Læsetid: 4 min.

Britiske konservative tager ved lære af Danmark

Danmark er igen blevet et foregangsland internationalt - indvandrings- og retspolitik inspirerer højrefløjen i Storbritannien, siger britisk toppolitiker
Udland
22. januar 2009

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) lancerede i sin tid begrebet 'Danmark som foregangsland'. Han mente, at den socialdemokratiske velfærdsmodel, udviklet af hans regering, var et eksempel til efterfølgelse. Nu er Danmark blevet et foregangsland for de britiske konservative. Men ikke på grund af socialdemokratiske dyder.

"I laver mange spændende ting i Danmark. Danmark er et foregangsland." Sådan lyder det fra den konservative Nick Herbert, der ifølge avisen The Independent er miljøminister i den britiske oppositions skyggekabinet, som sætter navne på ministerposter efter en eventuel magtovertagelse ved næstkommende valg.

"Vi har meget at lære fra andre lande. Den svenske centrum-venstre regering har vist vejen med udlicitering på skoleområdet. Men det er Danmark, vi kan lære noget af," siger han.

"Der er tegn på, at den strammere retspolitik har virket. Og trods alle advarsler har den danske indvandringsmodel ført til resultater. Opgøret med den politiske korrekthed, som vi har set i Danmark, er noget, vi kan lære af i dette land - og det agter vi at gøre," siger Nick Herbert.

Han er netop blevet overført til posten som skyggemiljøminister. For to dage siden var han skyggejustitsminister. Men han holder vores aftale og vil gerne snakke om sit gamle stofområde. Ikke fordi han er helt uhildet.

"Så kan min assistent vel til gengæld få navne på kontakpersoner i danske tænketanke. Det er vigtigt, at vi har forbindelser," siger han.

Han er ungdommelig og slank. Håret er vandkæmmet. Han ligner den traditionelle konservative politiker med sin nålestribede habit og det lidt for prangende skoleslips fra Cambridge.

Moderne konservativ

Men han er ikke nogen almindelig konservativ. Han er - sammen med den politiske ordfører Alan Duncan - den første erklærede bøsse i skyggekabinettet.

Han er en moderne konservativ; en, der vil tale om miljø (hans nye område). Men også en, der fastholder de konservatives traditionelle forsmag for en stram retspolitik og begrænset indvandring. Han er ikke meget for at snakke om det private. "Det har ikke almen interesse," siger han med et stift blik.

"Den slags har ikke politisk betydning. Det, der er væsentligt, er, at vi har en strategi for, hvor vi vil hen. Vi har brug for en ny fortælling. Tidligere var det Labour, der satte dagsordenen. De talte om evidence based policy making - altså om, at politik skal grunde sig på konkrete erfaringer fra andre lande. Men de gjorde det aldrig i praksis. Vi vil gøre det, som de kun snakker om. Og det betyder, at vi vil lære af andre lande. Og på det punkt tror jeg, vi kan lære noget af Danmark," siger Nick Herbert.

Et af de områder, han nævner, er det, han kalder "det nationale".

"Gordon Brown taler meget om Britishness - men hos ham er det en floskel. Vi vil gerne tilbage til de fællesværdier, som vor kultur bygger på. Ligesom man i Danmark har gjort meget ud af 'kanon', og klassiske værker i litteratur og politik, burde vi også her finde tilbage til vores væsens rod. Jo, Danmark kan vi lære meget af," siger han.

Han har ikke været med i skyggekabinettet længe og har kun siddet i parlamentet siden sidste valg (i 2005), men han er allerede en del af den politiske inderkreds.

Kenneth Clarke

Men det er ikke Nick Herbert, der har spillet hovedrollen i denne uges britiske indenrigspolitik.

Manden, alle har snakket om, er den tidligere finans-, indenrigs-, sundheds- og undervisningsminister, den 68- årige Kenneth Clarke, som er vendt tilbage til den politiske frontlinje som skyggeindustriminister.

Det er lidt af en politisk revolution. Clarke er en af de konservatives big beasts - et af de store dyr - der har præget britisk politik siden begyndelsen af 1980'erne.

At Clarke som skyggeindustriminister kommer til at stå over for Peter Mandelson - den ligeså erfarne og betydningsfulde Labour politiker - betyder, at der er lagt op til en holmgang mellem to af britisk politiks sværvægtere.

Og i Clarkes tilfælde er det sidste bogstavelig talt. Han er overvægtig og har en legendarisk vom. Han ryger cigarer (med mavebælte), drikker engelsk øl og lytter til jazzmusik (han har sågar haft et program om det i radioen).

"Udnævnelsen af Kenneth Clarke er nærmest genial. Den giver politisk underholdning. Men den sender også et signal om, at de konservative stiller i stærkeste holdopstilling," siger Robert Hazell, der er professor i statskundskab ved School of Public Policy ved Londons universitet. Men der er en risiko. Clarke er tilhænger af EU - noget som mange konservative opfatter som en dødssynd - og han var i 2003 en af de få konservative, der stemte imod krigen i Irak".

Men det vurderer Hazell ikke som noget problem.

"At han er med i kabinettet betyder, at han er tvunget til at følge partilinjen. Så kan ikke længere komme med soloudtalelser, som han tidligere har gjort. Ved at udnævne ham, er han neutraliseret. Men samtidigt kan Cameron (den konservative leder, red.) bruge hans erfaring."

Efter dårligere meningsmålinger i efteråret - hvor Gordon Brown fik æren for en robust håndtering af finanskrisen - er de konservative nu igen foran i meningsmålingerne. Parlamentsvalget skal senest afholdes i maj 2010.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Britiske konservative tager ved lære af Danmark"

Så kunne danskerne jo passende tage ved lære af USA, nærmere bestemt af præsident Barack Hussein Obama, der i sin indsættelsestale udtalte:

” Vi ved, at vores arv er et kludetæppe, og at det er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer - og ikketroende. Vi er skabt af alle sprog og kulturer, der er kommet hertil fra hvert eneste hjørne af kloden. Og fordi vi har oplevet den bitre smag af borgerkrig og raceadskillelse - og er kommet ud af dette mørke kapital endnu stærkere og mere forenet, ved vi, at det gamle had en dag vil være forbi, at skel mellem grupper snart vil blive udvisket. I takt med, at verden bliver mindre, vil vor fælles menneskelighed vise sig”

Tag den Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen!

Lars R. Hansen

"Tag den Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen"

Hvilket de givetvis gør med glæde, da modsætningsforholdet mellem de tre er langt mindre end det danske modsætningsforhold var til Bush.

Lennart Kampmann

hehe - Per Thomsen er i godt humør fordi han måske tror at det er enhedslistens kandidat der indtager præsidentposten i Verdens mægtigste demokrati.

Obama er en fremragende taler der kan få alle til at tro på det bedste. Men det bedste i en amerikansk sammenhæng er en langt større overbevisning om at man selv skal stå for hovedparten af ansvaret i livet. Obamas politik ville nok blive opfattet som Venstre på steroider hvis den blev gennemført i lille Danmark.

At britiske politikere har opdaget at Danmark ikke ligger fladt på ryggen for at blive verdens bistandscentral er ikke problematisk. Vi skal ikke være kede af at vi kan diskutere indvandringsproblemer åbent.

Hvorom alting er så kan Fogh og Kjærsgaard tage samme tale og sige til EL "tag den - og kom så i gang med at lave noget", Pointen er at talen appelerer til både højre og venstre.

Ligemeget hvor Hr. Thomsen vender blikket ser han alle de onde racister, der frådende vil omstyrte hans verden. Måske er der en gang i mellem et fraktionsmøde i partiet hvor alle er enige og han får lidt ro. Det kunne jo også være at alle vi andre ikke er racister. Pas nu på blodtrykket, Hr. Thomsen

med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:

"Pas nu på blodtrykket, Hr. Thomsen"

Det er jo et meget anvendt men også meget plat debattrick, at forsøge at sygeliggøre sin modpart og stange diagnoser ud.

At Hr. Kampmann på den måde atter engang opfører sig son en retorisk gadedreng kan dog ikke rokke ved det faktum, at Barack Hussein Obamas indsættelsestale var en direkte og entydig afvisning af den destruktive udlændingepolitik politik og det racistiske menneskesyn som VKO står for...

Lennart Kampmann

Som man siger Over There: It takes one to know one.

Nogle gange blæser vinden tilbage til en selv.

Obama taler til alle amerikanere og at Hr. Thomsen også har følt det ,er glimrende.

med venlig hilsen
Lennart

Lars R. Hansen

Per Thomsen:"...kan dog ikke rokke ved det faktum, at Barack Hussein Obamas indsættelsestale var en direkte og entydig afvisning af den destruktive udlændingepolitik og det racistiske menneskesyn som VKO står for"

Nu tror jeg ikke Obama havde VKO i tankerne...!:O))

Hvad angår udlændingespørgsmålet så tror jeg nu fortsat USA vil have en langt mere (økonomisk og uddannelsesmæssig) diskriminerende og kontant politik overfor udlændinge end Danmark.

Det kan blandet ses på antallet af asylansøgere og afviste asylansøgere, antal og procedurer for udvisting af udlændinge, muligheder for fratagelse af statsborgerskab, deres krav til statsborgerskab, civile og politiske rettigheder til udenlandske statsborgere etc. etc.

For eksempel modtager Danmark pr. indb. godt 8 gange så mange asylansøgere som USA, samt holder en næsten dobbelt så høj godkendelsesrate.

Et andet eksempel kunne være at over 30,000 udlændinge sidder bag tremmer i ICE's immigration detention centers tidsubegrænset og uden ret til domstolsprøvelse eller juridisk repræsentation - de venter blot på at blive sagsbehandlede til deportation, opholdstilladelse eller asyl - over halvdelen ender som udviste.

Ja, selv vores afviste asylansøgere har mere personlig frihed i Danmark end asylansøgere har i USA, mens deres sager behandles.

Men ja, hvis vi holder os til selvforsørgende og ressourcestærke indvandrere så er det langt nemmere at få opholdstiladelse i USA end Danmark.

Men det var jo sådan set et sidespor, da dit Obama citat omhandler amerikanere - og altså ikke udlændinge.

Lars Hansen:

"Hvad angår udlændingespørgsmålet så tror jeg nu fortsat USA vil have en langt mere (økonomisk og uddannelsesmæssig) diskriminerende og kontant politik overfor udlændinge end Danmark."

Hvis Obama havde været førdt i Danmark i stedet for USA, ville han i dag have en akademisk grad og arbejde som grønthandler...

Lars R. Hansen

Per Thomsen,

Hvorfor tror du dog det?

Et magtmenneske som Obama ville næppe ende som grønthandler.

Men iøvrigt er det en myte at højtuddannede indvandrere (i højere grad end danskere) er beskæftiget uden for deres fagområde.

Ja, faktisk er der flere højtuddannede indvandrere der har et arbejde, der svarer til deres uddannelsesniveau end danskere.

Håber ikke dit fastlåste verdenssyn bliver for forstyrret af fakta.

Lars Christiansen

Glimrende artikel af M. Qvortrup, der naturligt nok provokerer Informations menighedslæsere.

@Lars Hansen

Det er dybt usportsligt at belemre Per Selvsving Thomsen med kendsgerninger ...

Lars Christiansen:

"Det er dybt usportsligt at belemre Per Selvsving Thomsen med kendsgerninger "

Ja, det kan i sgu ikke være bekendt!

Bind høne finder også et korn...