Læsetid: 3 min.

Foto af døde børn påvirker mediedækning

The New York Times, har stik imod sædvane, bragt fotos af døde palæstinensiske børn. I tråd hermed er holdningen til Israels angreb blevet mere og mere kritisk, siger en medieforsker
Udland
8. januar 2009
The New York Times, har stik imod sædvane, bragt fotos af døde palæstinensiske børn. I tråd hermed er holdningen til Israels angreb blevet mere og mere kritisk, siger en medieforsker

BOSTON – Det er historien om den brutale virkelighed, der trænger sig på og vælter de forudfattede meninger.

Til forskel fra Libanonkrigen i sommeren 2006 har den israelske regering haft held med at holde næsten alle vestlige journalister væk fra Gaza-striben. Ikke desto mindre slipper fotos ud, som beskriver de grufulde konsekvenser af det israelske luftvåbens og militærs angreb på Hamas-militsen for civilbefolkningen – især døde og sårede børn gør et uudsletteligt indtryk.

Ord kan ikke beskrive disse rædsler fyldestgørende. Kun billeder, hvis autencitet det er næsten umuligt at bestride.

Krigsførende parter ved udmærket godt, at en konflikt ofte kan blive afgjort af propaganda. Derfor kan en redaktørs valg af billeder få kolossal indflydelse på udfaldet. Et foto af f.eks. tre palæstinensiske småbørn liggende på gulvet i et lighus chokerer den offentlige mening.

»Og den slags påvirker tilsvarende mediernes dækning af konflikten,« siger den amerikanske mediekritiker Michael Massing.

I det aktuelle tilfælde valgte USA’s førende og toneangivende vis, The New York Times, at bringe bemeldte foto taget af en fotograf fra Agence France-Presse. Det blev offentliggjort inde i avisen den 6. januar. Close-up billeder af dræbte menneskebørn er ikke noget, man ser i amerikansk presse. Især ikke, når den ansvarlige er USA’s nære allieret Israel.

»Avisen har bragt billeder af døde civile fra Irakkrigen. Men jeg kan ikke huske, at de gjorde det under Libanonkrigen. Det burde man undersøge,« siger Massing, der er i nær kontakt med journalister fra The New York Times.

Flere eksempler

Det chokerende billede af de tre børn var rent faktisk ikke det første offentliggjort i avisen. Allerede dagen efter Israels angreb fik læserne et billede af et dusin døde palæstinensiske mænd – formentlig Hamas-soldater – af hvilke otte ansigter kunne ses. Den 2. januar bragte avisen et foto af en dræbt palæstinensisk dreng båret ud af en Hamas-leders bomberamte hus.

Mandag 5. januar offentliggjorde avisen på sin forside et billede af en palæstinensisk pige, liggende på en båre og dækket op til armene af et hvidt lagen. Ansigtet er blodigt, og øjnene lukkede. På forsiden i går valgte avisen at bringe et mindre skarpt billede af en død dreng liggende på gulvet i den bomberamte FN-skole i Gaza-striben.
Avisens valg af mere og mere grafiske illustrationer af det israelske militærs angreb i Gaza er ifølge mediekritikeren Michael Massing gået hånd i hånd med en gradvis mere kritisk stillingtagen til Israels handlinger og strategi.

»I de første dage blev det understreget, at Israels angreb er retfærdiggjort af dets ret til at forsvare sig mod Hamas’ raketter. Nu bliver angrebet karakteriseret som en overreaktion. Det falder også i tråd med et skift i den offentlige mening, som er blevet mere kritisk,« siger Massing.

Fordi The New York Times er USA’s – og måske verdens - mest indflydelsesrige avis bliver der lagt et enormt pres på redaktørerne fra mange sider. Presset øves især fra proisraelske læsere i USA, amerikanske politikere, israelske politikere, etc. »Der er ingen tvivl om, at proisraelske stemmer råber højest,« siger Massing.

Da en af avisens chefredaktører, Jill Abrahamson, skulle svare på generelle spørgsmål fra læserne i en blog for to dage siden, var Gaza-konflikten det mest omstridte emne. »Hvordan kan det være, at det internationale samfund råber så højt, når Israel invaderer Gaza og er stille, når 75 raketter rammer Israel hver dag,« spørger James Asher.

Den katolske præst Paul Watermulder beklager, at avisen rapporterer mere om civile tab blandt palæstinensere end om Hamas-raketternes terrorisering af israelere.

Hertil svarer Abrahamson, at avisen ofte bliver beskyldt for at ignorere den ene eller anden sides lidelser på en given dag. »Men i denne situation er tabene så meget højere på den ene side, at læserne vil få mere at høre om lidelserne i Gaza-striben. Det reflekterer simpelthen virkeligheden. Men vi ignorerer ikke israelserne lidelser. Læserne vil fortsat få stof om israelere, der bor i områder ramt eller truet af Hamasraketter,« slutter New York Times’ chefredaktør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

FNs Sikkerhedsråd har krævet at der indgås våbenhvile og at Israel øjeblikkeligt trækker sine tropper ud af Gaza. Som vi har oplevet det så mange gange tidligere, er der tale om en resolution fra Sikkerhedsrådet som Israel ikke kunne drømme om at opfylde. Og som altid vil det ikke få nogen som helst konsekvenser for Israel.

I den forbindelse må det måske være tilladt at minde om at Per Stig Møllers og Anders Fogh Rasmussens påskud og undskyldning for at medvirke i det militære overfald på Irak i sin tid var, at de påstod at landet ikke samarbejdede med FN.

På den baggrund burde man vel kunne forvente at den danske regering vil optræde konsekvent, og i en nær fremtid vil gå til angreb på Israel? Næppe.

Vi kan ikke såmænd ikke engang forvente at regeringen vil tage tydeligt afstand fra den israelske nedslagting af den palæstinensiske civilbefolkning.

Den aktuelle situation i Gaza demonstrer tydeligt hvor dobbeltmoralsk, kynisk og hyklerisk regeringens ”aktivistiske” og militaristiske udenrigspolitik i virkeligheden er…