Læsetid: 3 min.

Frygt for jødehad i Europa

Krigen i Gaza bringer sindene i kog i Europa. Repræsentanter for de jødiske samfund advarer nu mod en ny bølge af antisemitisme i de europæiske lande som følge af konflikten
Krigen i Gaza bringer sindene i kog i Europa. Repræsentanter for de jødiske samfund advarer nu mod en ny bølge af antisemitisme i de europæiske lande som følge af konflikten
17. januar 2009

Europæiske jøder frygter en ny bølge af antisemitisme på grund af konflikten i Gaza. Ifølge Finn Schwarz fra Det Mosaiske Troessamfund er der udbredt bekymring for situationen blandt danske jøder:

"Vi indsamler oplysninger om antisemitisk chikane, og i næste uge skriver vi til vores medlemmer, fordi man i jødiske organisationer på europæisk plan er bekymret for situationen og derfor har bedt om oplysninger. Mit indtryk er, at mange har været udsat for ubehagelige bemærkninger, og at rigtig mange er bekymret for situationen," siger Finn Schwarz til Information.

Chikane mod jøder

Siden begyndelsen på den israelske offensiv i Gaza for to uger siden har der været rapporter om vold mod jøder og attentater mod jødiske institutioner i en lang række vesteuropæiske lande. I Stor-britannien, Belgien og Tyskland har der været brand-attentater mod jødiske synagoger. Efter attentatet mod synagogen i Toulouse i forrige uge udtalte den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at Frankrig "ikke vil acceptere, at internationale konflikter muterer til vold mellem forskellige befolkningsgrupper i det franske samfund".

I Danmark blev to jødiske mænd beskudt i et indkøbscenter i Odense mellem jul og nytår, og sidste lørdag blev en demonstration på Rådhuspladsen i København for Israels ret til selvforsvar, som var arrangeret af Dansk Zionistforbund, chikaneret af Hamas-sympatisører:

"Vi kan ikke leve i den forestilling, at Danmark er et eventyrland. Vi er en del af det internationale samfund på godt og ondt," udtaler overrabbiner Bent Lexner.

Overrabbineren beklager, at danske jøder ikke fortæller mere åbent om deres problemer:

"Jødiske familier vil gerne leve anonymt. De tør ikke stille op i medierne og fortælle om deres oplevelser med chikane. Vi har et fodboldhold, der må spille under politibeskyttelse. Vores børn bliver chikaneret, når de går fra skole. Det er den situation, som vi lever i og med. Og spørgsmålet er så, hvordan vi kan ændre det," siger Bent Lexner.

Xenofobi i Europa

En undersøgelse, som det amerikanske opinionsinstitut Pew Research Center foretog i foråret 2008, viser, at negative holdninger til såvel jøder som muslimer i stigende grad vinder indpas i de europæiske lande.

Ifølge undersøgelsen er Spanien det mest antisemitiske land i Europa: 46 pct. af spanierne giver udtryk for, at de har et negativt syn på jøder. I lande som Rusland og Polen har over en tredjedel af befolkningen et negativt syn på jøder, mens henholdsvis 25 pct. og 20 pct. af indbyggerne i Tyskland og Frankrig er negativt stemt over for jøder. Undersøgelsen viser en markant stigning i antisemitiske holdninger i de fleste lande siden 2006.

Det samme gør sig imidlertid gældende, hvad angår holdningen til muslimer. Hele 52 pct. af Spaniens befolkning er således negativt indstillet over for muslimer, mens det i Tyskland og Frankrig er tilfældet for henholdsvis 50 pct. og 38 pct. af indbyggerne.

Undersøgelsen fra Pew Research Center viser endvidere et drastisk fald i opbakningen til selvmordsaktioner i muslimske lande siden 2002. Dengang mente f.eks. hele 74 pct. af muslimerne i Libanon, at selvmordsaktioner ofte eller nogle gange kunne retfærdiggøres. Det mener kun 22 pct. af de libanesiske muslimer i dag.

Når krigen er slut

Finn Schwarz fra Det Mosaiske Troessamfund siger til Information, at det jødiske samfund vil tage initiativ til møder med repræsentanter for de muslimske samfund i Danmark for at drøfte situationen:

"Når situationen i Mellemøsten spidser til, oplever vi også en radikalisering af muslimske miljøer i Danmark," siger Finn Schwarz, som dog ikke mener, at klimaet for nuværende er det rette til øget dialog mellem jøder og muslimer i Danmark:

"Jeg tror, at vi skal vente, indtil konflikten i Gaza er slut. Vi må først finde ud af, hvem vi skal snakke med, og hvem der vil snakke med os."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis Det Mosaiske Troessamfund vil hetzen til livs, ville et sted at starte være med det politiske etablissements dæmonisering af sagens parter. Det bør stå rimelig klart, at den retorik vi hører fra eksempelvis DFs Søren Espersen vil positionere israelere (og i befolkningens øjne, desværre, dermed jøder) i modsætningsforhold til andre religiøse og politiske overbevisninger. Pointen er ikke, at Espersen ikke må sige eller mene, hvad han vil, men at hans bombastiske stil i høj grad er med til at gøre oplevelsen af krisen ekstra aktuel for mange - hvem vil finde sig i, at befolkningen i ens eller ens forældres hjemland udlægges som børnemordere, ekstremistiske religiøse og det der er værre, i en situation hvor netop denne befolkningsgruppe lider store ofre? - Man skal ikke være psykolog for at gætte, at det vil gå mange på - og desværre bliver deres prügelknabe ofte nærmeste jøde.
Et er, at de magthavende politikere i dette land ikke ser krigen i Gaza særlig nuanceret; noget helt andet, at de gør det værre med farverige udlægninger, der ikke kunne gøres bedre af den israelske ambassadør.

Hans Jørgen Lassen

Schwarz siger til Information:

"Mit indtryk er, at mange har været udsat for ubehagelige bemærkninger, og at rigtig mange er bekymret for situationen."

Hertil kan man blot sige:

"Mit indtryk er, at mange palæstinensere har været udsat for bomber og granater, og at mere end 1000 er blevet myrdet."

jesper jørgensen

Jeg ville ønske at man også i pressen kunne finde ud af at skille den israelske stats gøren og laden fra den etniske/religiøse befolkningsgruppe der går under navnet jøder. Således kunne man bringe sine berretigede og velbegrundede bekymringer om staten israels gerninger frem i lyset, uden at blive slået i hartkorn med xenofober, antisemitter, eller sågar nazister (eller Dansk Folkeparti for den sags skyld)
Således kunne man få det rette perspektiv ind i denne debat, og ikke ende i den sædvanlige blindgyde der spænder ben for alle gode intentioner for mellemøstens fremtid. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt at man gerne skelner mellem PLO og Hammas og palæstinensere generelt.

Efter min mening er der forskel på at bekymre sig om indvandring og at kalde denne indvandring for en "pest".
Endvidere er der forskel på bekymring og bomber.

Per Holm Knudsen

Der er vel i og for sig forudsigeligt i, at antisemistismen (i betydningen jødehad) stiger, når en stat, Israel, der opfatter sig selv som jødernes hjemland, begår grusomheder. Vi så det samme, da muslimer angreb WCT, der steg antisemitismen (i betydningen muslimhad) jo også.

Om det skyldes dårlig uddannelse eller primitive instinkter, der gør, at man ikke er i stand til at skelne mellem politik og religion / zionisme og jødedom / Al Qaeda og islam, ved jeg ikke.

Og selvfølgelig skal jøder ikke lastes for Israels forbrydelser - lige så lidt som muslimer skal lastes for Al Qaedas forbrydelser.

Henrik Jensen

Peter - når folk heiler på Rådhuspladsen og kræver død over jøderne, så vil jeg fgm tillade mig at kalde det for en pest - lige gyldigt om det er Jonny eller Abu Yasser, der gør det.

Tja, DF står jo hårdt og fast på at yttringsfriheden er uantastbar og alt skal kunne hånes, nedgøres, fornærmes.

Hvorfor er det så lige dem og deres følgesvende der nu mokker sig over Israel- og jødekritiske yttringer?

Hans Jørgen Lassen

De israelske - og de danske med - er da vist hverken en sårbar eller udsat minoritet. Tværtimod, er de særdeles magtfulde.

Hvis nogen er sårbare og udsatte, så er det da palæstinenserne i Gaza - så sårbare, at inden for kort tid er 1.100 døde af det, og over 5000 sårede.

Jens H.:

"jagtet vildt"... Man skulle tro der gik lynchmobs igennem gader, anholdt enhver med hvad de holder for jødisk-etniske kendetegn, hev bukserne ned på tilsvarende for at se om tilsvarende er omskåren og så fandt det nærmeste træ og et stykke reb.

Og det der med "særbar og udsat minoritet" indgår desværre ikke i den hellige yttringsfrihed. Alle betyder alle. Og så vil DF jo også afskaffe racisme- og blasfemi-paragrafferne, så den vinkel burde de kære Søren "Jeg køber kun israelske grønsager" Espersen-fans heller ikke komme med.

Hans Jørgen Lassen

Jeg køber aldrig israelske grønsager, og det er ikke, fordi jeg synes, den jødiske religion er mere tåbelig end kristendommen eller islam; de er lige forrykte alle sammen.

Men jeg vil ikke ved at købe avocadoer give mit beskedne bidrag til bomberegnen over Gaza.

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt ønsker jeg heller ikke at bidrage økonomisk til Israels ulovlige bosættelser på okkuperet land - en kendsgerning, som Israels støtter som regel går let hen over. Og så er der den der mur, som vist nok endda Israels egen Højesteret har kendt ulovlig. Den bliver stående alligevel.

Per S.,

hvis du mener at kunne retsgyldigt dokumentere det du siger, så er du da selv velkommen som borger i Danmark at stavre ned til nærmeste politi-station og prøve at få anlagt sag.

Per Holm Knudsen

Per Simonsen: Hvorfor har f.eks. Institut for menneskerettigheder så ikke anlagt sager for længst.

Fordi det er en politisag! Hvorfor anmelder du dog ikke selv, i stedet for at klandre andre for ikke at gøre det? Du ligger jo inde med al dokumentationen!

Per Holm Knudsen

Hans Jørgen Lassen: Israels egen Højesteret har kendt ulovlig

Et fascistisk land retter sig ikke Højesteret - vi ser det samme med journalisters adgang til Gaza.

Inger Sundsvald

Kan nogen oplyse mig om hvordan man kender forskel på frugt og grønt fra Gaza og fra Israel?
Jeg holdt op med at købe fransk rødvin da deres atomsprængninger bidrog til en forrået verden. Ikke fordi jeg hadede franskmænd. Og jeg ville gerne demonstrere min uvilje imod Israel og dets styre. Ikke fordi jeg hader jøder.

Finn Schwarz kan være helt rolig, når Israel er færdig i Gaza ER der ikke nogen at snakke med og
Israel får det som det vil have det .. som sædvanligt.

Hans Jørgen Lassen

Oprindelseslandet plejer at stå anført, eventuelt på kassen, hvor f.eks. avocadoerne ligger.

Jeg ved ikke, om palæstinenserne i Gaza har mulighed for at eksportere noget som helst.

Hvilket man ikke altid kan gå efter. Nogle israelske bosættere i de illegale bosættelser på Vestbredden deklarerer deres varer som "palæstinensiske".

Inger Sundsvald

Heldigvis er det kun på disse sider, og ikke i den almindelige befolkning, at der optræder fuldblods accept af Israels handlinger – samt naturligvis af dem som hader jøder og muslimer i lige høj grad. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro at det var den almindelige mening i Danmark. De fylder uforholdsmæssigt meget.

til Jesper Jørgensen

Jeg vil gerne støtte dit indlæg og sige, det er rart at læse noget sagligt ind imellem de ofte meget usaglige og hadefulde indlæg, der findes her i debatten.

Men jeg vil også gerne supplere med en opfordring til de danske jøder, der tager afstand fra Israels fremfærd og ønsker fred:
Stå dog frem og sig hvad I mener. I er påfaldende tavse og risikerer dermed at blive taget til indtægt for en støtte til statens Israels handlinger.

jesper schultz

@ Inger Sundsvald

Jeg ved ikke hvor du faerdes, naar du oplever 'den almindelige' befolkning; men den befolkning jeg faerdes i, hoej som ikke-saa-hoejtuddannet, ikke meget til overs for mord- og selvmordsfundamentalisterne i Hamas.

Hamas som den pal. befolkning har valgt til at styre omraadet, og som befolkningen dernede derfor maa acceptere konsekvenserne af, naar Hamas' terror endelig har omkostninger...

Maaske du skulle proeve at komme lidt mere ud?

Der er andre meninger derude end cafe latte-segmentet, you know :-)

Hans Jørgen Lassen

jesper,

og alle de der mennesker har fuld sympati for Israels ulovlige kolonisering, muren (som Israels Højesteret kendte ulovlig), den konsekvente forarmelse af Gaza ved lukning af grænserne og så videre?

Synes de også, at det er helt fint, at israelerne smadrer danske mobile lægeklinikker? Skoler og så videre?

Israel har, efter deres mening, lov til at gøre alt og har følgelig aldrig gjort noget som helst forkert?

Heller ikke da Mossad myrdede en tilfældig tjener oppe i Norge? Hændeligt uheld?

Frank P.,

du mener de 13 døde Israelere fra 2001 til 2008 på grund af Gaza-raketter? Hvor mange Gaza-palæstinensere døde i de samme 8 år pga. israelske blokader eller angreb?

Inger Sundsvald

Jesper Schultz m.fl.

’Den almindelige befolkning’ er ifølge DF de ca. 12% som stemmer på partiet.
Hvad ville partiet være uden dets højtråbende retorik, som fremsætter forslag som ingen gang har på jorden, bare for at holde gryden i kog med et fremmedhad som trodser enhver beskrivelse?

En skønne dag vil virkeligheden trænge sig på, og det vil vise sig at ’den danske befolkning’ er noget mere nuanceret (det er der jeg færdes) og at DF har handlet i ond vilje m.h.t. hvad der er i det danske folks interesse.

Hvorfor er der stort set ingen jøder i Danmark som går ud og kritiserer og demonstrerer imod den zionistiske/israelske politik vis à vis palæstinenserne?

I Israel findes der flere grupper som er aktive modstandere af den førte officielle politik. Men her i Danmark? Og i Europa og i USA? En uhyre sjeldenhed at opleve noget sådant.

I 1948 skrev en gruppe fremtrædende jøder, Albert Einstein, Sidney Hook og Hannah Arendt, et åbent brev i New York Times hvor de advarede om at zionisten Begin - som stod for at blive en valgt leder af den nye jødiske stat - var en tidligere leder af terror-organisationen Irgun Zvai Leumi, som bl.a andet havde bomeattentatet mod Hotel King David i Jerusalem på samvittigheden, hvor 90 blev dræbt, de fleste var engelske soldater og offcerer og civile palæstinensere.
I brevet blev jøderne opfordret til at tage afstand fra Begin, og de skrev bl.a.: “It is inconceivable that those who oppose fascism throughout the world, if correctly informed as to Mr. Begin’s political record and perspectives, could add their names and support to the movement he represents.”

Hvor er vore dages Albert Einstein, Sidney Hook og Hannah Arendt?

Frank P.
du, som ikke er dobbeltmoralsk (formoder jeg?), kan du ikke fortælle os, hvad du har svunget dig op til i de forgangne år?

Hvordan udtrykker du din sorg over "de uundgåelige civile ofre" for Israels angreb på Gaza?

Venligst

Jens Thorning

Det er netop det, der er spørgsmålet; og hvem er Ehud Barak, Netanyahu, Dayan osv.? Er de jøder?

Svaret er, overraskende, nej - de tilhører en tyrkisk-mongolsk folkestamme, der antog jødedommen i middelalderen; de er altså beslægtet med Ghengis Khan og ikke med David.

Hvis dette slap ud, måtte mio. af amerikanere pludselig omtænke deres religiøst begrundede støtte til Israel!

Jeg tror nok, at der findes pendanter til Albert Einstein, Sidney Hook og Hannah Arendt i vore dage; men de er trætte af den evindelige intimidering og had-kampagne fra de ikke-jødiske jøders side.

Per Holm Knudsen

@ Frank Pedersen
En mulighed var jo at sørge for, at Hamas fik kraftigere og mere effektive våben - herunder mere langtrækkende og præcise raketter, så man kunne ramme de israelske ledere.

Jens Thorning:

Måske er vore dages Einstein, Hook og Arendt også bange for reaktionerne fra deres egne trosfælder? Gruppepresset er sandsynligtvis til stede og sanktionsmulighederne er store i en såpas lukket subkultur som den jødiske er i Danmark.

Det handler jo også om deres børn og deres velbefindende indenfor denne kultursfære.

En opblussen af 'jødehad' i Europa en forudsigelig følge af Zionisternes fremfærd i Gaza og deres propaganda der forsøger at miskreditere al kritik som 'antisemitisk'.
Det er således ironisk nok Zionisterne, og ikke Irans præsident, der reducere Holucaust til en myte i stedet for at være en advarsel om konsekvensen af folkemord.
Det er Zionisterne der er skyld i forvekslingen af anti-zionisme og anti-semitisme.

Hans Jørgen Lassen

Frank,

har du fuld sympati for Israels ulovlige kolonisering, muren (som Israels Højesteret kendte ulovlig), den konsekvente forarmelse af Gaza ved lukning af grænserne og så videre?

Synes du også, at det er helt fint, at israelerne smadrer danske mobile lægeklinikker? Skoler og så videre?

Israel har, efter din mening, lov til at gøre alt og har følgelig aldrig gjort noget som helst forkert?

Heller ikke da Mossad myrdede en tilfældig tjener oppe i Norge? Hændeligt uheld?

@ Frank Pedersen
Hvad bygger du din påstand om at Israel prøver at undgå at ramme civile på ?
Det forhold at de trods alt ikke har brugt rigtige A-våben endnu ? ..

Jeg er bange for at årsagen til at du ikke ser de "danske" Jøder demonstrere mod Israel er at
lang hovedparten af dem der definerer sig selv som "Jøder" heller ikke kan skelne mellem "Israel" og "Jøder" .. hvilket jo ikke er så underligt
eftersom det er stort set det samme ..
"Danske" Jøder vil hellere deltage i en demo arrangeret af mossads lille dæk-organisation
(Dansk Zionistforbund)

Frank P.,

det med flyvebladene er ikke gældende. Israel må ikke opfordre en befolkning til at flytte sig for at det kan føre krig der. Står direkte i Geneve-Konventionerne. Palæstinenserne har været udsat for dette engang før, hvorefter de ikke måtte vende tilbage til deres oprindelige bosteder.

Hans Jørgen Lassen

Frank,

jeg kan forstå, at du er bedøvende ligeglad med lov og ret.

Muren er kendt ulovlig, endda af Israels egen højesteret. Og den har du fuld sympati for, altså muren, ikke højesteret.

Israels ifølge folkeretten aldeles klart ulovlige kolonisering af besatte områder har du forståelse for.

Og du synes vel også, at det er helt forståeligt, et hændeligt uheld, at Mossad kommer til at likvidere en tilfældig tjener i Norge.

Ja, så er der jo ikke noget grundlag for videre diskussion. Du hylder den stærkeres ret. Jeg er mere til den ret, der bygger på lov.

Jeg hader ikke jøder.
De har været i krig med hinanden gennem flere tusind år... havde der ikke været olie dernede, havde vi hørt lige så lidt til den krig som så mange andre krige der foregår nu. . jeg er vel egentligt hammerende træt af at høre om deres krig og om muslimer.

Frank P.,

mange her har opfordret Palæstinenserne til at gøre det som Gandhi og yde passiv modstand. At nægte at flytte sig så Israel kan uforstyrret føre krig og dermed tvinge Israel til at enten vige væk eller dræbe civile passer ret godt ind i det billede.

Jens H.,

du overdriver. To fjer gør du til syv hønsegårde som H.C.Andersen sagde.

Jørgen Nielsen

Jørgen Stad:

"Hvorfor er der stort set ingen jøder i Danmark som går ud og kritiserer og demonstrerer imod den zionistiske/israelske politik vis à vis palæstinenserne?"

Det samme er der også mange der undrer sig over med muslimerne i Danmark vis à vis HuT, kvindeundertrykkelse, dødsstraf, demokratisk sindelag og sekularisering. Men disse undrende mennesker ender altid med at blive kaldt racister.

Men her på debatten forlanges det altså nu at herboende jøder skal skilte med deres afstandtagen til Israel, for at undgå en chikane og overfald. Hvis de ikke gør, er de selv ude om det. Det må være rationalet.

Tommetyk dobbeltmoral.

Birgitte Skot Nielsen

Det er da forudsigeligt, at antisemitismen vokser og vil vokse i Danmark og i resten af Europa i takt med den stigende muslimsk befolkning, som ikke kan eller vil integreres. Det fordrer ikke en Ph.D. Det kan enhver da sige sig selv. Det uheldige er, at det (endnu) ikke er politisk korrekt. Det uhyggelige er, at der nu er over 50 mio. muslimer i Europa. Det endnu mere uhyggelige er, at det formentlig ikke varer lang tid, inden krigen kommer til vores breddegrader. Bare vent!

Hans Jørgen Lassen

Frank,

ud over, at bosættelserne i sig selv er ulovlige, så tjener de intet strategisk formål (hvilket heller ikke ville være lovligt).

Det handler alene om, at fanatiske, fundamentalistiske jøder vil udvide Israels territorium så meget som muligt.

Men jeg må jo tage til efterretning, at du er bedøvende ligeglad med lov og ret - ligesom israelerne, amerikanerne og deres gode ven Anders Fogh.

Det er temmelig uhyggeligt. Jeg ville nødig se personer som dig komme til magten i Danmark. Så var det slut med det, vi dog endnu har tilbage af retssamfundet.

Birgitte,

læs lige videre. Også hadet mod muslimer stiger gevaldigt.

Effekterne af det kunne jo sidst ses ved Domstolen i København hvor et avisbuds mordere fik deres sag dømt.

Frank P.,

jeg syntes det er ret mærkværdigt at vidneudsagn om 'perkersvin' råb og påstande om de dømtes omgangskreds i DKP "Danskere Klapper Perkere" blev ignoreret af politiet. Politichefen var jo ude på morddagen med det bombastiske udsagn at der finder racistisk motiverede mord sted på udlændinge i Danmark.

Generelt må jeg sige at det er forkert at man i Danmark får mindre straf for mord end for falskmøntneri.

Sider