Læsetid: 7 min.

Dårligt år for menneskerettigheder

Håb om, at OL-året skulle have medført større respekt for menneskerettigheder og større åbenhed i Kina, forbliver uopfyldte. Historierne om nogle af Beijings kritikere viser, i hvor høj grad der er brug for forbedringer
Zhang Wei nægter at lade sig kue af de kinesiske myndigheder og taler åbent om sin fængsling.

Zhang Wei nægter at lade sig kue af de kinesiske myndigheder og taler åbent om sin fængsling.

Martin Gøttske

13. januar 2009

BEIJING - Zhang Wei havde ikke forventet, hun ville føle så meget foragt for det spektakulære show, der kører hen over tv-skærmen. På den anden side havde hun heller ikke forudset, at hun ville ende med at se OL's åbningsceremoni i en fængselscelle sammen med en broget forsamling af tyve, korrupte embedsmænd og Falungong-medlemmer.

Hun kigger på den lasede blå uniform, hun har fået udleveret, og myrerne, der vrimler rundt på det beskidte sengetøj, som ligger spredt ud over den brede seng, hun deler med et dusin andre fanger. Hun føler sig ydmyget som aldrig før og tænker, at det hænger direkte sammen med det festfyrværkeri, der brager løs ved Det Olympiske Stadion.

"I det øjeblik tabte jeg tiltroen til styret," fortæller hun. "Det havde smidt mig i fængsel for at kvæle min stemme. Jeg indså, at de kan behandle uskyldige borgere, som de lyster, og at der ikke er nogen retfærdighed. Den erkendelse har gjort mig endnu mere opsat på at bekæmpe dem."

Det skulle slet ikke have været sådan en fortælling, der karakteriserer Kinas olympiske år. I 2008 skulle den kinesiske regerings OL-løfter om forbedrede menneskerettigheder og mere åbenhed indfries. Men med myndighedernes hårdhændede forsøg på at undertrykke kritik fremstår den forhåbning nu blot som naiv.

Her næsten fem måneder efter OL er der ikke mange tegn tilbage på, at begivenheden overhovedet har fundet sted i Beijing. Her er blot de imponerende sportsanlæg og nogle få slidte plakater med højtravende slogans om olympisk harmoni.

For Zhang Wei spiller den politiske sportsbegivenhed dog fortsat en central rolle.

"OL bragte mig smerte. Det skal folk have at vide og aldrig glemme. Med OL som undskyldning straffede regeringen mig og andre, som de frygtede kunne spolere festen, og så de kunne sikre deres såkaldte samfundsstabilitet," siger hun.

Kynisk PR-stunt

I august bliver den 47-årige offer for en af regeringens tragikomiske forsøg på at forbedre Kinas menneskerettighedsimage. Beijing proklamerer, at borgere vil få lov til at demonstrere under OL. Det virker som et positivt gennembrud, men kommer hurtigt til at fremstå som et, i bedste fald, uigennemtænkt PR-stunt eller, i værste fald, et kynisk forsøg på at lokke kritikere, og dermed potentielle ballademagere, til at give sig selv til kende. For samtlige, der søger om tilladelse til at demonstrere, får afslag. Inklusiv Zhang Wei.

Hun vil ellers sammen med sine naboer protestere over ikke at have fået tilstrækkelig erstatning, efter de i 2005 smides ud af deres traditionelle Beijing-hjem, så der kan blive gjort plads til en ny indkøbsgade umiddelbart syd for Den Himmelske Freds Plads.

Men i Zhang Weis tilfælde nøjes politiet ikke kun med at give hende et afslag på hendes ansøgning. Tre betjente banker på hendes dør natten til den 6. august, to dage før OL, og tager hende med ned på stationen.

Hun bliver afhørt næsten uafbrudt i to døgn. Politiet vil have hende til at indrømme, at det er hende, der har arrangeret en mindre demonstration to dage tidligere. Zhang Wei nægter. Hun var der ikke engang, siger hun og forlanger, at de fremlægger beviser.

At der ikke er nogle beviser, viser sig at være uden betydning. Hun bliver ikke stillet for en dommer, men sendes i fængsel i en måned for at have forstyrret den offentlige orden.

På vej til Tuanhe-fængslet i Beijing, griner en betjent til hende: "Nu kan du i hvert fald ikke ødelægge Kinas OL."

Flere fængslinger

Zhang Weis oplevelse er ikke enestående. Aktivister og utilfredse borgere bliver fængslet før og under OL, for at forhindre de kaster skygger over den olympiske prestigebegivenhed.

Den mest prominente er 35-årige Hu Jia, der er kendt for hans kampagnearbejde for borgerrettigheder og for Kinas marginaliserede aids-patienter. I april får han en fængselsdom på tre og et halvt år for at "opildne til statsfjendtlig virksomhed", en diffus anklage, der ofte bruges mod dissidenter.

I december vinder han Europa-Parlamentets Sakharov-pris for tankefrihed. Kina hilser nyheden velkommen ved at forbyde Hu Jias kone, Zeng Jinyan, at besøge ham i fængslet.

Med OL's afslutningsceremoni er regeringens overfølsomhed over for kritik og fængslingerne dog ikke ophørt. Det gøres tydeligt af regeringens hårde reaktion over for 300 forfattere, akademikere og kritikere, der underskriver en modig opfordring om større respekt for menneskerettigheder og Kinas etpartisystems ophør.

Erklæringen, der kaldes 'Charter 08', er en af de mest vidtrækkende demokratiappeller inden for de sidste år.

En af underskriverne, Liu Xiaobo, forfatter og tidligere professor, har nu været tilbageholdt af politiet i tre uger. Det er blevet rapporteret, at flere dusin andre underskrivere er blevet chikaneret af politiet.

De kan ikke arrestere alle

Ran Yunfei, en blogger og redaktør af et litterært blad i byen Chengdu, er en af de første, der skriver under på appellen. Han siger til Information, at myndighedernes tilbageholdelse af Liu kun vil føre til større folkelig modstand.

"Der er flere og flere modige kinesere, der tør sige deres mening. Og myndighederne kan ikke arrestere dem alle sammen," siger han.

Ran mener desuden, at regeringen i stadig større grad er tvunget til at tage kritikerne alvorligt.

"Mao Zedong talte aldrig om image, da han var ved magten. Han var en hooligan, der ikke frygtede noget. Lederne i dag er på den anden side meget mere bevidste om, at de er nødt til at pleje deres image for ikke at komme til at stå over for et oprør. De er nødt til at kunne retfærdiggøre deres handlinger over for kineserne, som er blevet bedre informeret og i stadig større grad klar over deres rettigheder. Presset fra befolkningen påvirker i stadig større grad regeringen," siger han.

Men han advarer samtidig om, at der er grænser for, hvor meget pres fra civilsamfundet, regeringen er villig til at tolerere. Som eksempel peger han på Huang Qi, der i 2008 fik grænsen at mærke. I juni føres han bort af sikkerhedspolitiet og anklages for besiddelse af statshemmeligheder, hvilket hans støtter beskriver som en politisk anklage.

Ingen definitiv grænse

Huang, der leder et af Kinas største rettighedsnetværk, har længe kritiseret regeringen og den manglende beskyttelse af rettigheder. Få dage før hans arrestation fortæller han til Information, at han føler, at han har fundet den rette balance i sit arbejde og ved, hvad regeringen er villig til at tolerere.

"Regeringen kan se, hvad vi gør, og mens de i starten tæskede os og spærrede os inde, så er de gradvist begyndt stiltiende at acceptere vores aktiviteter," siger han.

To uger efter viser det sig, at han ikke har ret.

"Hans arrestation viser med al tydelighed, at der ikke er nogen definitiv grænse. Hvad man kunne tillade sig at kritisere i går, bliver man fængslet for i dag. Det kan Huang Qi nu tænke over i fængslet," siger forfatteren Liao Yiwu, som tidligere i år skriver under på en appel, der opfordrer til Huang Qis løsladelse, og som også er en af Charter 08's underskrivere.

Huang er stadig ikke stillet for en dommer, og hans advokat, Mo Shaoping, har kun fået lov til at møde ham en enkelt gang.

Huang har tidligere været fængslet i fem år, og da blev han udsat for tortur, fordi han ikke vil oplyse, hvem der er med i hans netværk. Hans støtter frygter nu, at det vil ske igen.

Ran Yunfei sukker dybt, og siger: "Huang Qi er en hård hund, men uanset om han tilstår de falske anklager eller ej, vil de straffe ham alligevel."

Intet normalt liv

Imens kæmper Zhang Wei med livet efter fængslet.

Da hun løslades, siger en af betjentene: "Hvorfor giver du ikke bare op? Tror du virkelig, du kan stille noget op over for regeringen?"

"Den tvinger mig til at gøre forsøget," svarer hun.

Men egentlig vil hun bare hjem og leve et normalt liv, siger hun. Men det viser sig hurtigt at være umuligt.

"Jeg kan ikke fortsætte mit liv, før den plet, de har efterladt, er vasket væk," siger hun.

Inden fængslingen arbejder hun som regnskabsfører for et statsejet firma, men efter politiet lægger pres på hendes arbejdsgiver, vælger hun selv at forlade jobbet. Hendes familie afhøres flere gange. Og hendes søn, som leder efter arbejde, skal nu til jobinterviews fremvise dokumenter, som viser, at hans mor har været fængslet. Samtidig advarer politiet hende om, at hun vil ryge i fængsel i et helt år, hvis hun 'træder ved siden af'.

Da Information møder Zhang Wei, før hendes fængsling, føler hun sig usårlig. "Jeg er ikke bange for regeringen," siger hun.

Men da Information træffer hende umiddelbart efter løsladelsen, er hun tydeligt rystet. Politiet har givet hende besked på ikke at tale med udenlandske journalister, og hun kigger sig nervøst over skulderen.

Et par måneder senere fortæller hun dog, at hun ikke vil tie stille længere.

"Nogle skal have at vide, hvad der kan ske, og at det kan ske for alle dem i Kina, som blot kæmper for deres rettigheder," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu