Læsetid: 2 min.

Den berusede ambassadør

På overfladen er historien om Friis Arne Pedersen en simpel sag, men i virkeligheden er den led i en større konspiration med tråde til Obama og Nyrup
Den berusede ambassadør ses her i rødt sammen med Per Stig Møller: Er omtalen af spritkørsel del af en større konspiration?

Den berusede ambassadør ses her i rødt sammen med Per Stig Møller: Er omtalen af spritkørsel del af en større konspiration?

Jeppe m. Jensen

30. januar 2009

Mens almindelige mennesker sædvanligvis ville hedde Arne Friis, har Danmarks ambassadør i USA det lige omvendt: Han hedder Friis Arne, hvilket er meget mere fornemt. Dog har han bibeholdt sit tredje navn, Petersen, som er mere folkeligt, men imidlertid i USA lige så fint som at hedde Jensen, og det er faktisk ret fint derovre.

I denne uge kom det frem, at han var blevet taget både for spirituskørsel og for at køre for hurtigt samt at have løjet over for det lokale politi. Disse tre misliebige handlinger har så afgjort tilsammen gjort sig fortjent til prædikatet Ugens Bommert, selv om de blev begået for over et år siden, men her på siden hænger vi os ikke i formalia.

De er først kommet for dagens lys nu, idet det til et ministeriums pligter åbenbart hører, at man forsøger at skjule egne medarbejderes fejltrin. Sådan er det. Det kan pressehistorien fremvise talrige eksempler på.

Vin til maden

Altså; Vores Washington-ambassadør Friis Arne Petersen har i juledagene med sin hustru, Birgitte, været på en dejlig ferie oppe nordpå. Selv om de har haft et vist spiritusindtag, mener Friis Arne nok, at han er i stand til at køre bil (har man hørt det før?).

Imidlertid har han gjort regning uden sheriffen i Vermont, hvis håndgangne betjente stopper den berusede ambassadør og beder ham ånde i alkometeret. Friis Arne tager en dyb indånding og påstår, at han slet ikke har drukket. Alkotesten viser noget andet. Nu mumler han noget om en smule vin til maden (hørt før), men de lovlydige betjente, som også noterer ham for at køre for stærkt, tager ham med på stationen, hvor han opfører en scene af rang og skælder dem ud - "svarer frækt igen", som det hedder, når det er en skoleelev. Han himler op om, at han er 'Ambassadør af Danmark'.

Titlen er åbenbart steget ham til hovedet. Han tror, han er Gud eller i hvert fald at sidestille med danske prinser af blodet, der jo også har det med at overtræde hastighedsgrænser, hvilket danskerne efterhånden tror hører med til at være prins.

Plantet historie

Senere kommer det frem, at fremkomsten af sandheden om den berusede ambassadør er led i en konspiration, som har at gøre med en infantil kompetencestrid mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet, som har stået på i årevis. Det handler dybest set om, at statsministeren bliver jaloux på udenrigsministeren, hvis denne tilegner sig for meget højglans på de bonede gulve. Striden har historiske rødder, men fik et nøk, da Uffe Ellemann i EU blev opfattet som synonym med Danmark, mens de færreste vidste, hvem Poul Schlüter var.

Poul Nyrup vandt noget af glansen tilbage på bekostning af Niels Helveg, mener Bagsidens altid tvivlsomme kilde, der dog sjældent har ret. Friis Arne menes at have et horn i siden på Anders Fogh og derfor aktivt forsøger at forhindre, at statsministeren får et møde med Obama. Hvorefter kredse omkring Fogh plantede historien om sprutkørslen.

Lyder det for fantastisk? Det er det ikke.

Hvorom alting er: Friis Arne og andre før ham tror åbenbart, at den diplomatiske immunitet er et frikort til at begå lovbrud. Skål, du!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu