Nyhed
Læsetid: 2 min.

I dag flyder gassen igen

Her til morgen vil Gazprom igen sende gas til selskabets kunder i EU via transitlandet Ukraine, lyder det fra både EU og Gazprom
Slovakiet truede med at genåbne en atomreaktor på grund af gasstriden mellem Rusland og Ukraine, men det mødte stor modstand i EU. Men nu skulle der altså igen være gas på vej til de frysende østeuropæere.

Slovakiet truede med at genåbne en atomreaktor på grund af gasstriden mellem Rusland og Ukraine, men det mødte stor modstand i EU. Men nu skulle der altså igen være gas på vej til de frysende østeuropæere.

Samuel Kubani

Udland
13. januar 2009

Tirsdag morgen klokken 8.

Efter fem dages forvirring har det russiske gasmonopol, Gazprom, sat et tidspunkt for, hvornår selskabet vil åbne for gassen til Europa, som løber gennem transitlandet Ukraine. Samme melding kom mandag fra både EU-Kommissionen og det nuværende formandsland for EU, Tjekkiet.

"Efter at have underskrevet aftalen lovede den russiske side at genåbne hanerne, såfremt der ikke er nogle forhindringer, tirsdag klokken 8," sagde Martin Riman, Tjekkiets handels- og industriminister i går. Gassen skal løbe gennem Ukraine til forbrugerne i en lang række EU-lande, der i knap en uge har været taget som gidsler i en bitter priskonflikt mellem Rusland og Ukraine. Selv om russerne åbner for gassen i dag, så går der dog flere dage, før den når frem til de frysende europæere og de lukkede fabrikker.

Over for EU har eksperter fra Gazprom sagt, at der går 30 timer, før gassen når frem til grænsen til Ukraine. Derfra går der så op mod 36 timer, før den er løbet gennem de ukrainske landskaber, siger det ukrainske gasselskab, Naftogaz. Til sidst skal gassen ledes gennem de europæiske nabolande, før den kan nå frem til sidste række af kunder såsom Tyskland og Italien.

Altså er det svært at sige, hvornår situationen på det europæiske energimarked igen er normal.

I knap en uge har Ukraine og Rusland skændtes om en aftale, der skal placere internationale observatører i Ukraine og Rusland for at sikre, at begge lande lever op til deres aftaler. Flere gange har en af parterne blokeret, selv om en løsning så ud til at være inden for rækkevidde. For eksempel har Gazprom krævet, at der er russiske observatører i missionen, mens Ukraine har krævet flere penge for at lede gassen videre til Europa.

Nej til Slovakiet

Tirsdag eftermiddag var Bruxelles også ramme for et hasteindkaldt møde mellem de europæiske energiministre. Flere lande, der er kommet i klemme i gaskonflikten, har bedt om hjælp. Bulgarien, der nærmest er totalt afhængig af russisk gas gennem Ukraine, har bedt om ekstra penge til at få landets energinet forbundet med andre europæiske nabolande. Et andet østland, Slovakiet, truer med at genåbne en atomreaktor, der ellers var lukket på grund af sikkerhedsproblemer. En handling, som miljøorganisationen Greenpeace kraftigt advarer imod.

EU-Kommissionen har blankt afvist at lade Slovakiet åbne reaktoren, eftersom det er en del af betingelserne for landets EU-medlemskab, at atomkraftværket er lukket.

Gaskonflikten har i flere måneder været under opsejling, fordi Ukraine nægter at betale markedsprisen på gas fra Rusland. Nytårsmorgen lukkede Rusland for størstedelen af gassen til Ukraine, og en uge efter lukkede Gazprom også for gassen til EU efter beskyldninger om, at Ukraine tappede af gassen under transitten gennem landet.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men gassen flyder ikke evigt. Dette er kun en forsmag på, hvad der venter, når felterne begynder at være tømte for gas.

Se dette link: http://europe.theoildrum.com/node/4933

Omstillingen til bæredygtighed og vedvarende energi er ikke noget, der kan udskydes alt for længe.

martin sørensen

helt enig erik det er kun en lille forsmag på hvad verden har i vente når vi kommer ind i perioden med peak oil/gas faktisk så er det et meget godt billede på det senare der vil forløbe, de lande der ikke har råd til den dyre gas og olie ja de får intet for dem der betyder den mindre, leverance at de intet energi får.

som leverancerne bliver mindre og mindre ja så må land efter land, leve uden energi de lande med det højeste bnp ja de har energi i længest. tid.