Læsetid: 2 min.

Gaskrigen har udstillet de ukrainske lederes griske uduelighed

Ukraine tvinges til at betale for sin anti-russiske indstilling og må være mere pragmatisk over for Moskva, mener både ukrainsk politiker og en kommentator
Udland
16. januar 2009

"Rusland vinder gaskrigen - de ukrainske ledere, vi og de frysende europæere er taberne," siger en af Ukraines førende oppositionspolitikere, parlamentsmedlem og doktor i økonomi Michailo Tjetjetov, ophidset over telefonen fra Kiev.

Han og hans parti lægger skylden for hele krisen om gasleverancerne til EU på den ukrainske topledelse, præsident Viktor Jusjtjenko og premierminister Julija Timosjenko. Hans parti, det Moskva-tro Regionernes Parti, krævede i går Timosjenko-regeringen og præsident Jusjtjenkos afgang. "Justjenko og Timosjenko er skyldige og har tvunget ikke blot EU-landene, men også Ukraine i knæ. Hvis vi havde været ved magten, så ville der ingen problemer have været, så ville vi ikke have gjort vores store nabo Rusland til fjende, men i stedet samarbejdet pragmatisk med Moskva. Men det får vi snart ændret, for hvis ikke det lykkes os at få regimet til at gå af frivilligt, så vil folket tvinge dem til at gå, for ukrainerne er dødtrætte af disse charlataner, der kun tænker på egen magt og kontrollen over pengestrømmene, herunder gasstrømmen," nærmest råber den ukrainske politiker ind i Informations øre, mens hans parlamentskolleger i baggrunden højlydt er inde i en af de sædvanlige farceagtige bataljer i det ukrainske parlament, Radaen.

Jusjtjenko er færdig

Heri er den kendte ukrainske kommentator og professor Vladimir Vladimirov stort set enig. Han er professor i journalistik ved et af Kievs universiteter og meget brugt som kommentator i de ukrainske medier.

"Jusjtjenkos og Timosjenkos tid er definitivt forbi. Folk er trætte af dem. De og deres orange revolution lovede guld og grønne skove. Hvad har vi fået? Krig med Rusland. Pensioner og lønninger, der ikke udbetales. Arbejdsløshed og fattigdom. Og nu truende kulde, fordi regeringen og præsidenten ikke er i stand til at få et normalt samarbejde i stand med Rusland," siger Vladimir Vladimirov til Information.

Han mener dog, at både Moskva og Kiev er skyldige i "denne utålelige situation, som får millioner af ukrainere og europæere til at ryste af kulde". Krisen er ifølge ham fremprovokeret af både de ukrainske lederes griskhed og uformåenhed og stormagternes rivalisering.

"Vore ledere er ligeglade med almindelige folk. De tænker kun på kontrollen med strømmen af olie og gas, så de kan fylde deres egne lommer. Samtidig er der gået geopolitik i sagen med USA som medskyldig i form af deres konflikt med Rusland," siger Vladimirov.

Straffen for Georgien

Han spår, at gaskrigen får alvorlige politiske følger i Ukraine, og at Moskva får sin vilje i form af, at Ukraine må til at betale markedsprisen for gas og olie, og at landet bliver tvunget til at bøje sig for Moskvas krav på en række områder.

"Ingen af de tre øverste ledere i Ukraine: Jusjtjenko, Timosjenko eller den prorussiske Viktor Janukovitj får en chance ved det kommende præsidentvalg, for de har alle blameret sig i befolkningens øjne, men Moskva får en leder i Kiev, som vil være betydeligt mere venligsindet, pragmatisk og ydmyg end de nuværende," siger Vladimirov og tilføjer: "Det hele skyldes Ruslands vrede over den vestligt inspirerede og finansierede orange revolution, som skulle bringe Ukraine over i Vestens favn. Og krisen er Moskvas straf for vores støtte til den tilsvarende revolution i Georgien og støtten til Georgiens krig imod Rusland om Sydossetien. Vi har vores kolde lejligheder og stillestående fabrikker. Rusland har gassen og magten".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Underlig kommentar.

Selvfølgelig skal Ukraine vænne sig til at betale markedspris for det man får af olie og gas fra Rusland.. (Danske eksportvarer til Ukraine går da til fuld markedspris ?)

Når det er sagt, så bør Rusland altså se at få lært, at nabolande også og i lige så høj grad som Rusland, har ret til at være sig selv.

Et lille land som Danmark bør vel have let ved at forstå, at andre små lande , der er nabo til et stort land, ikke skal finde sig i "begrænsninger" af hensyn til det store lands humør.

Tidligere tiders "stormagts-kolonialisering" af små naboer må være et overstået kapitel i verdenshistorien.