Læsetid: 2 min.

I dag fik vi lov at gå ud

Overalt hænger lugten af død. I supermarkedet er hylderne tomme, men det lykkedes mig alligevel at få fat i bleer og mælk til min datter
Udland
8. januar 2009

Der var næsten ingen mennesker på gaden. Hovedgaden Al-Suraya var fuldstændig lukket af sammenstyrtede bygninger, men det lykkedes mig at nå frem til supermarkedet. Her var der tilgengæld masser af folk. Men alt var revet væk. Hylderne var tomme. På et af apotekerne lykkedes det mig at få fat i den sidste pakke bleer og noget mælk. Og mad til flere dage fik jeg også fat i.

De siger på radioen, at vi også få lov at ud nogle timer i morgen og i overmorgen. Det er godt, men det betyder også, at israelerne har tænkt sig at blive i Gaza længe.

Ingen kan forestille sig, hvordan her ser ud nu efter tolv døgns uafbrudte bombardementer. Parlamentsbygningen er fuldstændig ødelagt og masser af andre huse. De lukkede gader bevogtes af Hamas-folk, måske for at forhindre folk i at komme yderligere til skade. Israelerne er ingen steder at se. Kun på himlen kredser fly, helikoptere og droner som før. Overalt hænger lugten af død.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at glæde mig over at være udenfor. Men jeg var også bange og skyndte mig hjem, så snart jeg havde fået fat i noget spiseligt.

Tror de er sikre

I nat har der været forholdsvis roligt, måske på grund af tirsdagens tragedie, hvor over 40 blev dræbt på en FN-skole i Jabaliya-lejren.
Jeg takker Gud for, at vi stadig er i live.

De civile bliver dræbt i bundter nu, ikke længere en efter en. Det er mørket, der her hersker i Gaza. Så mange uskyldige civile har søgte tilflugt på skolerne, hvor de tror, de er i sikkerhed.

Selv hvis det er rigtigt, at Hamas har affyret raketter fra en position lige ved siden af skolen, giver det ikke Israel ret til at slå uskyldige mennesker ihjel.

I morgen vil jeg gå hen til en af de skoler, hvor flygtningene bor og se om jeg kan hjælpe. I øjeblikket tænker vi alle, hvad bliver det næste? Kan det overhovedet blive værre? Endnu en dag, endnu en nat, endnu en uge, en måned, et år?

Telefonen ringer konstant. Har vi det godt? Klarer vi den? Ja, det gør vi. Vi kan kun mobilisere al vores tålmodighed og håbe, at Frankrigs, Egyptens og EU fredsbeskræbelser bærer frugt Vi hører, at Israel og Hamas forhandler. Det er godt. Men vi kan ikke stille andet op end at vente.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her