Læsetid: 5 min.

Bankpakke II er en politisk revolution

Når regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) inden månedens udgang vedtager den nye bankpakke, er det samtidig endegyldigt farvel til Danmarks Liberale Parti
8. januar 2009

Når de politiske forhandlinger om bankpakke II starter i dag, får Danmark sin revolution. Ikke den sociale revolution som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) henført annoncerede for et år siden, da han i sin nytårstale talte om, at den største fare for Danmark var, at det økonomisk set kom til at gå for godt. Det bliver en politisk revolution i stedet.

For statsministeren fik det som han ville, og mere til og til sidst så meget af det gode, at han ikke ville have mere af det. 2008 blev nationaløkonomisk set et mareridtsagtigtår for Danmark.

Recessionen truer nu og kreditklemmen klemmer med det resultat, at selv sunde virksomheder får afslag på lån i bankerne, der traumatiserede af finanskrisen - som en anden granatchok-ramt soldat - ikke kan sige andet end 'nej, nej, nej', når ellers kreditværdige kunder ønsker at låne penge.

Det leder hen til statsministerens seneste nytårstale: "Allerede her i januar vil vi derfor tilbyde at skyde ny kapital ind i veldrevne banker. Ikke af hensyn til bankerne. Men for at bankerne fortsat kan låne ud. Til gavn for os alle sammen," lød det fra Anders Fogh Rasmussen.

Og det leder igen hen til revolutionen og forhandlingerne om den nye bankpakke.

Elskede det frie marked

Det er interessant nok i sig selv at diskutere design og størrelse på den nye bankpakker, altså om alle banker skal have del i pakken eller ej, samt hvor mange milliarder kroner de skal have. Men det er mindst lige så interessant at hæfte sig ved den statsminister fra Venstre, der nu ikke kan få bankpakken hurtigt nok i hus, og de politiske ideer han repræsenterer. Eller rettere repræsenterede.

I lang tid hed det sig, at Venstre var for folk, der elskede det frie marked med samme appetit, som en lille tyk dreng elsker kager. Øverst oppe på partiets principprogrammet står der Danmarks Liberale Parti, og længere nede står, der om den økonomiske politik: "De offentlige indgreb i det frie marked skal begrænses mest muligt og koncentreres om foranstaltninger, der tjener til at øge den frie konkurrence samt smidiggøre og effektivisere den frie prisdannelse."

Hvordan hænger den kærlighed til kernen i liberal politik - frit marked, fri konkurrence og fri prisdannelse - sammen med det danmarkshistoriske store offentlige indgreb, som bankpakke II ser ud til at blive? Svaret er, at det overhovedet ikke hænger ikke sammen for Venstre og statsministeren.

Et ord er et ord

Der er grundlæggende to modeller i spil i forhold til designet af den nye bankpakke.

Den ene model er, at staten tilfører de danske banker kapital til udlån ved at opkøbe deres aktier. Med den model får staten indflydelse på bankerne som enhver anden aktionær. Problemet er - set fra VK-regeringens side - at staten også som enhver anden aktionær får mulighed for at sætte sig i bankernes bestyrelser. Det vil være at gå alt for vidt for en regering, der har kæmpet med næb og klør mod offentlige bestyrelsesposter og igen og igen har sagt 'nej, nej, nej' - det var ikke kun bankerne der blev ramt af granatchok i 2008! -, når den er blevet spurgt om det ikke kunne være fornuftigt og mere ansvarligt, at regeringen gik ind og påvirkede driften af bankerne, når nu regeringen var så fornuftig og mere ansvarlig på alle andre områder.

Så selv om den første model også vil være mere økonomisk fordelagtig for de danske skatteydere, der jo skal finansiere den nye skattepakke, fordi staten som aktionær får del i fremtidige kursstigninger, bliver den model nok ikke valgt. Et ord er jo et ord, Venstre ved du hvor du har og alt det der.

Mere sandsynligt er det, at bankpakken bliver sat sammen på en måde, så udvalgte banker, dem statsministeren kalder 'veldrevne banker', låner kapital af staten til en rente under markedets rente.

Kritikere af den model har sagt, at det ikke nødvendigvis fører til, at bankerne igen udlåner de penge til sunde virksomheder. Det skal bankerne nu nok gøre. For det første fordi det ikke rigtig give mening for en bank bare at låne penge og betale renter af dem, uden at sende pengene videre i omløb med det mål at tjene pengene samt renter hjem igen med gevinst. For det andet kan staten hæfte krav til pengene - blandt andet krav om at bankerne skal forpligte sig til udlån.

Friheden ryger

Mere interessant er det derfor, hvad bankpakken fortæller om statsministeren fra Danmarks Liberale Parti.

Den fortæller nemlig historien om en politiker, der helt siger farvel til sine fundamentale liberale principper. En tidligere så stædig rad - det er trods alt kontraktpolitikkens fader og Birthe Rønn Hornbechs beskytter der sidder for bordenden - som nu med et brag gør op med den liberale ideologi, så salige Adam Smith vender sig i sin skotske grav på Canongate Churchyard.

Først overtog Anders Fogh Rasmussen det socialdemokratiske velfærdsprojekt. Nu overtager han også deres økonomiske politik, når han med den nye bankpakke siger gør op med Venstres principprogram og:

1. Laver et offentligt indgreb, der dikterer bankernes rolle, og dermed om noget begrænser 'det frie marked'.

2. Udnævner udvalgte banker til at være veldrevne og værdige til lån fra bankpakken - på trods af at alle danske banker i øjeblikket lever op til lovgivningen og Finanstilsynets krav. Der røg den del om 'den frie konkurrence' i principprogrammet.

3. Låner de udvalgte banker penge fra statskassen til en rente under den gældende rente på markedet, og dermed ophæver 'den frie prisdannelse'.

Til gavn for os alle

Nogen social revolution fik Danmark altså ikke. Dertil kom lavkonjunkturen for hurtigt og for meget bag på regeringen. Erfaringerne fra lande som Tyskland og Storbritannien viser også, at deres bankpakker, a la den Danmark nu også får, slet ikke har de positive effekter på økonomien, der var hensigten. Bankpakkerne kan ikke stå alene, og for at komme ud af det økonomiske dødvande kræver det meget mere end en pakke til bankerne, især international koordination af finanspolitikken og regulering af finanssektoren. Uden den koordination, ingen revolutionerende skridt ud af recessionen

På ét område repræsenterer bankpakkerne dog en revolution. For den politiske virkelighed i Danmark ser helt anderledes ud nu, hvor Venstre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen endegyldigt siger farvel til den liberale ideologi. Farvel til det frie marked, den frie konkurrence og den frie prisdannelse. Til gavn for os alle sammen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad var det Fogh sage til Ritt? At hun ikke kunne sælge kommunens grunde under markedspris for at skre borgerne billige boliger.
Men Fogh kan godt sælge borgernes penge under markedspris for at sikre bankejerne billige profitter.

Jo, sandelig Venstre ved man hvor man har, hvis man ellers kan se røven for bar skosåler.

Jens Sørensen

Hvad skal vi med dyre bankpakker, der ikke virker. (Har ikke virket i USA eller UK).
Lad de usunde banker, som ikke kan stå falde.

Sats på de sunde banker istedet og gør i højere grad plads til nye sunde banker.

Hvordan foretages udskillelsen mellem gode og dårlige banker.
Lad bankerne skaffe kapital igennem markedet.
Staten kan støtte bankerne med en garanti på yderligere 20% af kapitaltilførsel med en max begrænsning.
På denne måde kan der ryddes op i den finansielle sektor.

Ved at redde banker der overeksponerede sig vil moralfaren bestå. Banker vil hvis redningspakkerne bliver en realitet fremover ikke have noget incitament til at opretholde en ansvarlig udlånspolitik.
I en sådan situation kan man med sikkerhed vide, at der vil komme flere af samme typer kriser i fremtiden.

Heinrich R. Jørgensen

Politikerne lader desværre ikke at være tynget at ansvarlighed - mon ikke de endnu en gang vil svigte os alle?

Torben Petersen

Problemet er ikke likviditet. Det var det i 1929, og på en måde er politikkerne i gang med at kæmpe den tidligere krig uden at forholde sig til de nuværende problemer.

Et er at man slet ikke havde havde set hvad der var under opsejling, og vi derfor fik kick startet en det økonomiske tilbageslag.

Man burde have ladet et statsligt afviklingsselskab købe bankernes deres toxic assets, så deres regnskaber kunne give et retvisende billed.

Det er hovedproblemet. Bankerne har likviditet nok, men tør ikke låne den ud. Heller ikke til hinanden. Det hele enderderfor i statspapirer, hvor kursstigningerne har været så store, at de snart kan bruges som trappe til månen.

Og man kan blive ved med at fylde likviditet i dem. Den kommer ikke ud af stedet så længe deres toxic assets ikke er ude af bøgerne.

Der man har på bedding er faktisk at blot at hælde blæk i akvariet. Det genskaber ikke tilliden, og får ikke pengene til at flyde i samfundets årer.

Søren Kristensen

Afviklingen af den fri prisdannelse og mere eller mindre statsmedejerskab i bankerne er kun midlertidige indgreb, med henblik på at redde vækstøkonomien, som nu skal være grøn for en sikkerhes skyld. Når pakkerne har virket trækker staten sig ud, hvorefter Adam Smiths usynlige hånd igen griber roret, mens huspriserne stiger, arbejdsløsheden falder og en ny grøn markedsøkonomi ser dagens lys.

@Søren Kristensen

Formodentligt ja! - Hvorefter der så på sigt
atter dukker en krise af denne type op - blot i større og større omfang.

Hvorfor giver de ( liberalisterne ) ikke bare op nu - og indfører Kommunismen nu ?

Hvorfor er det lige, at regeringer ikke skulle kunne "Problemet er - set fra VK-regeringens side - at staten også som enhver anden aktionær får mulighed for at sætte sig i bankernes bestyrelser. Det vil være at gå alt for vidt for en regering, der har kæmpet med næb og klør mod offentlige bestyrelsesposter og igen og igen har sagt 'nej, nej, nej"

Mærkeligt argument, at man ikke skulle kunne blive klogere og skifte mening, hvis virkeligeheden ændrer sig dramatisk. Det vil enhver klog mand da gøre - og han kan gøre det med stolthed, for derigennem demonstrerer han sin fornuft.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Bryndum:
"Det vil enhver klog mand da gøre - og han kan gøre det med stolthed, for derigennem demonstrerer han sin fornuft."

Netop fordi det måske ikke handler om fornuft, men religion?

Ligesom Søren Krarup afsværger humanisme, oplysningstid og menneskerettigheder som falskhed og menneskelig indbildskhed og kætteri mod sin guds orden, lader det til af AFR m.fl. med tilsvarende religiøse argumenter afskriver menneskelig rationalitet og indflydelse, og ønsker verdens gang overladt til sin deus ex machina.

Krisen er ikke skabt af danske pengeinstitutter , det danske realkreditsystem, danske politikere o s v.

Krisen er "lavet" uden for Danmark og kommer til os udefra. Den er lavet af et uigennemsigtigt globalt kapitalmarked med hedgefonds, kreditforsikrere, løse oliepenge, høje oliepriser skabt af OPEC,et besynderligt amerikansk realkreditsystem m v. Hvis alle lande havde kørt en fornuftig økonomisk politik på linie med den danske, så ville vi ikke have haft nogen krise.

Når en trussel udefra rammer et land, så er det ikke en "privat opgave" at imødegå truslen - det er (lige som i krig) en fælles sag, og da er det naturligt, at regering og Folketing går upragmatisk igang med at træffe de nødvendige afværgeforanataltninger.

John Fredsted

"Bankpakkerne kan ikke stå alene, og for at komme ud af det økonomiske dødvande kræver det meget mere end en pakke til bankerne, især international koordination af finanspolitikken og regulering af finanssektoren."

Enig. Men mon det kommer til at ske? Mon man kan blive enige om noget sådant? Jeg synes at erindre, at Sarkozy og Barroso for nogle måneder siden snakkede en hel del om regulering af det finansielle marked. Måske er det bare mig, der er utilstrækkeligt orienteret, men jeg synes, at der er blevet så stille herom sidenhen.

"Farvel til det frie marked, den frie konkurrence og den frie prisdannelse. Til gavn for os alle sammen."

Det vil jeg se, før jeg tror det.

John Fredsted

@Jens Bryndum: "Det vil enhver klog mand da gøre - og han kan gøre det med stolthed, for derigennem demonstrerer han sin fornuft."

Enig. Men verden er ikke og har aldrig grundlæggende været regeret af fornuft, som også Heinrich R. Jørgensen er inde på.

Jens Sørensen

@ Robert Kroll

Krisen startede i USA, men man har i Danmark indført de samme typer produkter, bare med et andet navn.

Det er jo ikke amerikanernes skyld at boligpriserne og gældsætningen kom ud af proportioner i Danmark.

Årsagen skal findes i indførslen af de afdragsfrie lån, pauselån, rentetilpasningslån mm.

Vi kan ikke give USA skylden for egne problemer og hvis man ikke snart indser det får vi ikke forstået problemet og derfor kan vi ikke løse det på en fornuftig måde, da debatten udebliver.

Kære Jens Sørensen.

Selv uden afdragsfrie lån , pauselån, rentetilpasningslån o s v, så ville krisen have ramt Danmark med fuld kraft via bl a nedturen på vores eksportmarkeder o s v - krisen er "lavet" uden for Danmark, og kommer til os udefra.

Effekten af de afdragsfrie lån, pauselånene og rentetilpasningslånene er minimal - hvis man kører en modelberegning, så ville ejendomspriserne formentlig have steget 3-4 % mindre uden disse instrumenter - og det er betydningsløst.

De voldsomme stigninger i ejendomspriserne op til krisen skyldtes reelt det generelt lave renteniveau og en almindelig forbrugerforventning om , at træerne ville vokse ind i himlen ( - alt gik bare så godt og arbejdsløsheden var historisk rekord lav).

John Henriksen

Ifølge Venstres ideologi må regeringer ikke føre konjunkturudjævnende politik. Hvis man læser den daværende næstformand for Venstre Anders Fogh Rasmussens forord fra 1992-udgaven af bogen 'Dødsspiralen' om de tilbagevendende kriser i kapitalistiske økonomier, så gør han jo en dyd ud af, at politikere skal lade markedet råde.
Man må altså hverken gribe ind under opture, og heller ikke i nedture, for markedet korrigerer jo bare de ubalancer, som opturen har skabt.
Problemet med det er jo bare, at når man ikke må korrigere finanspolitik, monetært osv. under opturen, så kan man reelt ikke gøre noget, for det er jo under opturen, at problemerne skabes.

Centralbanker verden over fulgte Greenspans kriminelt lave renter fra 2000 og frem, og det skabte en kapitalrigelighed, som førte til en uhørt prisinflation i ejendomme og tilhørende gældsætning. Det er denne ubalance - alt for meget kapital bundet i ejendomme - som markedet søger at korrigere med faldende huspriser osv.
Verdens regeringer forsøger med al magt at puste boblen op igen, men det er umuligt, for der er ikke penge nok i verden til, at det kan lade sig gøre.
Samtidig vil USA, England og en række europæiske lande og ikke mindst Japan have enorme lånebehov i 2009 for at financiere de mange hjælpepakker osv. Det giver allerede nu problemer - Financial Times skriver, at solide Tyskland ikke kunne tiltrække sølle 2 mia EURO på en auktion forleden. Det siger noget om, hvor alvorlige problemer vi står i.

En dansk bankpakke skal sikre insolvente bankers solvens, men der kommer ikke flere penge ind i samfundet, fordi bankerne får lån for 100 mia kroner. Det forhindrer bare i første omgang, at de opsiger lån for tilsvarende beløb hos kunderne.

Hvis Fogh skulle holde fast i, at konjunkturdæmpende indgreb er af det onde, så skulle insolvente banker gå rabundus. Det får de ikke lov til, og det vil forlænge krisen, udskyde smerten til senere.

Bag alt det her ligger globaliseringen. En globalisering uden aftaler om valutakurspolitik og pengepolitik har skabt så store handelsunderskud primært i USA, at det har revet hele finanssystemet omkuld. Når det amerikanske handelsunderskud blev tilbagelånt til Kina, der jo ikke har noget at bruge dollars til, sendte Greenspan pengene retur ind i den amerikanske økonomi - og det fik prisinflation til at brude ud i ejendomme, gjorde låntagning alt for nem og alt for billig. Det grundlæggende problem var jo, at alle disse penge ikke kunne finde noget produktivt at foretage sig, fordi USA også er blevet til en serviceøkonomi. Det er det koncept, der står for fald: en økonomi kan ikke leve af at servicere sig selv. Det ses meget tydeligt i de jobtal, som kommer i morgen, der viser, at alene i december fyrede servicebranchen knap 400000 mennesker i USA. Det samme vil vi se her, hvor vi jo også har en 'serviceøkonomi'.

Hvis man ønsker at beskæftige sig med den egentlige grund til, at politikerne lige nu sidder og forhandler om at hælde 100 mia i de danske banker, skal man beskæftige sig med globaliseringen. Den er i den nuværende form en katastrofe.

Jens Sørensen

@ Robert Kroll

Den modelberegning er forkert, men ligner OEMs beregning.

Boliger blev handlet op på at folk for den samme månedlige ydelse troede de kunne sidde i en dyrere lejlighed/hus.

Spekulationen opstod netop pga de nye lånetyper kombineret med lav rente.

93% af alle husprisbobler skyldes deregulering.
Læs mit speciale fra marts 2006.
Heri forudså jeg den nuværende krise
www.jensks.com

Kære Jens Sørensen.

Jeg kender godt dit speciale - tillykke med det. Det er velskrevet og velargumenteret, men jeg er altså ikke enig.

Iøvrigt ville det være interessant med en analyse af bobler generelt - det er ikke bare på ejendomsmarkedet , der er bobler.

John Henriksen

Bankpakke III bliver nødvendig i efteråret 2009, når arbejdsløsheden får flere og flere til at opgive at betale deres forbrugslån, billån, ferielån osv.
Problemet er jo, at bankerne er insolvente. De er living dead, zombier, og OECD advarer i dag mod at gøre netop det, som alle gør i hele den vestlige verden - forsøge at holde liv i døde banker.
Det forsøgte Japan i 90'erne, og det medførte en recession, som man aldrig er kommet ud af for alvor.
OECD siger: "Hvis dårlige lån ikke bliver flyttet fra balancerne, vil potentialet for yderligere aktivforringelse i en periode med recession kræve mere kapital og/eller resultere i yderligere nedgang."
Bankpakke II fastholder netop bankerne med alle de dårlige udlån, de døde aktiver, i bagagen - og derfor vil det ikke hjælpe noget som helst på samfundsøkonomisk plan - men det vil naturligvis hjælpe regeringens venner i bankerne. Noget som OECD også advarer imod:
"Der var et stærkt behov for at holde 'zombie-'selskaber i live' enten på grund af mangeårige bånd mellem selskaber og banker eller officielle opfordringer til at bevare job," skriver OECD om den japanske løsning på solvenskrisen i forbindelse med boligboblen, der brast i Japan i 90'erne.
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/148380/

Det radikale forslag om at etablere en statslig bank direkte under Nationalbanken fortjener overvejelse. Så kan zombierne på bankmarkedet æde hinanden, og de mindst døde vil så overleve.

John Henriksen

Iøvrigt synes jeg, at det er langt mere revolutionerende, at Venstre ikke siger en lyd om besparelser i den offentlige sektor. Men måske har vi alle vænnet os til, at Venstrefolk er socialdemokrater, bare med slips.

Kåre Pedersen overset totalt, at ny-liberalismen netop går ind for at staten skal blande sig i markedet - til gavn og glæde for ny-liberalismens venner, dvs. erhvervslivet. Statens, dvs. det offentlige, skal kunne bruges til at markedsgøre alt.
Og staten har således også en samfunds-pligt til at gribe ind, når bankerne ikke vil låne penge ud til folk, som måske (måske ikke) er kreditværdige.
Det er ren og skær ny-liberalisme - intet andet - netop for at sikre at der stadig er en markeds-økonomi.

Jens Sørensen

@ Robert Kroll
OEMs økonomer forudså ikke krisen og har først nu indset at den er her og vil straks gennemføre 2 bankpakker for at løse et problem, som man ikke forstår hvordan opstod.

De data man kigger på er for kortsigtede og byggede på forkerte forudsætninger.
Man ekstrapolerede på et dårligt grundlag.

Hvis man udelukkende havde haft den gamle danske og af George Soros meget roste fastforrentede realkreditmodel ville problemerne i Danmark på ingen måder være så store som de er idag.
Vi kunne ikke have ungdå en global krise, men vi kunne have stået i en situation hvor vores samfund ikke var baseret på oppustede illusionsværdier.

@ John Henriksen

Jeg er fuldstændig enig. Hvis de dårlige banker reddes nu vil man blive nødt til at poste flere penge i de selvsamme banker igen senere i 2009.

Skal vi virkelig bruge skatteborgernes midler på selvstændige selskaber der igennem 15 år har oplevet en større vækst end nogensinde tidligere, som ikke kan modstå ½ års krise?
Det er at privatisere profit og socialisere tab.
Et sådanne system vil skabe stor moralfare fremover.

Søren Rehhoff

@ Robert Kroll

"Krisen er ikke skabt af danske pengeinstitutter , det danske realkreditsystem, danske politikere o s v.

Krisen er "lavet" uden for Danmark og kommer til os udefra. Den er lavet af et uigennemsigtigt globalt kapitalmarked med hedgefonds, kreditforsikrere, løse oliepenge, høje oliepriser skabt af OPEC,et besynderligt amerikansk realkreditsystem m v. Hvis alle lande havde kørt en fornuftig økonomisk politik på linie med den danske, så ville vi ikke have haft nogen krise."

Jo, jo men den forholdsvis fornuftige økonomiske politik baserer sig jo ikke på den minnimalstatsliberalisme, som stadigvæk er en del af den nuværende regerings ideologiske grundlag. Hvis vi klarer os bedre gennem krisen, så handler det nok mere om, at vi har haft en forholdsvis udbygget velfærdsstat, en forholdsvis veluddannet befolkning, flexicurity arbejdsmarkedspolitik o.s.v, der har gjort det muligt, at øge den sociale mobilitet, så folk nu har mere at stå imod med. Det er på mange områder resultatet af en velfærdsstatsmodel, som den nuværende liberalistiske regering har søgt at underminere. Det er ikke resultatet af en liberalistisk politik. Hvis man tager nogle af de områder, hvor regeringen har satset mere på liberalistisk ideologi, så kan man jo tage boligpolitikken, hvor man har satset på det private og at folk skulle skaffe sig deres egen bolig, hvilket jo nok har gjort det mere oplagt, at optage rentefri lån o.s.v. Det vil så komme til at ramme os nu. Den nuværende regering har altså på grund af deres ideologi, ikke ført en specielt fornuftig politik på et område, som nu viser sig, at have afgørende betydning.
Hvis man sammenligner det danske system med f.eks. det mere liberalistiske amerikanske system, som har været forbilledet, så har man også indtrykket af at det finansielle system i USA på bedste liberalistiske vis varetager nogle af de funktioner, som vi i Danmark mere har søgt, at klare gennem social- og boligpolitik. Fattige mennesker i USA har måske ikke i så høj grad haft adgang til sociale ydelser og billige boliger, til gengæld har de kunnet låne pengene og det er så en del af det, der har skabt den nuværende krise. Så alt i alt er et jo, på alle punkter, et nederlag for den rent liberalistiske samfundsmodel, som den nuværende regering har stræbt efter og det får så ekstra skrue på, når regeringen skal gå ind og hjælpe bankerne og måske ligefrem styre bankerne, ved at være repræsenteret i bestyrelserne.

Jens Sørensen

Storebæltsbro 21,5 mia
Øresundsbro 14,8 mia
Metro Citiring 15 mia
Femern forbindelse 32 mia
Ialt 83,3 mia

Hvorfor skal de danske skatteydere betale så mange penge til bankernes selvskabte problemer, som mange i branchen ikke engang ønsker på baggrund af en stress test fra Nationalbanken?

Hvor er den almindelige sunde fornuft i dette her?

Særligt når LE var ude for 2 måneder siden og sige, at de danske banker er kernesunde.