Læsetid: 4 min.

'Skal vi dø nu, far?'

Hårdest ramt af hele Gaza er den sydlige by Rafah. Reportage fra et bombearret landskab
Udland
20. januar 2009

RAFAH, Gaza-striben - Selv i mørket kan vi se de enorme dynger af cementbrokker: Den ene - som før var en politistation - blev ødelagt under voldsomme bombardementer på førstedagen af den israelske offensiv. 22 Hamas-politifolk blev dræbt. De andre dynger i dette kvarter er resterne af de ødelagte boligblokke omkring Muntasa - en populær legeplads, hvorfra militante affyrede raketter mod Israel, hvis man skal tro det israelske militær. Parkanlægget findes ikke mere. Nu er her kun fragmenter af itusprængt beton og pulveriseret murværk.

Rafah, Gazas sydligste by, har sandsynligvis lidt mere end nogen anden under Israels seneste krig, den såkaldte Operation 'Støbt i bly'.

Da vi ankommer til Gaza fra Egypten som nogle af de første vestlige journalister, siden området for tre uger siden blev erklæret forbudt for udenlandsk presse, er det første, vi ser, de hvide palæstinensiske ambulancer med deres røde, blinkende lys mod den dystre, mørknende aftenhimmel. Ambulancerne har travlt med at læsse sårede af ved grænseovergangen - en dreng, måske 15 år, løftes forsigtigt fra en ambulance til en anden, mens ambulancefolkene kæmper for at hindre, at der kommer kludder i det drop, som er fastgjort til ham.

Familien Harb er i gang med at sætte nye vinduer i deres lejlighed på anden sal, små 500 meter fra grænsen, for første gang siden bombardementerne af tunnelsystemet tog til for to uger siden. Selv hvis han havde haft brændstof til at drive den generator, som skal opvarme huset under strømafbrydelser, foretrak hr. Harb at udsætte sine seks børn for januarkulden. Han ville hellere svøbe dem i tæpper og frakker, så godt det lod sig gøre, frem for at risikere, at de blev såret af flyvende glasskår under de gentagne eksplosioner, som rystede hans hus.

"Israelerne brugte et våben, som så ud til at trænge dybt ned," siger Jawwad Harb. "Det udsendte rystelsesbølger som under et jordskælv. Det var lige som at have et jordskælv hver time."

Krigsramt barndom

Jawwad Harb, der arbejder for den humanitære organisation CARE, siger, at han følte sig hjælpeløs under luftangrebene, når han forsøgte at trøste sine børn ved at fortælle dem, at bombeangrebene "snart ville være forbi".

Når han prøvede at berolige dem på denne måde, husker han, svarede hans 15-årige datter, Banyas: "Nej, far, det holder aldrig op," hvorved hun mente, at hun havde oplevet at gå fra krig til krig, siden hun blev født. "Så spurgte min seksårige søn, Ziad, mig: 'Skal vi dø nu, far?'. Det knuste virkelig mit hjerte."

Med jævnlige nedbrud på el- og vandforsyningsnettet gik Jawwad Harb en dag ud for at hente 20 liter rent vand fra det lokale afsaltningsanlæg.

"På vej tilbage var der fire luftangreb. Nogle smed alt deres vand og løb deres vej. Men jeg har seks børn, som har brug for rent vand, så jeg klyngede mig til mine beholdere som til en værdifuld skat og blev ved med det, til jeg nåede hjem."

Da vi lørdag forgæves ventede på, at egypterne skulle lukke os ind i Gaza, kunne vi iagttage stadige bombeangreb fra israelske F-16-fly, der strøg over himlen.

Men ifølge Harb var det endnu værre dagen før. Deres hus ligger i nærheden af et af Hamas' velgørenhedskontorer, som har spillet en så stor rolle i at tilvejebringe bevægelsens folkelige politiske grundlag.

Da familien hørte bombeangrebet begynde klokken 3.30 om natten, løb de opskræmte børn ud af huset, hvorefter de voksne var tvunget til at følge efter. Næsten alle beboere i kvarteret løb 200 meter op ad gaden og ventede i to en halv time, indtil det simpelt hen var for koldt for børnene at blive udenfor.

Jawwad Harbs nabo, den 36-årige Mohammed Jeish, fortæller, at hans to et halvt-årige søn, Khaled, er begyndt at lide af hovedpine og manglende appetit.

"Da jeg tog ham til lægen, spurgte han, om min søn var blevet skræmt for nylig. Selvfølgelig var han det. Det var psykisk."

Men Harb-familien ved udmærket, at dens trængsler langt overgås af, hvad der i de kommende dage vil komme frem om, hvad mange andre Gaza-borgere har været udsat for.

Vender langsomt tilbage

Eksempelvis var Harbs gode ven, bygningsingeniøren Walid al-Zubi, en af de mange mænd, som blev arresteret under de intense kampe i Tel al Hawa-distriktet i den sydlige del af Gaza B sidste tirsdag. Al-Zubi har fortalt ham om, hvorledes ni soldater brød ind i hans lejlighed, bortførte hans kone, hans seks år gamle datter og en spæd søn og affyrede skræmmeskud mod vægge og fjernsyn.

Al-Zubi, som ifølge Harb ikke har nogen forbindelser til noget politisk parti, blev derpå afhørt med bind for øjnene i en time om Hamas-partisaners identitet og tilholdssteder, før han blev ført ned i en kælder, hvor det gik op for ham, at ikke kun hans lejlighed var blevet angrebet.

Adspurgt om den israelske anklage imod Hamas for at være skyld i de mange civile dødsofre ved at operere fra boligområder, siger Harb:

"Jeg er ikke politiker. Men ifølge Genève-konventionen skal civile have mulighed for at forlade kampzonen. Det forekommer muligvis andre steder, men i Gaza har vi ikke fået denne mulighed."

Ikke desto mindre anslår FN dog, at 60.000 Gaza-borgere er flygtet fra deres hjem over de sidste tre uger. Disse krigsflygtninge er nu langsomt begyndt at vendte tilbage til deres ødelagte hjem med æsler og kærrer fyldt med madrasser og ejendele.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her