'Forhåbentlig bliver det bedre efter nytår'

SHENZHEN - Det var ikke en økonom, men derimod en kunstner, der forudså krisen. Inden den blev en nyhedshistorie, havde Jin Jiangbo foreviget den. Allerede for et år siden, inden den globale finanskrise ramte den kinesiske økonomi med et tungt hammerslag, begyndte han at fotografere gigantiske øde produktionshaller.

Billederne fra Perleflodsdeltaet, der er tætpakket med eksportfabrikker, var et uhyggeligt varsel om, hvad der var i vente. De er livløse. Arbejdernes sovesale er tomme. Kontorerne er tømt for alt af værdi. Fabriksvagternes uniformer er smidt i bunker på gulvet. Og der er ikke længere nogen til at læse bannernes opfordring om at opretholde en høj arbejdsmoral.

Jins motiver var fabrikker med tusindvis af arbejdere, der var lukket ned på grund af højere produktionsomkostninger og en stærkere kinesisk valuta, som svækkede konkurrencedygtigheden.

Med finanskrisen og det bratte fald i vestlige forbrugeres købelyst er der siden blevet tusindvis af flere tomme fabrikker at tage billeder af.

Jins fotografier er nu blevet et sindbillede på den økonomiske krise. I starten fik han dog ikke lov til at udgive eller fremvise billederne. De portrætterede et emne, der var for følsomt og indeholdt et negativt budskab, forklarer han.

Men de sidste måneder har krisen været tydelig for enhver. Regeringen kommer med en lind strøm af nedtrykkende statistikker og bekymrede udtalelser. Og Jin hyldes nu i kinesiske medier som profeten, der så krisen komme.

"Den kinesiske økonomi var på en vild himmelflugt. Det kunne ikke vare ved," siger den 36-årige kunstner. "Jeg ville tage billeder af den hurtige og hektiske kapitalflugt, hvordan det ville se ud efter et tabt slag. Jeg var overbevist om, der ville komme en dramatisk ændring."

Lavere vækst

Og en ændring kom der. Kinas økonomi vokser stadig, men langt fra med den samme intensitet som før. Statistikker, der kom ud denne uge, understreger, at verdens tredjestørste økonomi er hårdt ramt, undermineret af ringere eksport og investeringstal.

I 2007 voksede landets økonomi med hele 13 procent. Torsdag oplyste det nationale statistikbureau, at væksten i 2008 var nede på 9 procent - det laveste tal i syv år. Endnu mere alarmerende er det, at væksten i årets sidste kvartal kun lød på 6,8 procent - et styrtdyk på seks procentpoint i forhold til året før.

"Den internationale finanskrise forværres og spreder sig med fortsat negative konsekvenser for den hjemlige økonomi," siger Ma Jiantang, lederen af statistikbureauet.

Han afslører samtidig, at som konsekvens har fem procent af de omkring 200 mio. migrantarbejdere, som søger fra landområderne til byerne på jagt efter arbejde, allerede mistet deres job.

En betydelig del af dem har de sidste år fundet arbejde i området omkring byen Shenzhen i Sydøstkina. Det er her, der er den største koncentration af eksportvirksomheder, og derfor også her, krisen har været mest ødelæggende. De massevis af plakater, der tidligere annoncerede jobmuligheder til nyankomne migrantarbejdere, er nu blevet udskiftet med bannere, som tilbyder udlejning af fabrikshaller.

I disse dage er der udsædvanligt stille i Shenzhen. Byen, der for tre årtier siden blev begunstiget med status som speciel økonomisk zone, og siden har været med til at drive Kinas forbløffende økonomiske udvikling fremad, er stort set udelukkende beboet af migranter. I ugevis har togstationen været fyldt med fyrede arbejdere, der søger hjem til markerne. Og resten er nu på vej hjem til deres familier for at fejre kinesisk nytår på søndag. Spørgsmålet er nu, hvor mange af dem, der vil vende tilbage efter den ugelange ferie.

Ingen penge til gaver

Den kinesiske økonom Andy Xie vurderer, at antallet af arbejdsløse migrantarbejdere kan stige til flere end 20 millioner.

"Masser af fabrikker vil ikke genåbne efter kinesisk nytår. Arbejderne vil få at vide, at de ikke skal komme tilbage," siger han.

Chefen har fortalt fabriksarbejderen Nan Yunlou, at der også vil være brug for ham efter nytår, men han er i tvivl, om han overhovedet er interesseret.

Han sidder ude foran Shenzhens jernbanestation med vandkæmmet hår og to plastikposer med sine ejendele og venter på at gennemføre den 24 timer lange rejse hjem til landsbyen i Hubei-provinsen.

"Fabrikken får ikke særlig meget arbejde mere. De sidste adskillige måneder har vi haft nedsat arbejdstid og tjener halvt så meget som før," siger den 34-årige, der har arbejdet i Shenzhen i syv år. "Det kan ikke betale sig længere."

I en af plastikposerne har han nytårsgaven til sin ni-årige datter: en kobamse, som han siger, vil give hende godt held i oksens år. Der er ingen gave til konen.

"Jeg plejer at komme hjem hvert år med penge og gaver," siger han. "Jeg tror, min kone vil forstå, at der ikke er råd denne gang."

Nan overvejer nu at skifte arbejdet på den japanskinvesterede elektronikfabrik ud med markarbejde hjemme i landsbyen.

"Jeg er vant til at arbejde hårdt, men man tjener ikke noget som bonde og nu heller ikke som arbejder. Så kan jeg lige så godt blive hjemme," siger han.

Da han rejser sig sammen med kammerater fra sin hjemstavn for at gå ind på perronen, smiler han: "Forhåbentlig bliver det hele bedre efter nytår. Så vil jeg helt sikkert vende tilbage."

Beijings tiltag

Regeringen i Beijing vedtog i november en stimuluspakke på hele 3.400 mia. kr. i et forsøg på at få sparket gang i økonomien og sikre, at folk som Nan Yunlou vil have noget at vende tilbage til efter nytår.

Størrelsen på den økonomiske indsprøjtning indikerede, hvor alarmeret regeringen er over den lavere vækst. Pakken lagde op til større investeringer i infrastruktur, men effekten forventes ikke at kunne mærkes før om adskillige måneder.

Samtidig forsøger regeringen at få skruet op for kinesernes forbrug for at reducere afhængigheden af eksportsektoren. Men økonomer siger, det under de nuværende omstændigheder bliver svært at få lokket flere penge ud af befolkningen på grund af det mangelfulde kinesiske sociale sikkerhedsnet, som gør, at familier føler sig tvunget til at lægge op mod 50 procent af deres indkomst til side for at være dækket ind i tilfælde af sygdom og for at betale for børnenes uddannelse.

For at forhindre antallet af arbejdsløse i at løbe løbsk har Beijing også opfordret kinesiske firmaer til at sænke lønninger eller suspendere indbetalingerne til arbejdernes arbejdsløshedsforsikring. Argumentet er, at de så vil have råd til at beholde flere arbejdere på lønningslisten - og forhindre at stigende arbejdsløshed fører til social uro.

Forringede rettigheder

Men arbejdsrettighedsaktivister mener, den udvikling underminerer den positive udvikling for arbejdernes forhold, der ellers har fundet sted inden for det seneste år.

Liu Kaiming, som leder en ngo i Shenzhen, der har som mål at forbedre migrantarbejdernes situation, er blevet kimet ned af utilfredse arbejdere, der klager over tab af løn og arbejde. "Jeg fortæller dem, hvilke rettigheder de har, men jeg kan ikke redde deres job," siger Liu. "Hvis de stadig har et arbejde efter nytår, så vil alt være i orden, men hvis det ikke er tilfældet, vil der opstå enorme problemer."

I kølvandet på finanskrisen har der allerede været protester i flere byer, og landets ledere er nervøse over stigende utilfredshed og uro, hvis antallet af arbejdsløse vokser.

Det lave væksttal på 6,8 procent i de sidste tre måneder af 2007 ligger et godt stykke under de otte procent, som den kinesiske regering selv anslår er smertegrænsen: Under det tal vil økonomien ikke være i stand til at skabe tilstrækkeligt med nye job til de omkring 15 millioner kinesere, der hvert år melder sig på jobmarkedet.

Beijing har grund til at være bekymret, mener Wei Jingsheng. Dissidenten, der sad 18 år i fængsel for sin modstand mod det kommunistiske styre, og som nu lever i eksil i USA, siger, at regeringen risikerer at kollapse på grund af den økonomiske nedgang. Han advarer i et essay, trykt i den britiske avis Times, om, at krisen øger utilfredsheden blandt Kinas fattigste.

"Regeringen anser de millioner af migrantarbejdere, som vil vende tilbage til byerne efter nytårsferien til lukkede fabrikker og ingen job, som en farlig trussel," skriver Wei. "Og Kinas bønder har en lang tradition for oprør."