Læsetid: 3 min.

Gassen giver igen Rusland status som supermagt

Gazprom er Ruslands politiske værktøj til at genvinde sin position som international stormagt, mener flere eksperter. Gazprom selv afviser og forsikrer, at de fremover vil være en stabil leverandør af gas til Europa
Udland
16. januar 2009
Gazproms 35 etager høje hovedkontor er den højeste bygning i den sydlige udkant af Moskva. Bygningen afspejler firmaets mastodontstørrelse med over 400.000 ansatte på verdensplan.

Gazproms 35 etager høje hovedkontor er den højeste bygning i den sydlige udkant af Moskva. Bygningen afspejler firmaets mastodontstørrelse med over 400.000 ansatte på verdensplan.

Kristian Villesen

Glaspyramiden på toppen af den høje betonkonstruktion sikrer akkurat, at Gazproms hovedkontor er den højeste bygning i området. I den sydlige udkant af Moskva afspejler det 35 etager høje kontorkorpus Gazproms enorme succes de seneste år. Indenfor flokkes de ansatte i firmaets eget supermarked og delikatessebutikker, og skulle de eller deres familie få brug for det, ligger der også et minihospital inden for hegnet.

Målt på økonomisk slagkraft er Gazprom et af verdens største firmaer, og Rusland råder over verdens største gasreserver, og oveni det har Gazprom stort set monopol på at udvinde dem.

På verdensplan er der over 400.000 ansatte, og sammen med olieeksporten står Gazprom for 43 pct. af indtægterne i det russiske statsbudget for 2009.

Gazprom har været med til at genrejse Ruslands økonomi og magt, og gas- og olieressourcerne er blevet kaldt Ruslands nye strategiske våben.

"Rusland er blevet en energisupermagt," siger Nikolaj Petrov, der er seniorkonsulent ved tænketanken Carnegie Endowment i Moskva og tidligere rådgiver for den daværende præsident Boris Jeltsin.

Ikke del af politik

"Gassen er et vigtigt værktøj for Rusland til at tage rollen som supermagt tilbage. Selvfølgelig bliver den også brugt til at skaffe indflydelse i udenrigspolitikken," siger Nikolaj Petrov, som mener, at de seneste ugers gaskonflikt er et eksempel på netop det.

Den russiske stat ejer lige netop mere end 50 procent af Gazprom, og selskabet er stramt politisk styret, mener Nikolaj Petrov. Alle større beslutninger skal først godkendes af premierminister Vladimir Putin, og hans førstevicepremierminister, Viktor Zubkov, er samtidig bestyrelsesformand i Gazprom.

"Officielt eller uofficielt er det Putin, der organiserer alting," siger Nikolaj Petrov.

Gazprom har flere gange de sidste tre vintre lukket gashanerne til Ukraine og andre tidligere sovjetstater på grund af stridigheder om prisen. Forhandlingerne forløber altid om vinteren, og kritikerne mener, at prisstigningerne er et politisk pressionsmiddel. Gazprom afviser selv at være et politisk værktøj og har gentagne gange forsikret, at man ikke kunne finde på at lukke for gassen til Europa.

Vitali Jermakov, der er direktør i den russiske afdeling af Cambridge Energy Research Associates - et uafhængigt analyseinstitut, der blandt andet leverer markedsanalyser til Gazprom - mener heller ikke, at konflikten med Ukraine har noget med storpolitik at gøre:

Ukraine er tyveknægte

"Den gamle kontrakt udløb i december, og det er forståeligt, at Rusland ikke kan blive ved med at give billig gas til Ukraine. Da landet var nyt, var det en naturlig ting at give en særlig pris, men nu så mange år efter er det klart, at man ikke kan blive ved," siger han og tilføjer:

"Desuden levede Ukraine ikke op til sin kontrakt om at sende gassen videre til Europa, og derfor ville Rusland ikke blive ved med at sende gas til tyveknægte."

Vitali Jermakov mener derfor ikke, at konflikten med Ukraine kan bruges som eksempel på, hvordan det fremover bliver at samarbejde med Gazprom.

"I Danmark skal I have gas via den nye rørledning i Østersøen (North Stream, red.), så det bliver ikke noget problem. Når Gazprom laver nye ledninger, er det netop for at sprede risikoen og sikre leveringen til Europa - i stedet for at lade det gå gennem et enkelt land," siger Vitali Jermakov.

Heller ikke Nikolaj Petrov mener, at danske forbrugere har noget at frygte, men han anbefaler alligevel, at man ikke bliver for afhængig af Gazprom.

"Man bliver nødt til at få energi fra mere end ét sted. Bare se, hvad der sker i forskellige lande nu. De lande, som har alternative kilder som kul eller atomkraft, fryser ikke," siger Nikolaj Petrov.

Trods gentagne forsøg og besøget på Gazprom var det ikke muligt at få en kommentar fra en officiel talsmand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her