Læsetid: 3 min.

Folkets forsigtige kamp

Jordskælvet i Sichuan i maj sidste år pustede for alvor liv i det kinesiske civilsamfund, men systemet har ikke ændret sig, mener aktivist
Udland
10. januar 2009

CHENGDU - "Græsrodsorganisationer er som vilde blomster, der blomstrer op overalt efter kraftig regn," siger Ran Yunfei, en aktivist i Chengdu.

For Kinas græsrodsorganisationer kom regnvejret med jordskælvet, der ramte Sichuan-provinsen den 12. maj sidste år. Ngo'er og frivillige strømmede til katastrofeområdet. Det kinesiske civilsamfund kom til at spille en rolle som aldrig før.

"Pludselig så folk, hvor meget de kunne udrette udenom styret," fortæller Ran, der hver uge siden katastrofen har udgivet Jordskælvsavisen på internettet, som bl.a. hjælper lokalbefolkningen med at komme i kontakt med ngo'er.

"Psykologisk set mindsker det i stor udstrækning det afhængighedsforhold mange kinesere fortsat føler i forhold til styret, og det underminerer det tag, som regeringen og kommunistpartiet har i befolkningen," siger han.

Siden jordskælvet har det været en udvikling, både græsrodsorganisationer og regeringen har skullet vænne sig til. Ngo'erne føler sig frem for at afprøve, hvor meget frihed myndighederne er klar til at give dem. Og regeringen forsøger at finde ud af, hvordan den kan udnytte ngo'ernes potentiale og samtidig kontrollere dem.

"Regeringen er vant til at være enerådig. Civilsamfundets opblomstring eroderer den magt og er derfor en stor udfordring," siger Ran. Som eksempel nævner han, at styret inden jordskælvet havde monopoliseret nødhjælpsarbejdet.

"Hvis jeg har evnen til at føre dig ind og ud af armod, vil du så være motiveret til at tænke anderledes end mig? Absolut ikke!" mener Ran.

Den kontrolmekanisme er nu svækket.

En anden opførsel

Ran Yunfei understreger, at regeringen har gjort en stor indsats for at hjælpe de nødlidende, men ngo'erne og de frivillige har også fået lokalbefolkningen til at se en anden opførsel end den undertrykkende og korrupte, de er vant til fra lokalregeringernes side.

"I starten stillede lokalbefolkningen sig undrende op over for os. 'Hvem er I egentlig,' spurgte de. 'I tærer ikke på vores hårdt tjente ressourcer. I skælder os ikke ud'. Det har en utrolig negativ indflydelse på lokalregeringernes image, at befolkningen selv kan bevidne et mere effektivt, mindre udnyttende og mindre bekosteligt alternativ," siger Ran.

Frygten for sit image er måske grunden til, regeringen har startet en stor propagandakampagne for at stille sin egen indsats i et bedre lys. En indsats, der har fået flyttet de fleste ud af teltene og ind i de præfabrikerede midlertidige rækkehuse, regeringen har opført. Og i de fleste landsbyer er indbyggerne begyndt at bygge nye huse, ofte med økonomisk hjælp fra myndighederne. Hvis de lokale skulle glemme, hvem det er, de forventes at takke for det, er der tusindvis af bannere og plakater i området til at genopfriske deres hukommelse.

"I stedet for at bruge det på noget praktisk har de brugt utrolig meget energi, tid og penge på propaganda for at få taknemmelighed for noget, som jo i virkeligheden er regeringens pligt at udføre," siger Ran.

Skal træde varsomt

Efter de første uger efter jordskælvet, som for alvor pustede liv i civilsamfundet, er hverdagen vendt tilbage for ngo'erne. For ikke at blive overhalet indenom af græsrodsorganisationerne, har regeringen sat sig på størstedelen af koordineringen af nødhjælpsarbejdet. Adgang til specifikke områder kræver tilladelse af regeringen, og den forbyder de fleste ngo'er offentligt at bede om donationer.

Tian Jun, der er med til at lede Chengdu 5.12, en paraplyorganisation for ngo'er involveret i nødhjælpsarbejdet, mener, tiden efter jordskælvet har været en god mulighed for regeringen til at studere ngo'erne og dermed forhåbentlig blive mere tryg ved dem.

Men hun råder græsrodsorganisationerne til at gøre en indsats for at undgå at træde myndighederne over tæerne og holde sig fra potentielt følsomme emner som de vrede forældre, hvis børn blev dræbt i deres sammenstyrtede skoler.

Hun mener, det ngo'er skal koncentrere sig om, er samarbejde med regeringen, for derigennem at presse den til at præstere bedre.

"Det kan kun være positivt, hvis flere stemmer i samfundet høres," siger hun.

Spørgsmålet er, hvor stor en stemme regeringen vil være villig til at give græsrodsorganisationerne.

Ran Yunfei er ikke i tvivl om, at der ligger en lang sej kamp forude. "Vi kan fra tid til anden smage sejrens sødme, men det fører ikke til en institutionel sejr," siger han. "Systemet har ikke ændret sig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her