Læsetid: 4 min.

Dampen er gået af Davos

Kreditklemmen lægger en dæmper på det verdensøkonomiske topmøde i de schweiziske bjerge
Det årlige World Economic Forum i Davos i Schweiz har tidligere været et tilløbsstykke, men i år betyder finanskrisen, at færre erhvervsfolk har råd til at deltage.

Det årlige World Economic Forum i Davos i Schweiz har tidligere været et tilløbsstykke, men i år betyder finanskrisen, at færre erhvervsfolk har råd til at deltage.

schwarzwaelder

29. januar 2009

Så mødes de igen til det årlige World Economic Forum. Stedet er det bjergtagende Davos i kantonen Graubünden i Schweiz.

Normalt er de her alle sammen - præsidenter, direktørerne for de største og mest kendte virksomheder samt enkelte kendisser. I de seneste år har rollelisten omfattet Gordon Brown, Bill Gates, og selv skuespillerinden Angelina Jolie viste sidste år sine ynder for de mestendels midaldrende erhvervsfolk.

Men i år er det anderledes. Kreditklemmen har betydet, at der er færre erhvervsfolk, der har råd til at forlade direktørstolen for en forlænget weekend i Schweiz.

"Det er tiden ligesom ikke til. Det er et tegn på arrogance - og er ikke noget, som markederne vil tage let på, hvis et kriseramt selskab sender deres direktør til Davos," siger Stephen Roach, der arbejder for banken Morgan Stanley.

Men det betyder ikke, at mødet går stille af. Nyhedsbureauet Reuters har sendt 30 journalister og teknikere til topmødet.

"Det er stadig noget, folk vil læse om. Det er den økonomiske verdens svar på Hello Magasine (et britisk ugeblad, red.), og især i en krisetid er der brug for de lettere historier," siger Dr. Saziye Gazioglu, der er lektor i international økonomi ved University of Aberdeen.

Saziye Gazioglu mener, at Davos er et medieshow.

"Men det siger også noget. Det er mest et forsøg på at vise sig frem. For mig at se er det mest interessante, hvem der ikke tropper op. Der er næsten ingen bankfolk til topmødet - dem vrimler det normalt med," siger Gazioglu.

Sidste år var Lehman Brothers' administrerende direktør, Dick Fuld og Merill Lynch, og bossen John Thain i Davos.

I dag er de på ufrivillig førtidspension. Men selv de bankfolk, der har overlevet - f.eks. Citigroups chef, Vikram Prandit, og Goldman Sachs ditto, Lloyd Blankfein - bliver hjemme. Til gengæld er der inviteret repræsentanter fra forskellige religiøse samfund. Diarmuid Martin, den katolske ærkebiskop i Dublin, er en af talerne.

Gazioglu bemærker også, at der er få tunge politikere fra demokratiske lande.

"Det er vel påfaldende og lidt tankevækkende, at de to hovedtalere på førstedagen kommer fra lande, der ikke er specielt demokratiske for nu at sige det diplomatisk," siger Dr. Gazioglu med henvisning til, at Ruslands premierminister, Vladimir Putin, og den kinesiske ministerpræsident, Wen Jiabao, begge taler ved mødet.

40 stats- og regeringschefer har meldt deres ankomst. Det samme har omkring 2.500 erhvervs- og forretningsfolk.

Angela Merkel, den tyske Bundeskansler, er den eneste leder af et stort industriland, der deltager i konferencen.

Slagne mænd

Den afdøde amerikanske forfatter og politolog Samuel Huntington udformede begrebet 'Davos-mennesket' (the Davos Man) og kaldte Davos et "vandingssted for den rodløse internationale elite".

Det var - ifølge Huntington - her den kosmopolitiske elite konspirerede om ideer og planer, der var afsondret fra den virkelighed, som almindelige mennesker lever i.

Den tolkning får støtte fra uventet hold.

Den britiske konservative parlamentariker Michael Gove har tidligere deltaget i Davos-møderne. Men han tror ikke længere på den internationale konsensus.

"Det vi ser, er Davos-menneskets dødskamp. Det er tankevækkende, at vi her i 200-året for Charles Darwins fødsel ser, at de stærkeste overlever. Og de er ikke den kosmopolitiske elite eller erhvervsfolk. Det er regeringer, der er de stærkeste. Davos-mennesket er uddøende," siger han.

Han mener, at problemet med Davos er, at deltagerne er alt for optagede af globaliseringen, og at de tror, at der findes en global løsning på problemerne.

"Davos-mennesket er en plutokrat, der fejlagtigt tror, at verden kan styres fra en BlackBerry."

Det kræver en forklaring. Også den britiske elite taler i koder: Pluto var den græske gud for penge - og et plutokrati betyder et rigmandsvælde. Michael Gove fortsætter:

"Men nu er deres vision forbi. Den globale krise viser, at deres tanker slog fejl. Der er ikke en model, der kan løse alle problemer. Selv så tilsyneladende ens lande som Storbritannien og Tyskland har vidt forskellige problemer. Det er dér, diskussionen må starte. Det ved de fleste nu. Derfor er Davos-mennesket ved at uddø - og heldigvis for det," siger den britiske kommentator og politiker.

Pessimisme

En opinionsundersøgelse foretaget af det internationale revisionsfirma PriceWaterhouseCoopers (PWC), blandt 1.100 af de erhvervsfolk, der deltager i topmødet, viser, at der er skepsis over udviklingen i verdensøkonomien.

Kun 21 procent af erhvervslederne forventer, at deres virksomheder viser overskud ved afslutningen af dette finansår. Det er et fald på 50 procentpoint i forhold til i fjor. Dengang forudså 71 procent af de adspurgte, at deres virksomheder ville få et overskud. Denne udvikling kan næppe undervurderes, siger rapportens forfatter, Samuel DiPiazza, til avisen The Times.

"Mange direktører og virksomhedsledere føler, at det er en kamp om deres overlevelse. Usikkerheden om fremtiden er kolossal. Ingen havde forventet, at krisen ville kradse så meget. Det er blevet værre, end nogen havde forventet og regnet med," siger Samuel DiPiazza til avisen.

Davos-møderne har fundet sted siden 1971, da den schweiziske økonomiprofessor Klaus M. Schwab etablerede The World Economic Forum. WEF er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik og økonomiske interesser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Citeret citat fra artiklen: "Det vi ser, er Davos-menneskets dødskamp. Det er tankevækkende, at vi her i 200-året for Charles Darwins fødsel ser, at de stærkeste overlever. Og de er ikke den kosmopolitiske elite eller erhvervsfolk. Det er regeringer, der er de stærkeste. Davos-mennesket er uddøende,"

De gigantiske hjælpepakker, som indføres af det politiske system verden over, vidner om, at det politiske system stadig opfatter det fri marked som løsningen på alle problemer.

Ideologien er den samme i dag som før krisen. Man kan ikke se sig selv, som det system der selv er i stand til at definere og sigte på at løse problemerne. Af samme grund er det langt fra sikkert at Davos-mennesket er dømt til undergang. De har den større magt med sig, dvs. det politiske system. Det politiske system kan slet ikke forstå at det er det mægtige, at det overgår det økonomiske når det viser sig som det større der redder det mindre. Det politiske system skal nok holde røven oppe på dem der fremstod som vindere og løsningen på alle problemer for et år siden. Det vil ikke tilnærmeligt nå at opdage at det i virkeligheden selv har magten.

selverkendelsen mangler i det politiske system: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf

Christian Eika

Det er korrekt at hele verden, også toppen af internationalt erhvervsliv, er dybt mærkede af verdens økonomiske tilstand. Vi lever i en tid af store samfundsforandringer. Disse stiller mere end nogensinde før krav om lederskab og initiativ på tværs af sektorer. World Economic Forums årlige møde i Davos er om noget eksponent for det lederskab og de broer, som kan og skal bygges mellem offentligt og privat, for at understøtte skabelsen af mere bæredygtige økonomier og samfund.

Samuel DiPiazza (som nævnes i Qvortrups artikel) er en af mange erhvervsledere, som fører an i denne indsats. I maj måned 2009 er Sam DiPiazza således med til at samle kolleger fra alverdens virksomheder til et erhvervsklimatopmøde i København, hvor erhvervslivet vil påtage sig lederskab og ansvar som støtte til en ny FN klimaaftale senere på året. Dette sker ved World Business Summit on Climate Change.

Herudover, og ved siden af sit engagement i Davos, har DiPiazza, sammen med en række medlemmer af organisationen Copenhagen Climate Council, i denne uge udgivet en guide til, hvordan ledere over hele verden kan tage ansvar og handle i forhold til klimaforandringerne.

Dampen er hverken gået af Davos, af kapitalismen eller af det frie marked. Der er derimod fuld damp på kedlerne, når det gælder om at skabe nye, bæredygtige modeller for økonomisk fremgang og vækst. Og her vil erhvervlivet spille en afgørende rolle når der skal sættes lederskab bag ønsket om en bedre verden.

”The CEO’s guide to climate change” kan hentes på http://www.copenhagenclimatecouncil.com/get-informed/news/ceos-launch-fi...

Steen Rasmussen

Christian Eika: ”Dampen er hverken gået af Davos, af kapitalismen eller af det frie marked. Der er derimod fuld damp på kedlerne, når det gælder om at skabe nye, bæredygtige modeller for økonomisk fremgang og vækst. Og her vil erhvervslivet spille en afgørende rolle, når der skal sættes lederskab bag ønsket om en bedre verden.”
Nej: Troen på blandingen af globaliseringens fordele, de nye former for finansielle produkter og markedsfundamentalismen er netop gået i sig selv.
Ingen, absolut ingen af gårdsdagens vindere, som mødes i Davos, har svaret på noget som helst. Men som altid, så har de sans for, hvad der er til fordel for dem selv.
Ny grøn vækst, påskuddet for at stikke deres store fed snabel ned i de offentlige kasser, deres patetiske råb om hjælp fra staten, altså den stat der i går bare skulle holde sig langt væk fra markedet, fordi markedsfundamentalisternes succes ville blive alles succes i al evighed, virker så påfaldende og hyklerisk, så man ikke kan andet end at føle dyb afsky ved hele sceneriet.
En fjerdedel af den globale kapital er fordampet på et år. Knapt 4 billioner dollars, som er lånt ud af finansielle institutioner til erhvervslivet og borgere rundt om i verden er dækningsløse. Man svømmede rundt i tomme nominelle værdier så sent som sidste år ved denne tid, og man havde ingen fornemmelse af sammenhængen mellem pengeværdi, og det de skulle stå som mål for. Og nu hvor alle fattes penge, så skal staten kaste sine gode penge efter de dårlige, fuldstændigt i modstrid med den ideologi, de mislykkede ledere så sent som for et år siden endnu hævdede som uovertrufen.
Lederne i Davos er vor tids største hyklere. De er ikke og har ikke løsningen på problemerne.
I stedet må staten begynde at definere og løse problemerne selv. Bistandssystemet står til rådighed for alle, lige demokratisk og retfærdigt. Selvfølgelig skal markedsfundamentalisterne ikke have andet end den almindelige bistandshjælp, når de ikke kan klare sig selv mere. De har aldrig være løsningen på de problemer af økologisk og social karakter, der flyder i slipstrømmen på deres adfærd.
http://www.elpais.com/articulo/economia/Davos/asume/decadencia/capitalis...