Læsetid: 4 min.

Et budskab fra nord

Raketangrebet fra Sydlibanon mod Israel tolkes som en ’advarsel’ men intet tyder indtil videre på planer om at åbne en anden front for at hjælpe Hamas – kun hvis Iran, Syrien og Hizbollah skønner det påkrævet
Udland
9. januar 2009

JERUSALEM - Det, der ikke måtte ske, skete så alligevel: I går morges blev det nordlige Israel angrebet med raketter affyret fra Sydlibanon. Både den libanesiske regering og det israelske militær søgte i går at nedtone betydningen af angrebet, der anrettede materielle skader og sårede to israelere overfladisk, og intet tyder da heller på, at noget større er under opsejling på den nordlige front i øjeblikket.

"Men raketterne var helt klart et budskab," siger Eliee Chalhoub, udlandsredaktør på den oppositionsvenlige Beirut-avis al-Akhbar. "Og budskabet er, at selvom Libanons provestlige politikere med Walid Jumblatt og premierminister Fouad Siniora i spidsen har forsikret, at der er ro på den nordlige front, skal israelerne ikke være for sikre. Hizbollah kan mobilisere med kort varsel, hvis det skønnes nødvendigt."

Alle muligheder åbne

Det shiamuslimske Hizbollahpartis leder, Hassan Nasrallah, har i brandtaler den sidste tid i anledning af shura'en (helligdage til minde om mordet på Profetens barnebarn, Imam Hussein) truet med at "en ny israelsk krig mod Libanon vil få krigen i sommeren 2006 til at ligne en fredelig skovtur" og at "alle muligheder er åbne". Det har dog hidtil været vurderingen, at Hizbollah ikke agter at blande sig i den aktuelle Gaza-konflikt, både fordi den efter et væbnet angreb på den provestlige regering i maj nu har fået reel indflydelse i Libanon, og fordi der er valg om mindre end et halvt år og en ny krig skønnes at ville koste Hizbollah især kristne stemmer.

Men en talsmand fra militsen lod i går forstå, at Hizbollah ikke ser det "som en opgave at forsikre Israel." Derimod afviste Hizbollahs parlamentsmedlem og arbejdsminister i den libanesiske samlingsregering, Mohammed Fneich, at organisationen havde del i eller vidste om angrebet - hvilket er højst usædvanligt eftersom Hizbollahs efterretningsnetværk i Sydlibanon er yderst fintmasket. Også Hamas i Libanon, hvis støttepunkt er en flygtningelejr nær Sidon i Sydlibanon, har afvist medansvar for angrebet. Syrien, der som allieret med Hamas (og Iran-Hizbollah) er den primære blokering i den arabiske Liga overfor et arabisk fredsinitiativ anført af Saudi-Arabien og Egypten, har endnu ikke reageret på angrebet.

Raketterne, der menes affyret af palæstinensere fra flygtningelejre i Sydlibanon, blev affyret tæt på den israelske grænse og slog bl.a. ned i kystbyen Nahariya. Det er usikkert hvor mange - to eller tre - men der var enighed om at forbigå angrebet som 'en isoleret episode' fra begge sider.

En af raketterne ramte et alderdomshjem i Nahariya, men ingen kom noget til eftersom beboerne spiste morgenmad i hjemmets kantine, da bygningen blev ramt. Ved et andet nedslag blev to personer lettere såret. Israel besvarede angrebet med mortérangreb mod mål i byen Tayr Harfa, fra hvis udkant raketterne blev affyret. Ingen kom noget til.

"Vi tror ikke, der er tale om noget varigt," sagde Israels militære talskvinde, Avital Leibovich til BBC, "og intet tyder på, at Hizbollah vil åbne en anden front."

Heri er hun uenig med israelske analytikere, der peger på, at raketterne kan være 'en hilsen' fra ayatollah'erne i Iran, der bevæbner og finansierer såvel Hizbollah som Hamas. Også i Beirut tales der om, at det vil være et tilbageslag for Iran og Hizbollah, hvis deres allierede i Hamas bliver udslettet militært og politisk efter konfrontationen med Israel. Desuden har Hizbollah en interesse i at vise de ophidsede arabiske befolkninger, at der er arabiske ledere, der ikke bare snakker, men også handler - hvilket kan være med til at underminere de såkaldte 'moderate' arabiske regimer, der er allieret med USA - først og fremmest i Saudi-Arabien, Jordan og Egypten.

Advarsel

Den kendsgerning at ingen sent i går havde taget ansvar for raketangrebet underbygger teorien om, at der er tale om en advarsel til Israel fra aktører, der har betydeligt mere på spil end blot at vise solidaritet med de trængte Hamas-militante, som nu kæmper med ryggen mod husmurene i Gazas byområder.

"Det er en løftet pegefinger," siger Eliee Chalhoub, "og den siger: En nordlig front skal ikke udelukkes."

Ehud Barak, Israels forsvarsminister, sagde i går, at han ikke troede på åbningen af en nordlig front, men at Israel er 'forberedt på alle eventualiteter', og at der holdes et vågent øje med udviklingen i Sydlibanon.Den internationale FN-styrke i Sydlibanon, der er stationeret som en del af FN-aftalen om våbenhvile mellem Libanon og Israel, forhøjede i går beredskabet ligesom Libanons hær, der formelt har opgaven at beskytte grænsen til Israel, har indledt en undersøgelse af, hvem der stod bag raketangrebet.

Libanons premierminister, Fouad Siniora, der er knyttet til den provestlige 14. martsbevægelse, fordømte angrebet tillige med den israelske gengældelse, og erklærede, at Libanon respekterer våbenhvilen som den er udstukket i FN-resolution 1701.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her