Læsetid: 5 min.

Ekspert: Obama kan forråde u-landene med sin handelspolitik

De forestående forhandlinger i verdenshandels-organisationen, WTO, kan give det første fingerpeg om, hvorvidt USA's nye præsident mener det alvorligt
Selv om Obama nyder stor popularitet i Den Tredje Verden, er der ikke noget, der tyder på, at han vil slække amerikansk protektionisme.

Selv om Obama nyder stor popularitet i Den Tredje Verden, er der ikke noget, der tyder på, at han vil slække amerikansk protektionisme.

SIMON MAINA

23. januar 2009

Informations korrespondent

Cambridge: I sin tiltrædelsestale tidligere på ugen talte USA's præsident Barack Obama om, at "Amerika er ven af alle nationer, alle mænd, kvinder, og børn der søger en fredelig og værdig fremtid".

Men ord betyder ikke handlen. 'Talk is cheap' - som de siger i Amerika. Især i handelspolitikken er der risiko for, at Obamas ord forbliver målsætninger frem for handling.

"Der er tegn på, at USA's handelspolitik bliver mere protektionistisk."

Det siger Amrita Narlikar, lektor ved University of Cambridge.

"Det er et område, der synes overset i forbindelse med både finanskrisen og international politik. Men den internationale handelsorganisation, WTO kan blive en af de første - og måske mest væsentlige udfordringer for Obama-regeringen. Diskussionerne om en international frihandelsaftale er i stampe, ny protektionismen er på fremmarch og lande griber tilbage til de handelshindringer, der tidligere skabte så mange problemer," siger den indiskfødte forsker. Hun frygter især, at "udviklingslandene bliver ofre for denne protektionisme".

WTO

Verdenshandelsorganisationen WTO - eller the World Trade Organisation - afløste i slutningen af 1993 handelsorganisationen GATT (General Agreement on Trade and Tariffs), som var blevet oprettet i 1947.

Efter den såkaldte Uruguay Runde - der blev påbegyndt i 1986 - lykkedes det at afskaffe handelshindringer på næsten alle områder, samt at indføre regler for køb og salg af tjenesteydelser og anerkendelse af patenter.

Det er denne arkitektur, der er en af grundene til, at den globale økonomi tog fart i slutningen af 1990'erne.

Bindende regler

Men WTO er andet og mere end et sæt af spilleregler.

WTO har - hvilket er enestående for internationale organisationer - mulighed for at indstævne lande, der bryder reglerne om frihandel.

WTO's tidligere generalsekretær, ireren Peter Sutherland, har betegnet organisationen som "den mest udviklede internationale domstol i dag."

Og denne institution er blevet brugt - og dens kendelser er blevet overholdt. F.eks. accepterede USA en dom fra 2005 - den såkaldte DS 267 - der kendte deres subsidier til bomuldsindustrien ulovlig.

"Det ville tidligere have været utænkeligt. Det viser, at der er vægt bag," siger Narlikar.

Men hun betoner, at disse kendelser er faldet på områder, der var mindre kontroversielle og på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien ikke var i krise.

"Man skal altid vurdere internationale organisationer på de værst tænkelige situationer. Jeg frygter, at USA vil bruge krisen som et påskud for ikke at nå frem til en aftale. Obamas udmeldinger på konkrete handelspolitiske områder har været alt andet end opløftende," siger hun.

Hun påpeger, at præsident Obama har været alt andet end en entydig tilhænger af frihandel.

"Det har selvfølgelig en del med strategi at gøre. Men alligevel," siger hun.

At emnet er højaktuelt skyldes de forestående forhandlinger om den såkaldte Doharunde.

Vanskelige forhandlinger

I 2001 indledtes Doha-runden i Qatar. Denne sigtede mod at sænke handelsbarriererne yderligere. Forhandlingerne skulle have været færdige i 2005. Men forhandlingerne har stået i stampe.

Den væsentligste hindring er uenigheder mellem på den ene side USA, Europa og Japan og på den anden side udviklingslandene - anført af Kina, Brasilien og Sydafrika.

Det er især subsidier til landbruget, der er det berømte springende punkt. Indien - støttet af cirka 100 andre lande (mestendels udviklingslandene) - mener, at der skal tillades en såkaldt Special Safeguard Mechanism (SSM) der giver tredjeverdenslande ret til at give støtte til deres landbrugssektor.

Men det er blevet afvist af Vesten. Sidste sommer brød forhandlingerne endeligt sammen - men de begynder igen i februar. Men optimismen er begrænset.

"Det er givetvis skyld på alle sider. Udviklingslandene er ikke uskyldige ofre - og det faktum, at Brasilien ikke støtter Indien er måske et tegn herpå. Men de rige lande har ikke vist fleksibilitet. Det virker underligt, at et enkelt spørgsmål kan blokere for disse forhandlinger," siger Amrita Narlikar.

Hun indrømmer, at hun ikke er helt uhildet. Hun arbejder også som konsulent for det Indiske Handelsministerium som rådgiver i WTO spørgsmål.

Hård generalsekretær

Men WTO er næppe så sårbart som andre institutioner i den nuværende krise. Det skyldes organisationens generalsekretær franskmanden Pascal Lamy. Den tidligere franske finansminister har styret WTO med den samme jernhånd, der kendetegnede hans periode som EU kommissær. Han var kendt som 'Uhyret fra Berlaymont' (navnet på EU Kommissionens bygning i Bruxelles, red.) og 'Le Gendarme', da han var handelskommissær.

Franskmanden har skabt postyr med udtalelser som "kapitalismen kan ikke redde os" og for sin utilslørede kritik af "USA's mangelfulde sociale sikkerhedsnet".

Men trods disse kontroverser - eller måske på grund af dem - har han vundet landenes tillid som en effektiv teknokrat og en fremsynet leder.

"Lamy har forstået at dele sol og vind lige. Han har ansvaret for at forhandlingerne ikke er brudt endeligt sammen," vurderer Narlikar.

"Men han kan ikke gå for langt. Det er en balancegang, og han har ikke råd til at blive opfattet som forudindtaget eller partisk," siger hun.

Trods Lamys kritik af de industrialiserede lande, er der langt fra udelt tilfredshed i den Tredje Verden.

Kort før jul cirkulerede Ambassador Guillermo Valles Galmés, der er ansvarlig for forhandlingerne et nyt kompromisforslag. Det vil blive diskuteret i begyndelsen af februar i Geneve.

EU har - indtil nu - været positiv.

"Historien viser os, at der kun er en vej frem i krisetider. Og den vej hedder international handel," sagde EUs handelskommissær Catherine Ashton.

Væk fra protektionisme

"Der er behov for at vi bevæger os fremad og ikke tilbage til protektionismen - som der er tegn på. Disse handelsforhandlinger skal afsluttes med et positivt resultat," sagde hun.

Men USA har på forhånd vist sig modvillig. Som senator stemte Obama - ifølge Reuters Bureau - for mange protektionistiske tiltag, blandt andet i forbindelse med handelsaftaler med lande i Latinamerika. Og hans regering har lagt hårdt ud med at signalere, at de ikke vil tolerere, at der indføres protektionistiske tariffer og subsidier for egne varer.

"Det kan virke lidt hult, når de netop argumenterer imod regler for fattige lande. Det store spørgsmål er, om Obama mener det alvorligt, når han taler om udvikling i Den Tredje Verden - eller om han fortsat er protektionist," siger Narlikar med henvisning til den 44. præsidents tiltrædelsestale i tirsdags.

"Til folk i fattige lande: Vi lover at arbejde side om side med jer for at få jeres gårde til at trives og få rent vand til at flyde; at nære sultne kroppe og sind."

Sådan var ordene, da Obama blev indsat i tirsdags.

Forhandlingerne i WTO er den første strømpil, der vil vise, om han mener det alvorligt. Man har lov til at håbe! Men der er grund til at være skeptisk!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu