have sex med en batwa-kvinde, hvis man har ondt i ryggen. De små pygmæ-kvinder fra skoven kan også kurere lumbago, kræft og måske endda hiv-aids, mener nogle mænd her i Uganda.

De tager sig til ryggen med et smørret grin. Så ved alle, at de har købt - eller voldtaget - en batwa-kvinde. Myterne om pygmæfolket fra de afrikanske regnskove er sejlivede. De tillægges overnaturlige evner og behandles mere som dyr end som mennesker. For eksempel er det ikke længe siden, folk morede sig med at få batwa'er til at spise fra hånden, hvis de gik og tiggede på gaden. Og ideen om, at batwa'er står i led med naturens kræfter og kan bringe både held og uheld, er meget udbredt.

Sandheden er dog, at batwa'erne ikke er spor resistente. Hverken over for aids, malaria eller diskrimination. Og det er grunden til, at de oprindelige folk er ved at uddø. I en optælling, som World Peasant and Indigenious Organisation foretog sidste år, fremgår det, at batwa-befolkningen i den centrale del af Afrika (kaldet Great Lakes Regionen) er faldet fra 600.000 til 270.000 i løbet af de sidste fem år.

I Uganda er der således kun omkring 4.000 batwa'er tilbage. Batwa-folket har haft oddsene imod sig, siden de blev smidt ud af Ugandas højtliggende regnskove i begyndelsen af 1990'erne. Skovene skulle gøres til nationalparker - Bwindi, Mgahinga og Echuya - og er forbeholdt de berømte og sjældne bjerggorillaer - og så de turister, der har råd at betale flere tusinde kroner pr. dag for at se gorillaerne. Det er godt for gorillaerne, som slipper for krybskytter og får lov at leve forholdsvis uforstyrret i de store skovområder.

Farvel til forfædrene

Nye tal fra WWF viser endda, at bestanden af bjerggorillaer er på vej op for første gang i mange år. Men for batwa'erne, hvis forfædre levede i skovene som jægere og samlere, har mødet med den moderne afrikanske virkelighed været fatal. Skoven er bogstaveligt talt lukket land nu, og batwa'erne har hverken fået jord eller økonomisk kompensation af Ugandas regering.

Mange batwa'er lever i små, huleagtige huse af blade og plastic, på andres jord. De får kun lov at blive, mod at stille deres arbejdskraft - eller deres kroppe - til rådighed. Betalingen, hvis der er nogen anden betaling, er naturalier i form af en håndfuld bønner eller majs. Det er de færreste batwa'er, som går i skole, og deres kontakt med sundhedsklinikker og andre offentlige myndigheder er yderst sparsom.

De holder sig væk og bliver tit diskrimineret eller ligefrem hånet, hvis de alligevel viser sig. Et mundheld blandt folk i området siger, at det bringer uheld, hvis en batwa går over ens jord. Derfor optræder batwa'erne ofte i statistikken over ofre for lynchninger og overfald. Der er også hvert år batwa'er, som forsøger at gå ind i de fredede skove og ender med at blive skudt af parkvagterne.

Værre end dyr

"Vi lever som dyr, nej, som efterladte dyr," siger Dorothea, en kvinde i 30'erne. Hun har allerede født 10 børn, men kun fire af børnene har overlevet. Hendes yngste kom til verden for bare to dage siden. Dorothea kigger ned på barnet i sine arme, mens hun taler.

"Der er mange grunde til, at hun måske også dør. Vi har ikke noget vand. Alt, hvad vi laver, ender med at blive sort. Vand, der ikke bevæger sig, er ikke godt," siger hun.

Blandt de fattigste batwa'er er børnedødeligheden oppe omkring 50 procent. Og det er forholdsvis banale sygdomme som lungebetændelse og diarré, der er skyld i at børnene ikke overlever, fortæller sygeplejersken Justine Katto fra St. Francis Mutolere Hospitalet i det sydlige Uganda.

"Og så at de ikke får nok at spise, selvfølgelig." Hun er på hjemmebesøg hos en gruppe batwa'er i udkanten af Kisoro. Det er penge fra danske donorlommer, som finansierer hendes arbejde med at forbedre sundhedstilstanden blandt batwa'erne. En donation på 1,2 millioner kroner fra sidste års Danmarks Indsamling har nemlig givet organisationen CARE mulighed for at iværksætte et projekt for batwa'erne.

"Det største problem her er hygiejnen. De har sygdomme, som vi ikke ser hos andre dele af befolkningen, fordi de lever under så dårlige forhold," siger Justine Katto. I nogle batwa-grupper er det også et stort problem med hiv-aids. Det er typisk blandt dem, som har kontakt med turister og dermed får penge på lommen - og efterfølgende alkohol i blodet.

"Der er altid nogen, som er syge, når vi kommer på besøg," siger Sameul Besigye, CARE's koordinator på projektet.

"I en af landsbyerne, vi arbejder med, kunne vi se, hvordan folk døde fra gang til gang."

Derfor er udfordringen for batwa'erne en balancegang mellem integration og bevaring af en unik levevis, siger Elias Habyarimana, der er formand for batwa-organisationen UOBDU.

Integration

"Vi ser stadig os selv som et folk, der kommer fra skoven. Dér havde vi vild honning og yams, som voksede vildt. Der var frugt og kød og planter, og vi havde vores hellige steder. Vi kunne få alt fra skoven. Den var vores, vores forfædre levede der og havde det godt," siger Elias Habyarimana.

"Jeg ved godt, vi ikke kan få skoven igen. Men regeringen kunne give os adgang til at samle planter dér, og de kunne give os land at leve på som alle andre. Uden jord er man ingen steder," siger han. Og lyder næsten som et ekko af de mange internationale organisationer og donorer, der forsøger at hjælpe batwa'erne.

Blandt andet får organisationen penge til at opkøbe land for, og Ford Foundation har sponsoreret en bil, så flere børn kan fragtes i skole. Organisationens stolthed er to unge, Alice og Kenneth - som er fortsat i henholdsvis universitet og gymnasiet. Det er dem, der er batwa'ernes fremtid, siger man.

"Men jeg vil ikke konserveres," siger Alice Nyamihanda, da Information møder hende. "Jeg vil være ligesom alle andre. Jeg vil have et arbejde, på et kontor. Og jeg opfordrer alle batwa-børn til at få en uddannelse. Vi skal ikke være nederst i samfundet."

Siden nyheden om batwa'ernes ringe chancer for overlevelse har Ugandas minister for turisme, Serapio Rukundo, udtalt, at man "fremover vil planlægge at indarbejde hensynet til batwa'er og andre etniske minoriteter i alle regeringens programmer."

Det har man hørt før.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu