Læsetid 4 min.

Gaskartel skal redde Gazprom

I en tid, hvor Ruslands store naturgasselskab Gazprom bevæger sig på fallittens rand, skal kunstigt opskruede gaspriser være med til at sikre det tidligere så mægtige selskabs overlevelse og i sidste ende Ruslands økonomi
Den russiske præsident Dmitrij Medvedev (t.v.) og landets premierminister Vladimir Putin kæmper med en skrantende økonomi. Putin vil nu oprette et kartel for naturgaseksporterende lande. En slags pendant til olielandenes OPEC. Det skal sikre naturgasselskabet Gazproms overlevelse og dermed også afværge et økonomisk kollaps i Rusland.

Den russiske præsident Dmitrij Medvedev (t.v.) og landets premierminister Vladimir Putin kæmper med en skrantende økonomi. Putin vil nu oprette et kartel for naturgaseksporterende lande. En slags pendant til olielandenes OPEC. Det skal sikre naturgasselskabet Gazproms overlevelse og dermed også afværge et økonomisk kollaps i Rusland.

DMITRY KOSTYUKOV
5. januar 2009

Uden for var de fleste russere optaget af julen og kulden, men inden for i det store mødelokale var der ingen julestemning, og samtalerne handlede især om varme. Eller rettere sagt om varmekilder.

Den russiske premierminister, Vladimir Putin, indkaldte lige før jul verdens største naturgaseksportører til topmøde i Moskva. På dagsordenen var prisen på naturgas, der, efter nogle år med historiske stigninger, nu ser ud til at falde drastisk i de kommende måneder.

Som vært og repræsentant for den største naturgas-eksportør i verden, åbnede Putin selv mødet. Og han fremsatte med det samme et kontroversielt forslag, der kom til at dominere hele topmødet.

Putin vil oprette et kartel for naturgaseksporterende lande. En slags pendant til olielandenes OPEC, der fremover - ved fra tid til anden at skrue op eller ned for gashanerne - skal være i stand til at regulere prisen på naturgas i langt højere grad end i dag, hvor prisen stort set er bestemt af markedet.

"Udgifterne til udvinding, produktion og transport af gas går op. Derfor vil hele gasindustriens udgifter eksplodere i fremtiden. Så tiden med billig energi og billig gas er ved at være forbi," lød det på mødet fra Ruslands tidligere præsident, men stadig mest magtfulde politiker, Vladimir Putin.

Gasprisen falder

Rusland leverer en fjerdedel af Europas naturgas, og Putins melding om at holde gaspriserne kunstigt høje i de kommende år er derfor ikke noget, der styrker forholdet mellem Rusland og det Europa, der lige nu kæmper med en skrantende finanskriseramt økonomi. Et forhold der i forvejen er anspændt efter sommerens uroligheder i Georgien og udsigten til, at Rusland nu lukker for de gasledninger, der fører gas til Europa gennem Ukraine - fordi Ukraine nægter at betale et udestående på to milliarder dollar for gas købt i Rusland.

Hvorfor puster Putin så yderligere til de ulmende spændinger mellem Rusland og Europa? I den engelske avis The Guardian vurderer chefen for energi og økonomi i Deutsche Bank, Adam Sieminski, at prisen på naturgas vil falde dramatisk i de næste seks måneder.

"Prisen på gas følger prisen på olie, bare med et efterslæb på omkring seks måneder, og prisen på en tønde olie er i år faldet fra rekordhøje 147 dollar til 40 dollar," siger Adam Sieminski og understreger dermed, hvor store udfordringer den russiske økonomi - der er fuldstændig afhængig af salg af olie og gas - står overfor.

I år har prisen for 1000 kubikmeter gas været 420 dollar, men næste år forventer eksperter, at den vil falde til et sted mellem 260 og 300 dollar. Det fald kan kunstigt høje gaspriser naturligvis være med til at afbøde.

Svaret på, hvorfor Putin på den måde farer aggressivt frem i det energipolitiske spørgsmål og vil skabe et naturgaskartel, har dog - mener

flere kommentatorer - yderligere en og mere håndgribelig forklaring.

Nemlig den at det hidtil så mægtige gasselskab Gazprom lige nu befinder sig i så store økonomiske vanskeligheder, at det truer med at slå benene væk under hele Ruslands økonomi.

Stor symbolsk betydning

For det russiske samfund er Gazproms betydning uvurderlig. Både helt konkret idet Ruslands økonomiske vækstrater i de senere år på mellem seks og otte procent ikke ville have været mulige uden Gazprom. Men også på et symbolsk plan. Gazprom var på sit højeste verdens tredjestørste virksomhed og er i mange russeres øjne det mest succesfulde eksempel på den markedsøkonomi, der afløste årene med planøkonomi og kommunisme.

I flere år gik salget af gas forrygende, Gazproms aktiekurs steg stort set dagligt, og aktien blev kæledægge blandt investorer verden over. I 2007 havde Gazprom et overskud på 70 milliarder dollar og næsten 500.000 ansatte. Mulighederne syntes uanede.

Lige indtil finanskrisen satte sit hårde klokkeklare stød ind og sendte Gazprom til tælling. I 2008 har Gazproms aktiekurs mistet mere end 75 procent af sin værdi, selskabet er raslet tilbage til en 35.-plads på listen over verdens største virksomheder, og som det eneste naturgasselskab i verden har selskabet været tvunget til at søge om penge (5,5 milliarder dollar, red.) fra den økonomiske hjælpepakke, som Rusland på samme måde som så mange andre lande har sat i verden for at stimulere deres nødstedte økonomi.

Kartel hjælper ikke

Den store fejltagelse, som Gazprom har begået, er, at selskabet i modsætning til konkurrenterne har lånt store summer for sprede sig og købe andele i alt fra olieselskaber over banker til mediehuse. Det har James Fenker, specialist i russisk økonomi og ledende rådgiver i Hedge Fonden Red Star, sagt til avisen New York Times.

Planen om at Gazprom skulle sprede sig og vokse, blev i sin tid født af Putin, og selv om Gazprom nok har status som et privat aktieselskab, er selskabet reelt styret af den politiske top i Kreml, og derfor blev planen også gennemført.

Resultatet af de mange lån er nu ved at æde Gazprom op inde fra. Selskabet skylder 49,5 milliarder dollar væk. Til sammenligning er den offentlige og private gæld i Kina, Indien og Brasilien tilsammen 56 milliarder dollar, vurderer tyske Commerzbank.

Det er i skæret af denne potentielle fallit og i lyset af de katastrofale følger, det vil få for Rusland, hvis Gazprom falder sammen og må holde

inde med at investere i det russiske samfund, at Putins ide om et gaskartel skal forstås.

"Men, det vil ikke på længere sigt hjælpe Ruslands

økonomi ud af de fundamentale problemer," siger Adam Sieminski.

"Hvis Rusland begynder at tage kunstigt høje priser for sin gas i Europa, så vil det bare over tid få landene til at lede efter andre energikilder som a-kraft," vurderer energieksperten fra Deutsche Bank.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu