Læsetid: 3 min.

EU træder vande om klimapenge til u-lande

Nu skal også u-landene påtage sig klima-forpligtelser, siger EU-Kommissionen i nyt udspil. Men det er uklart, hvor meget støtte de får til det
Udland
29. januar 2009

Pengene var forsvundet, da EU-Kommissionen i går offentliggjorde sit færdige bud på EU's bidrag til klimatopmødet i København til december.

De 27 kommissærer tog på deres lukkede møde afsæt i et forslag fra miljøkommissær Stavros Dimas, som bl.a. havde sat tal på, hvor meget mere i-landene bør yde i støtte til u-landenes klimaindsats.

Markant øget finansiel assistance fra rige til fattige lande vurderes som afgørende forudsætning for at få en ny klima-aftale vedtaget i København. Tallet i miljøkommissærens oplæg var 30 milliarder euro pr. år i 2020, lagt oven i den traditionelle udviklingsbistand, men tallet var væk, da kommissærerne efter deres møde lagde det færdige udspil frem. Væk var også miljøkommissærens kvantificerede bud på en CO2-skat på EU-landenes udledninger, startende ved én euro pr. ton CO2 i 2013 og stigende til tre euro i 2020.

Den redigering af forslaget, som nu skal viderebehandles i EU's Ministerråd, førte i går til forbeholden ros til Kommissionen fra de grønne organisationer.

"En vis retorik i den rigtige retning, men for ukon-kret," lød kommentaren fra Kim Carstensen, chef for WWF's klimaprogram.

"Kommissionen har leveret en hæderlig plan, men har demonstreret manglende evne til at lade sine euro følge sine ord og støtte, at der ydes bistand i troværdigt omfang til at hindre en global klimakatastrofe," supplerede Joris den Blanken, EU-klimadirektør hos Greenpeace.

De to organisationer mener, at der er behov for en ekstra klimabistand fra de rige lande på over 110 milliarder euro årligt i 2020. Altså næsten fire gange det beløb, der optrådte i miljøkommissærens forslag.

"Princippet om, at forureneren betaler, er bredt anerkendt i EU, og det ved EU's politikere godt. EU's uambitiøse udspil lover ikke godt for at opnå en aftale på klimatopmødet i København i december," lød kommentaren fra Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Trine Pertou Mach, til Ritzau.

Også klima- og energiminister Connie Hedegaard betoner, at der skal penge på bordet, hvis u-landenes tilslutning til en klima-aftale skal vindes.

"Det er uden for al diskussion, at der skal ekstra penge til, og at EU bliver nødt til at realisere nogle flere offentlige midler. Og finanskrise eller ej, så har EU tidligere vist, at man er klar til at gøre det nødvendige," siger ministeren.

Klima-kravene

Behovet for øget støtte understreges af, at Kommissionen i sit udspil lægger op til, at også u-landene i en ny global klima-aftale skal påtage sig forpligtelser til CO2-reduktion.

"U-landene som gruppe bør i 2020 begrænse væksten i deres udledninger af drivhusgasser til 15-30 pct. under, hvad den ville have været ved en fortsættelse af den hidtidige udvikling," skriver Kommissionen, der foreslår, at u-landene - med undtagelse af de fattigste - får pålæg om at lave egne klimastrategier.

EU-Kommissionen ser EU's eksisterende CO2-kvotemarked som en god langsigtet model for et globalt marked, hvor der inden for et overordnet udledningsloft kan handles med retten til CO2-udledning. Man foreslår et sådant CO2-marked etableret for hele OECD-området i 2015 med større u-landes deltagelse fra 2020.

"Det er super godt, at Kommissionen ser kvotesystemet som rygraden i den kommende klimapolitik," siger Stine Grenaa Jensen, chefkonsulent i energiselskabernes interesseorganisation Dansk Energi.

Kommissionen lægger op til reform af det kontroversielle CDM-system, hvor støttede klimaprojekter i u-lande udløser CO2-kreditter til vestlige virksomheder eller lande. Det kendte CDM-system skal reserveres til fattige u-lande og afvikles i store lande som f.eks. Kina, der ifølge forslaget vil skulle påtage sig egne CO2-reduktionsforpligtelser. I stedet skal der søges etableret, hvad EU-Kommissionen kalder en sektorbaseret CO2-markedsmekanisme.

"Vi er åbne over for at revidere CDM-mekanismen. Det er dog afgørende, at vi ender med et system, hvor markedskræfterne hjælper med til at føre penge fra rige til fattige lande. Ellers går udviklingen simpelthen for langsomt," siger Stine Grenaa Jensen.

Når det gælder i-landenes CO2-forpligtelser, holder Kommissionen fast i den hidtidige EU-linje om, at de rige lande som gruppe skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2020. Hvor meget hvert enkelt i-land skal yde, skal beregnes efter en ukendt formel, der tager højde for landets indkomstniveau, energieffektivitet, befolkningsudvikling og hidtidige klimaindsats.

Både Greenpeace og WWF mener, at de 30 pct. er for svag en ambition i lyset af de hastige klimaforandringer.

Kommissionens forslag skal nu drøftes af EU's Ministerråd, så EU til marts kan give sit officielle input til de internationale forhandlinger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her