Læsetid: 12 min.

DOKUMENTATION: »I denne vor vinters modgang«

Barack blev tirsdag USAs 44. præsident. Her er hans indsættelsestale oversat til dansk
Barack blev tirsdag USAs 44. præsident. Her er hans indsættelsestale oversat til dansk
20. januar 2009

Kære Medborgere: Jeg står foran jer i dag i ydmyghed overfor den opgave der venter os, taknemmelig for den tillid I har mødt mig med, bevidst om de ofre som vore forfædre påtog sig. Jeg vil gerne takke Præsident Bush for hans tjeneste til nationen og for hans generøsitet og samarbejde i hele overgangsfasen. Fireogfyrre amerikanere er nu blevet svoret ind under ed. Disse ord er blevet sagt i perioder af stigende velstand og fredstids stille vande. Men fra tid til anden bliver eden taget under truende skyer og rasende storme. Amerika har set fremad i sådanne situationer, ikke blot på grund af et kompetent eller visionært lederskab, men fordi vi, folket, er forblevet tro mod vore forfædres idealer og vor grundlov. Sådan har det været. Og sådan må det være for den nuværende generation af Amerikanere. Det er nu tydeligt for enhver at vi befinder os midt i en krise. Vores land er i krig, mod et vidtrækkende netværk af vold og had. Vores økonomi er betydeligt svækket ikke mindst på grund af nogles menneskers grådighed og uansvarlighed, men også på grund af en kollektiv uvilje mod at tage svære beslutninger og forberede landet på en ny æra. Mange har mistet deres hjem, mange jobs er forsvundet; mange virksomheder har drejet nøglen om. Vores sundhedsvæsen er for dyrt; vore skoler lader for mange i stikken; og vi bliver mødt hver dag med tegn på at vore energiforbrug styrker vore modstandere og truer vores planet. Disse ting peger alle i retning af en krise, og underbygges af data og statistikker. Hvad der er vanskeligere at måle, men ikke derfor mindre gennemgribende, er at tiltroen til Amerika er ved at blive drænet – en voksende fornemmelse af at Amerikas forfald er uundgåeligt og at den næste generation vil blive tvunget til at sætte sig mindre ambitiøse mål. De udfordringer vi står overfor i dag er virkelige. De er alvorlige og de er mange. Det bliver ikke let at besvare dem og det kan ikke gøres på kort sigt. Men vid, Amerika – de vil blive besvaret. Vi er samlet her i dag fordi vi har valgt håbet i stedet for frygten, et fælles mål i stedet for konflikt og uoverensstemmelse. Vi er samlet her i dag for at gøre en ende på smålige klagesange og usande løfter, modbeskyldninger og udtjente dogmer, der har kvalt vores politik alt for længe. Vi er stadig en ung nation, men med biblens ord er tiden kommet til at tilsidesætte barnlige ting. Tiden er kommet til at genbekræfte vores endeløse ånd; til at vælge vores bedre historie; til at viderebringe den dyrebare gave, den noble ide, videregivet fra generation til generation: det gudgivne løfte om at alle er skabt lige, at alle er frie, og at alle har krav på muligheden for at nå deres fulde potentiale for lykke. Idet vi bekræfter vores nations storhed, vi ved også at storhed aldrig er noget givet. Storhed skal fortjenes. Vores rejse har aldrig taget genveje eller accepteret halve løsninger. Det har ikke været en rejse for de halvhjertede. – for dem der foretrækker fritid i stedet for arbejde; eller dem der kun stræber efter rigdom og berømmelse. De der har båret os på den lange, barske vej til velstand og frihed har været de, der var villige til at tage en risiko, til at gøre, til at skabe ting – nogle af dem har opnået anerkendelse men oftest har disse mænd og kvinder arbejdet i al ubemærkethed. Det var for vores skyld at de pakkede deres få jordiske ejendele og rejste over have på jagt efter et nyt liv. Det var for vores skyld at de sled i sweatshops og slog sig ned ude vestpå; at de udstod piskesmæld og pløjede den hårde jord. Det var for vores skyld at de sloges og døde i Concord og Gettysburg, Normandiet of Khe Sanh. Disse mænd og kvinder kæmpede og ofrede sig og arbejdede igen og igen indtil deres hænder var rå så vi kunne leve et bedre liv. De så Amerika som større end summen af vores individuelle ambitioner; større en all forskelle defineret ved fødsel, eller rigdom, eller gruppering. Det er denne rejse vi fortsætter i dag. Vi er stadig den mest velstående, magtfulde nation i verden. Vores arbejdere er ikke mindre virksomme i dag end da denne krise begyndte. Vores hjerner er ikke mindre opfindsomme, vores varer og ydelser ikke mindre nødvendige end sidste uge eller sidste måned eller sidste år. Vores kapacitet forbliver usvækket. Men der er ingen tvivl om at det er slut med at modarbejde forandring, at beskytte snævre interesser og udskyde ubehagelige beslutninger. Fra nu af må vi samle os selv op og igen påbegynde genskabelsen af Amerika. For hvor vi end kigger hen er der arbejde, der skal gøres. Den økonomiske situation kræver handling, dristigt og hurtigt, og vi vil handle – ikke blot for at skabe nye jobs, men for at skabe et nyt fundament for vækst. Vi vil bygge veje og broer, elektriske og digitale netværk der holder vores handel i live og lader os være i kontakt med hinanden. Vi vil genetablere videnskabens retmæssige plads, og udnytte teknologiens potentiale til at forbedre kvaliteten af vores sundhedsvæsen og gøre det billigere. Vi vil udnytte solen og vinden og jorden til at forsyne vore biler og fabrikker. Og vi vil transformere vore skoler og universiteter så de lever op til nye krav. Alt dette kan vi kan gøre. Og alt dette vil vi gøre. Der er dem der sætter spørgsmålstegn ved omfanget af vores ambitioner – og antyder at vores system ikke kan håndtere for mange store planer. Deres hukommelse er kort. For de har glemt hvad denne nation allerede har opnået; hvad frie mænd og kvinder kan opnå når opfindsomhed og fælles mål, og nødvendighed og mod, virker sammen. Hvad kynikerne ikke forstår er at terrænet har ændret sig – at de forslidte politiske argumenter, der har fortæret os i lang, lang tid ikke længere er gyldige. Det spørgsmål vi stiller i dag er ikke om regeringen er for lille eller for stor, men om den virker – om den hjælper familier med at finde arbejde til en rimelig løn, ydelser som de har råd til, en værdig pensionist-tilværelse. Hvor svaret er ja, vil vi arbejde videre. Hvor svaret er nej, vil indsatsen ophøre. Og vi der administrerer offentlighedens penge vil blive holdt ansvarlige – for at anvende midler med omtanke, for at reformere dårlige vaner, og for at handle i ful åbenhed – for dette er den eneste måde at genetablere den grundlæggende tillid mellem et folk og dets regering. Spørgsmålet er heller ikke om markedskræfterne er en positiv eller negativ størrelse. Markedets evne til at generere velstand og skabe frihed er uovertruffen, men den nuværende krise har mindet os om at uden et årvågent øje kan vi miste kontrollen med markedskræfterne – og at en nation ikke kan trives på langt sigt hvis kun de rige tilgodeses. Vores økonomis succes har altid været afhængig ikke blot af bruttonationalproduktet, men af vores velstands bredde; af vores evne til at tilbyde muligheder til ethvert villigt hjerte – ikke af godgørenhed, men fordi det er den sikreste vej til et fælles gode. Med hensyn til vores fælles forsvar, så forkaster vi ideen om et valg mellem sikkerhed eller idealer. Vore grundlæggere, oppe imod farer vi har svært ved at forestille os, lavede et udkast til et dokument der skulle sikre retssikkerhed og rettigheder for mennesker, et dokument der voksede med de næste genrationers blod. Deres idealer lyser stadig klart i verden, og vi nægter at opgive dem for nemheds skyld. Og derfor siger vi til alle folk og regeringer der ser med i dag, fra de største hovedstæder til den lille landsby hvor min far blev født: vid at Amerika er ven af alle nationer, alle mænd, kvinder, og børn der søger en fredelig og værdig fremtid, og at vi er klar til at lede verden igen. Husk at tidligere generationer overvandt fascisme og kommunisme ikke blot ved hjælp af missiler og tanks, men igennem stærke alliancer og stædig overbevisning. De vidste at magt alene ikke kan beskytte os eller giver os ret til at gøre hvad som helst. De forstod at vores magt vokser ved at blive brugt med omtanke; vores sikkerhed udgår fra vor sags retfærdighed, vort eksemples styrke, fra det mådehold som ydmyghed og tilbageholdenhed kræver. Vi står vagt over denne arv. Ved igen at lade disse principper lede os kan vi modstå disse nye trusler der kræver en endnu større indsats – større samarbejde og forståelse mellem nationer. Vi vil begynde på ansvarlig vis at overdrage Irak til dets folk, og skabe en hårdt fortjent fred i Afghanistan. Vi vil arbejde utrætteligt sammen med gamle venner og tidligere fjender om at mindske truslen fra atomvåben og vende udviklingen i den globale opvarmning. Vi vil ikke undskylde vores måde at leve på eller vakle i vores forsvar af den, og de der forsøger at nå deres mål ved at terrorisere og myrde uskyldige skal vide at vores ånd er stærkere og ikke kan nedbrydes; I kan ikke overleve os, og vi vil altid overvinde jer. For vi ved at vores sammensatte kulturarv er en styrke, ikke en svaghed. Vi er en nation af kristne og muslimer, jøder og hinduer – og ikke-troende. Vi er formet af ethvert sprog og kultur, taget fra alle hjørner af denne planet; og fordi vi har høstet de bitre erfaringer fra borgerkrigen og raceadskillelse, og er kommet tilbage fra dette mørke kapital stærkere og mere forenet, er det ikke muligt for os ikke at tro på at de gamle had skal blive overvundet en dag; at stammegrænserne vil blive opløst; at, i takt med at verden bliver mindre vil vores fælles humanitet komme til syne; og at Amerika må spille sin rolle i indvarslingen af en ny freds-epoke. Til den muslimske verden: Vi søger en ny vej fremad, baseret på fælles interesser og gensidig respekt. Til de ledere rundt omkring i verden , der søger at skabe konflikt, eller at skyde skylden for deres eget samfunds problemer over på vesten: vid at jeres folk vil dømme jer på hvad I bygger , ikke på hvad I ødelægger. Til de, der klamrer sig til magten ved hjælp af korruption og svig og ved at bringe politiske afvigere til tavshed: vid at I står på den forkerte side af historien; men også at vi vil udstrække en hånd hvis I er villige til at løsne grebet. Til folk i fattige lande: vi lover at arbejde side om side med jer for at få jeres gårde til at trives and få rent vand til at flyde; at nære sultne kroppe og sind. Og til de nationer der som vi nyder relativ velstand: vi har ikke længere råd til at vend det blinde øje til lidelser udenfor vore grænser; og vi kan ikke forbruge verdens ressourcer uden omtanke. For verden har ændret sig og vi må ændre os med den. Idet vi tænker over den vej vi ser foran os, vi mindes med ydmyg taknemmelighed de modige amerikanere, der i dette øjeblik patruljerer fjerne ørkner og bjerge. De har meget at fortælle os i dag, på samme måde som de faldne helte der ligger i Arlington hvisker til os fra tidligere tider. Vi hædrer dem, ikke blot fordi de vogter over vores frihed, men fordi de personificerer hvad det vil sige at tjene; viljen til at finde mening i noget der er større end sig selv. Men det er præcist denne ånd der i dette øjeblik – et øjeblik der vil komme til at definere en generation – må finde vej til os alle. For til trods for alt det en regering kan og skal gøre beror denne nation i sidste ende på det amerikanske folks tro og overbevisning. Gæstfriheden, der får folk til at invitere en fremmed ind i sit liv, når dæmningerne bryder sammen, arbejderes uselviskhed, når de hellere vil skære ned i deres eget arbejdsuge end at opleve at en ven mister sit arbejde; disse ting lyser op i den mørkeste time. Det er brandmænds mod til at gå ind i en trappeopgang fyldt med røg, men også forældres villighed til at opfostre et barn, der ultimativt bestemmer vores skæbne. Det er muligt at udfordringerne er nye. Midlerne til at modstå dem er muligvis også nye. Men de værdier, som vores succes afhænger af - hårdt arbejde og ærlighed, mod and fair play, tolerance og nysgerrighed, loyalitet og patriotisme – disse ting er alle gamle. Disse ting er sande. De har været den stille fremskridtskraft gennem hele vores historie. Hvad er krævet af os er derfor en tilbagevenden til disse sandheder. Hvad er krævet af os er en ny epoke præget af ansvarlighed – en anerkendelse for alle amerikanere af at vi har et ansvar overfor os selv, vores nation, og vores verden, et ansvar som vi ikke påtager os modstræbende men med glæde, i den stolte overbevisning at der ikke findes noget så tilfredstillende for denne ånd, så karakteristisk for os, som at give alt hvad vi har til denne opgave. Dette er prisen for og løftet i statsborgerskabet. Dette er kilden til vores tillid – at vi ved at gud kalder os til at skabe en usikker lod. Dette er meningen med vores frihed og vores overbevisning – grunden til at mænd og kvinder og børn fra alle racer og alle trosretninger kan fejre sammen i denne prægtige ”mall” og grunden til at en mand hvis far for mindre end tres år siden ikke kunne være sikker på at kunne spise i en lokal restaurant kan nu stå her foran jer og tage den mest indviede ed. Så lad denne dag markere hvem vi er og hvor langt vi er kommet. I året for Amerikas fødsel, i den koldeste måned, sad en lille gruppe patrioter omkring næsten udbrændte lejrbål ved bredden af en tilfrosset flod. Hovedstaden var blevet forladt. Fjenden kom nærmere. Der var blodspor i sneen. I det øjeblik hvor resultatet af vores revolution var mest tvivlsomt beordrede vor nations fader disse ord læst højt for folket: ”Lad det blive fortalt i fremtiden...at i vinterens dyb, hvor intet andet en håb og dyd kunne overleve... at byen og landet, foruroliget af en fælles fare, stod frem for at møde den”. Amerika. Ansigt til ansigt med vores fælles fare, i denne vor vinters modgang, lad os huske disse tidløse ord. Med håb og dyd, lad os igen modstå de tilfrosne strømninger og udholde de storme, der måtte komme. Lad vores børns børn sige at vi nægtede at lade denne rejse ophøre, at vi ikke vendte ryggen til eller tøvede; og at vi med vores øjne på horisonten og med guds nåde videreførte frihedens store gave og overbragte den i god behold til fremtidige generationer. Oversat af Christina Thyssen. Den originale tekst kan læses her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn A. Bojesen

Jeg har lavet en mærkat-sky* af den danske oversættelse:

http://is.gd/h92c

Sjovt at se hvor meget ordet VORES fylder! :-)

___
*mærkat-sky = tagcloud. Når ingen andre prøver at komme op med danske benævnelser for nye fænomener, må jeg jo selv gøre det. :-)