Britiske konservative tager ved lære af Danmark

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) lancerede i sin tid begrebet 'Danmark som foregangsland'. Han mente, at den socialdemokratiske velfærdsmodel, udviklet af hans regering, var et eksempel til efterfølgelse. Nu er Danmark blevet et foregangsland for de britiske konservative. Men ikke på grund af socialdemokratiske dyder.

"I laver mange spændende ting i Danmark. Danmark er et foregangsland." Sådan lyder det fra den konservative Nick Herbert, der ifølge avisen The Independent er miljøminister i den britiske oppositions skyggekabinet, som sætter navne på ministerposter efter en eventuel magtovertagelse ved næstkommende valg.

"Vi har meget at lære fra andre lande. Den svenske centrum-venstre regering har vist vejen med udlicitering på skoleområdet. Men det er Danmark, vi kan lære noget af," siger han.

"Der er tegn på, at den strammere retspolitik har virket. Og trods alle advarsler har den danske indvandringsmodel ført til resultater. Opgøret med den politiske korrekthed, som vi har set i Danmark, er noget, vi kan lære af i dette land - og det agter vi at gøre," siger Nick Herbert.

Han er netop blevet overført til posten som skyggemiljøminister. For to dage siden var han skyggejustitsminister. Men han holder vores aftale og vil gerne snakke om sit gamle stofområde. Ikke fordi han er helt uhildet.

"Så kan min assistent vel til gengæld få navne på kontakpersoner i danske tænketanke. Det er vigtigt, at vi har forbindelser," siger han.

Han er ungdommelig og slank. Håret er vandkæmmet. Han ligner den traditionelle konservative politiker med sin nålestribede habit og det lidt for prangende skoleslips fra Cambridge.

Moderne konservativ

Men han er ikke nogen almindelig konservativ. Han er - sammen med den politiske ordfører Alan Duncan - den første erklærede bøsse i skyggekabinettet.

Han er en moderne konservativ; en, der vil tale om miljø (hans nye område). Men også en, der fastholder de konservatives traditionelle forsmag for en stram retspolitik og begrænset indvandring. Han er ikke meget for at snakke om det private. "Det har ikke almen interesse," siger han med et stift blik.

"Den slags har ikke politisk betydning. Det, der er væsentligt, er, at vi har en strategi for, hvor vi vil hen. Vi har brug for en ny fortælling. Tidligere var det Labour, der satte dagsordenen. De talte om evidence based policy making - altså om, at politik skal grunde sig på konkrete erfaringer fra andre lande. Men de gjorde det aldrig i praksis. Vi vil gøre det, som de kun snakker om. Og det betyder, at vi vil lære af andre lande. Og på det punkt tror jeg, vi kan lære noget af Danmark," siger Nick Herbert.

Et af de områder, han nævner, er det, han kalder "det nationale".

"Gordon Brown taler meget om Britishness - men hos ham er det en floskel. Vi vil gerne tilbage til de fællesværdier, som vor kultur bygger på. Ligesom man i Danmark har gjort meget ud af 'kanon', og klassiske værker i litteratur og politik, burde vi også her finde tilbage til vores væsens rod. Jo, Danmark kan vi lære meget af," siger han.

Han har ikke været med i skyggekabinettet længe og har kun siddet i parlamentet siden sidste valg (i 2005), men han er allerede en del af den politiske inderkreds.

Kenneth Clarke

Men det er ikke Nick Herbert, der har spillet hovedrollen i denne uges britiske indenrigspolitik.

Manden, alle har snakket om, er den tidligere finans-, indenrigs-, sundheds- og undervisningsminister, den 68- årige Kenneth Clarke, som er vendt tilbage til den politiske frontlinje som skyggeindustriminister.

Det er lidt af en politisk revolution. Clarke er en af de konservatives big beasts - et af de store dyr - der har præget britisk politik siden begyndelsen af 1980'erne.

At Clarke som skyggeindustriminister kommer til at stå over for Peter Mandelson - den ligeså erfarne og betydningsfulde Labour politiker - betyder, at der er lagt op til en holmgang mellem to af britisk politiks sværvægtere.

Og i Clarkes tilfælde er det sidste bogstavelig talt. Han er overvægtig og har en legendarisk vom. Han ryger cigarer (med mavebælte), drikker engelsk øl og lytter til jazzmusik (han har sågar haft et program om det i radioen).

"Udnævnelsen af Kenneth Clarke er nærmest genial. Den giver politisk underholdning. Men den sender også et signal om, at de konservative stiller i stærkeste holdopstilling," siger Robert Hazell, der er professor i statskundskab ved School of Public Policy ved Londons universitet. Men der er en risiko. Clarke er tilhænger af EU - noget som mange konservative opfatter som en dødssynd - og han var i 2003 en af de få konservative, der stemte imod krigen i Irak".

Men det vurderer Hazell ikke som noget problem.

"At han er med i kabinettet betyder, at han er tvunget til at følge partilinjen. Så kan ikke længere komme med soloudtalelser, som han tidligere har gjort. Ved at udnævne ham, er han neutraliseret. Men samtidigt kan Cameron (den konservative leder, red.) bruge hans erfaring."

Efter dårligere meningsmålinger i efteråret - hvor Gordon Brown fik æren for en robust håndtering af finanskrisen - er de konservative nu igen foran i meningsmålingerne. Parlamentsvalget skal senest afholdes i maj 2010.