Læsetid: 4 min.

Hamas: De populære islamister

Den islamiske modstandsbevægelse har vundet frem siden stiftelsen i 1987 på et program, der forener social og religiøs aktivitet med konsekvent modstand mod den israelske besættelse - ønsket om at fastholde den position er baggrunden for krigen
Demonstranter holder fotos af Hizbollahleder, Seyyed Nasser Allah og den afdøde grundlægger af Hamas, Sheik Ahmed Yassin under en demonstration foran FN i Manam, juli 2006.

Demonstranter holder fotos af Hizbollahleder, Seyyed Nasser Allah og den afdøde grundlægger af Hamas, Sheik Ahmed Yassin under en demonstration foran FN i Manam, juli 2006.

MAZEN MAHDI

3. januar 2009

I går blev ikke som foreskrevet i Første Mosebog kapitel to, vers tre: 'Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han-'

Tværtimod blev en moské i Gaza City jævnet med jorden i fortsatte angrebsbølger med kodenavnet 'Kast Bly'. De israelske kampfly fokuserede på Hamas-ledernes boliger og kontorer, moskéer og samlingssteder, fordi de er mistænkte for at være våbenlagre.

Denne del af israelernes angrebsplan indledtes allerede torsdag, da en seniorleder i Hamas, Nizar Ghayan og hans fire koner samt 11 børn blev dræbt i deres hjem i Jabeliya-flygtningelejren.

I nogle tilfælde 'banker israelerne på taget' før missilangreb for at advare beboerne om, at deres hus bliver til murbrokker om et øjeblik.

Det var angiveligt også tilfældet forud for bombninger af mindst 20 huse fredag og muligvis også det hus Nizar Ghayan med familie beboede, men han valgte angiveligt bevidst at blive inden døre med koner og børn.

Således fastholdt han en Hamas-tradition, som i denne krig er fraveget af det øvrige lederskab med Mahmoud Zahhar og Ismail Haniyeh i spidsen, nemlig at 'lade Gud afgøre', hvornår den troende dør som martyr.

Denne tradition blev knæsat af de to store Hamas-ikoner og -stiftere, prædikanten Sheik Ahmed Yassin og børnelægen Abdul Aziz Rantisi, der begge blev dræbt i 2004 fordi de bevidst ignorerede truslen fra luften.

Men i dag er størstedelen af Hamas-lederskabet gået under jorden for at undgå, at målrettede henrettelser river organisationens kommandostruktur over i den nuværende krise.

Populære islamister

Nizar Ghayan, professor i teologi ved Gazas Islamiske Universitet og forfatter til en halv snes bøger om religiøse emner, var kendt i Jabaliya-flygtningelejren som professoren i kamouflage-uniform.

Han deltog i militære aktioner og sendte i 2001 sin søn af sted som selvmordsbomber. Han dræbte to jødiske bosættere i Gaza som resultat.

Ikke uden grund blev Nizar Ghayan regnet for den mest radikale i den fem eller seks mand store gruppe, der udgør Hamas' øverste ledelse i Gaza.

Hans hovedfunktion var at være bindeled til Hamas' væbnede gren, Qassem-brigaden, og han blevgenerelt regnet for mere radikal end de civile og folkevalgte ledere.

Ifølge meldingerne har brigaden i løbet af 2008 fået øget politisk indflydelse i Hamas, men det bestrides dog af Hamas-lederen i Libanon, Usama Hamdan, der siger, at efterårets udskiftninger i Hamas' shura - det ledende råd - var 'begrænsede og normale', og at organisationens konsensus-tradition ikke er rokket.

Denne konsensus-styring er karakteristisk for de islamiske bevægelser og væsentlig for det signal, Hamas sender til de små fire millioner palæstinensere på Vestbredden og i Gaza, og grunden til deres folkelige popularitet.

Shura'en afbalancerer polit-bureauet, Qassem-brigaderne og de folkevalgte til PLC - den lovgivende forsamling i Ramallah, hvor Hamas fik flertal i januar 2006.

De forskellige magtgrupper indenfor og udenfor de to palæstinensiske områder holdes på den måde i ørerne og sikrer Hamas' ry for at være mindre korrupt end det sekulære Fatah, Yassir Arafats parti, i dag ledet af den farveløse teknokrat, Mahmoud Abbas. Eller farveløs og farveløs - hans Ph.d.-afhandling ved et sovjetisk universitet handlede om, at mordet på seks mio. jøder i de nazistiske dødslejre var fiktion og zionistisk propaganda!

Fik israelsk støtte

Siden Ahmed Yassin og fem andre islamister - læger, lærere og en enkelt ingeniør - i oktober 1987 stiftede Hamas som en aflægger af Det Muslimske Broderskab (Yassin var det egyptiske broderskabs ledende prædikant i Gaza-striben) har der været ondt blod mellem PLO, palæstinensernes verdslige politiske paraply, og den islamiske bevægelse, der som endemål har at kaste den zionistiske stat i havet og etablere et sharia-regime i det tidligere britiske mandatområde, Palæstina.

Ikke desto mindre havde Hamas fra begyndelsen israelsk støtte i form af tilladelser og licenser til at undervise, prædike og drive klinikker i det daværende israelsk besatte Gaza.

Israelerne så de islamiske aktivister som en kærkommen modvægt og konkurrent til guerilla-lederen Yassir Arafats PLO, men der er ikke belæg for den ofte gentagne myte om, at Israel finansierede Hamas' aktiviteter.

Da den første intifada kom i december 1987, kun få neder efter dannelsen af den islamiske modstandsbevægelse, var dens medlemmer de første og mest frygtløse på barrikaderne overfor de israelske kampvogne og sikkerhedsstyrker.

Denne modsætning mellem PLO og islamisterne er da også bagtæppet for den krig, der lige nu gør 1,5 millioner mennesker til kanonføde.

En teori går ud på, at Hamas bevidst lod den skrøbelige våbenhvile afblæse, fordi de mistede politisk terrærn så længe den stod på - deres vælgere så ikke nogen israelsk modydelse i form af lempelser af den kvælende blokade af landstriben.

Hamas håber derfor med en militær offensiv at tvinge Israel til at komme med indrømmelser ved etablering af en ny våbenhvile.

En anden sidegevinst er, at Mahmoud Abbas på Vestbredden nu fremstilles som kollaboratør med israelerne, idet han har tøvet meget længe med at tage politiske initiativer, der kan standse voldsspiralen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Til dem, som ikke forstår at Islam er ligeså meget en politisk ideologi og et socialt system, som det er en religion, kan det være nyttigt at læse denne artikel.

Chris David Bonde Henriksen

Lasse Ellegaard skriver overlegent at: "De israelske kampfly fokuserede på Hamas-ledernes boliger og kontorer, moskéer og samlingssteder, fordi de er mistænkte for at være våbenlagre."

Optagelser fra fly viser tydeligt de sekundære eksplosioner, som stammer fra de sprængvåben, der antændes ved selve bombningen.

Heinrich R. Jørgensen

Det er korrekt, at Israels militær i nogle tilfælde giver folk et opkald, og fortæller at deres hus jævnes om få øjeblikke, og dermed giver dem mulighed for at forlade bygningen. Det sker vistnok typisk, når der er tale om eksekvering af straffe mod palæstinensiske selvmordsbomberes familie og families ejendom.

Det er ikke sikkert, at denne høflige og venlige gestus praktiseres i den aktuelle konflikt, som netop ikke handler om afstraffelse, men mere har karakter af invasion og krig.

I øvrigt skal "Cast Lead" næppe oversættes til "Kast Bly" - det betyder vel nærmere noget med "blåafstøbning", hvilken signalerer noget om at fylde huller ud på en meget effektiv måde. Det henviser sikkert både til underjordiske depoter såvel som tunnellerne til Egypten ???

Morten Nielsen

Juni 2006, Hamas meddeler enighed med Abbas om accept af Prisoner's Initiative, der indebærer fred og tostatsløsning. Knap nok rapporteret i vestlige medier, der fortsætter få dage efter med yndlingsrefrænet “sworn to Israel's destruction” (fx Associated Press og NY Times).

Hvorfor er nettets hadefulde højreskribler i øvrigt så rigt repræsenteret selv på informations hjemmeside?

Heinrich R. Jørgensen

Morten Børre Nielsen:
"Hvorfor er nettets hadefulde højreskribler i øvrigt så rigt repræsenteret selv på informations hjemmeside?"

Der er sikkert mest prestige i at hævde sig på netop disse sider?

På mange andre aviser, er der sikkert frit slag i bolledejen til at fremsætte semi-horrible udsagn, og sikkert få ros for det tilmed. Det er der sikkert ikke megen sport i...

Andre aviser censurerer mere effektivt end Dagbladet Information, og det er måske ikke så nemt at komme til orde på f.eks. Politiken?

Gad vide om Kristeligt Dagblad er infesteret? Nogle af rablerne kunne vel sagtens få den tanke, at det er på tide at de kristne mobiliserer sig mod islam, og tror dette budskab ville kunne falde i god jord dér?

Inger Sundsvald

Ifølge min private optælling er der heldigvis flest af de nuancerede og seriøse debattører ca. i forholdet 3:1. Nogle at de værste kan helt ignoreres, og hvis de bliver for ’brune’, skulle det være en hjælp for Information at bruge ’Stødende kommentarer’. Det har jeg i den senere tid benyttet mig af et par gange, selv om jeg er imod censur og meningstyranni.

Jeg finder det dog latterligt, at Inf. insisterer på at mit fornavn står der, når jeg nu har det efternavn jeg har, og ikke kan slippe af sted med at kalde mig for Ina Peable. Også hr. Jørgensen har måttet bøje sig ;-). Det er dog noget usikkert, om ’Jens Hansens Bondegård’ eller andre almindelige navne er dækkende. Men i det mindste slipper vi af med de værste i løbet af kortere eller længere tid – Ulla Ballula, Clamydia-Nielsen og folk som spejler sig i gamle nazistiske ’heltenavne’ f.eks.

Christian de Coninck Lucas

"Pind: Israel har ret til landoffensiv."

- Landoffensiv: Israel ejer mig ikke, og jeg har aldrig hørt om denne Pind. Ved han overhovedet hvad jeg er?"

Per Holm Knudsen

Heinrich R. Jørgensen: det er måske ikke så nemt at komme til orde på f.eks. Politiken?

Da jeg kiggede der for lidt siden, var det en sydende højreekstremistisk svovlpøl.

Mht. Pind, så er Pind jo bare en pind, ingen gider alligevel at tage ham alvorligt, ikke engang hans eget parti!

Per Holm Knudsen

Chris Henriksen: Til dem, som ikke forstår at Islam er ligeså meget en politisk ideologi og et socialt system, som det er en religion

Endnu engang vender du tingene på hovedet. Hamas er en politisk bevægelse, ligesom zionismen er en politisk bevægelse. Hamas organiserer også socialt og anvender deres fortolkning af islam som udgangspunkt for deres politik - men det siger ikke noget om islam - lige så lidt som zionismen siger noget om jødedom.

Heinrich R. Jørgensen

Apropos højreekstremistisk svovlpøl, læste jeg forleden et indlæg af Katrine Winkel Holm, der skamroste Søren Pind for hans vedholdende støtte til Israel, hans masterminding af tuneserloven, og andet såkaldt "godt".

Christian de Coninck Lucas

Enig, Pind kører sit eget cirkus.

Heinrich: Det minder mig om hvor retarderet den såkaldte religions - og værdi debat har været siden 9/11. Jeg tilbtagte flere år i London og Vancouver indtil 2001, og fik uden problemer venner der tilhørte alle religioner og baggrunde. Et underligt årti har det været...trist dem/os mentalitet.

Det hele er vendt på hovedet, eller måske er det bare hovedsløst.

Heinrich R. Jørgensen

"Jens Larsen" er sandsynligvis identisk med samme person der tidligere har udgivet sig for at være Ulla Larsen, Gårdmand Bjørn, Alfons Åberg, Guderian H., for slet ikke at nævne Snaphanen og Anders Kusk.

niels christian bech-jensen

Morten Børre Nielsen:
"Hvorfor er nettets hadefulde højreskribler i øvrigt så rigt repræsenteret selv på informations hjemmeside?"

Tja..Personligt synes jeg ikke, at det er interessant at debattere med ligesindede. Og hvad fører det til? intet andet end rygklapperi.

Og for at imødegå en tilsvining, kan jeg oplyse, at jeg anser mig selv for at være social-liberal, uden dog at ville knyttes til de radikale.

Vær dog glad for at folk med andre synspunkter vil blande sig i debaten. Hvis dine argumenter, og talegaver, holder vand, kan det vel ikke være den store opgave for dig at kanøfle et par "brunskjorter".

Heinrich R. Jørgensen

Niels Christian Bech-Jensen,

du har ret i, at jo bredere spektrum debatten spænder over, des bedre - særligt hvis debattører er begavede, vidende, velartikulerede og udviser et vist mål af høflighed i deres udgydelser.

Men der er nogle få debattører, der ikke evner det, og som hverken er interesseret i hverken dialog eller debat, men som blot ønsker at sabotere ethvert tiltag til lødig debat på ditto argumenter.

Disse debattørers brugernavne spærres ofte, hvorefter de blot opretter nye alias'er, og fortsætter hvor de slap.

niels christian bech-jensen

At jens larsen:

selvfølgeligt er det forkasteligt at herboende palæstinensere skyder på jøder/israelere.

men dit kildemateriale er også ganske forkasteligt. her menes dit link til en side som tilsyneladende kun beskæftiger sig med at problematisere indvandrere her i landet.

Dermed forsvinder troværdigen af dit indlæg, og jeg burde egentligt ikke spilde mere tid eller spalteplads på dig.

Heinrich R. Jørgensen

Anders K:
"Er det spild af tid [...]?"

Ja, dine ca. 30.000 indlæg på disse sider er det rene spild af tid. Det samme kan siges om dine indlæg på alle de andre debatfora du har inficeret.

Chris David Bonde Henriksen

@ Per Holm Knudsen

Vi prøver tålmodigt igen. Denne gang med et spørgsmål og et svar.

Hvad er det endelige mål for Hamas? Oprettelse af Kalfatet. Vejen dertil går over Israels ødelæggelse.

Dette er ikkke bare et socialpolitisk program. Det er kombinationen af en uhyggelig religiøs fanatisme og den ideologiske struktur, som er forbundet med denne fundamentalistiske religiøse tolkning af Islam. Man kalder det ofte for ISLAMISME.

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen,

du burde være alt for begavet og vidende til selv at hoppe på den limpind du lige har produceret.

I betryggende afstand som vi andre befinder os i, er Hamas nogle koleriske, fanatiske og ikke mindst desperate stakler, og hvad de ytrer og gør, er naturligvis rablende afsindigt og forrykt. I betragtning af de skiftende borgerkrigs- og okkupations-lignende tilstande bl.a. Gaza har befundet sig i, kan det næppe undre, at galskaben forlængst har taget over.

Hvad Hamas i øvrigt har af retoriske dagsordener om Israels udslettelse, kalifaters indførelse og andre fantasier, så har det ingen gang på jord, og får det næppe heller. Det er vanvid, født primært af ekstrem desperation.

Og så morgendagen bragte fred og idel lykke for samtlige palæstinensere, ville 100 år næppe fuldt ud kunne hele de mentale sår der er opstået i befolkningen.

Både Israel og Palæstina har brug for en permanent løsning, de begge kan leve med. Israel er den stærke part, og det er en skændsel af Israel ikke har formået at tilbyde et seriøst kompromis til palæstinenserne - f.eks. at deres mur opføres et mere passende sted, således at Palæstina kunne blive et sammenhængende landområde, og at Israel betalte en godtgørelse eller kompensation i bytte for, at de gaflede mest.

Ikke at jeg forventer, at den PTSD dysfunktionelle palæstinensiske befolkning ville formå at bringe sig selv til fornuft, og i fællesskab stile mod hvad der er muligt, men det er for usselt at Israel og "det internationale samfund" ikke målrettet stiler mod en permanent løsning (og her tænker jeg naturligvis ikke på folkemord).

Chris David Bonde Henriksen

@ Heinrich R. Jørgensen

Hvis du tror at det kun er tom retorik fra Hamas' side, så prøv at tænke på den røvfuld, som Fatahfolkene fik, da de blev udrenset i Gaza.

Retorikken er da også meget umisforståelig. Ligesom Hitlers også var (har du nogensinde læst den i øvrigt næsten ulæselige "Mein Kampf"?).

Nå, læs lige her:

http://www.mideastweb.org/hamas.htm

The principles of the Hamas are stated in their Covenant or Charter, given in full below. Following are highlights.

"Israel will exist and will continue to exist until Islam will obliterate it, just as it obliterated others before it."

"The Islamic Resistance Movement believes that the land of Palestine is an Islamic Waqf consecrated for future Moslem generations until Judgement Day. It, or any part of it, should not be squandered: it, or any part of it, should not be given up. "

"There is no solution for the Palestinian question except through Jihad. Initiatives, proposals and international conferences are all a waste of time and vain endeavors."

"After Palestine, the Zionists aspire to expand from the Nile to the Euphrates. When they will have digested the region they overtook, they will aspire to further expansion, and so on. Their plan is embodied in the "Protocols of the Elders of Zion", and their present conduct is the best proof of what we are saying."

Man citerer også "Zions vises protokoller", et berygtet antisemitisk værk, som cirkulerede i Europa for 100 år siden. Og som Hitler også gjorde flittig brug af.

Hamas er fjernstyret fra Iran. Det er blandt andet årsagen til at de traditionelle sunniarabiske stater er meget skeptiske (for at sige det mildt) overfor terrororganisationen.

Hvorfor sagde Hamas nej til forhandlinger med Israel? Hvorfor ønsker man så mange "martyrer" som muligt. Helst børn, det tager sig så godt ud på tv (helst i farver). Kynisk, ikke? Men det tjener et højere formål. Allah u'akbahr!

Chris David Bonde Henriksen

Det må være svært for Per Holm Knudsen at ignorere at det tydeligt fremgår af nævnte charter at Hamas sammenvæver religion og politik ganske grundigt og umisforståeligt (selv for Per Holm Knudsen).

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen,

jeg har på intet tidspunkt hævdet, at Hamas var fuld af varm luft og tom retorik. Tværtimod, forfølger de gladeligt deres egen svulstige retorik op med handling.

Jeg har aldrig læst Mein Kampf. Jeg spurgte efter den på biblioteker da jeg gik i grundskolen, og har stadig ikke glemt skoleinspektørens (der den dag agerede bibliotekar) forfærdigede ansigtsudtryk, og hans efterfølgende høflige, men meget bestemte afvisning af, at den bog ville finde adgang til bibliotekets hylder, og at det så afgjort ikke var en bog en (ca. 12-13 årig) skoledreng havde nogen interesse i at beskæftige sig med. Et i øvrigt usædvanligt rart, venligt og omsorgsfuldt menneske, med stort format - også til at belære en læselysten knægt på litterært vildspor...

Siden har jeg ikke fundet anledning til at læse den, men er mange gange stødt på små brudstykker hist og pist.

Du har utvivlsomt ret i, at Iran spiller en afgørende rolle i forbindelse med Hamas (og også Hizbollah), og der er næppe nogen tvivl om, at Hamas' strategi handler om at få volden til at eskalere, og forsøge at piske en anti-Israels stemning op. En strategi, der palæstinensernes desperate og håbløse taget situation i betragtning, i al sin åbenlyse vanvid måske er den mest logiske og konsekvente strategi for Hamas for at ændre det aktuelle dødvande (eller nedadgående dødsspiral)?

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen,

tak for linket til Hamas fulde charter. Jeg må tilstå, at jeg ikke orkede at læse mere end halvdelen, men jeg tror jeg kan stipulere mig til det resterende ...

Jeg er enig med Per Holm Knudsen, at Hamas primært er en politisk aktør, med politiske mål, men som sammenvæver dette med religiøse besværgelser og nonsens, så hele vanvidsprojektet er pakket ind i religiøse floskler der gør, at det bliver accepteret af pøbelen.

Heinrich R. Jørgensen

Chris Henriksen,

hvis Hamas helt hypotetisk havde forfulgt de samme politiske mål, men befolkning havde været buddhister eller hinduer, havde de måske konkretiseret strategien ved at enkeltpersoner hældte benzin over sig selv, og tændte ild til det, for snurrende kameraer, for at gøre omverdenen opmærksom på de håbløse livsvilkår befolkninger har.

En sådan strategi tilpasset hinduistisk eller buddhistisk tankegang, ville sikkert være langt mere effektivt end den konkrete strategi, Hamas har valgt, der er tilpasset end islamisk tankegang.

Blot for på en anden måde at eksemplificeret, at Hamas har politiske mål, og at de religiøse elementer blot er indpakning, der skal sælge varen til de villige deltagere.

Jørgen Nielsen

Jeg håber ikke at PET tager så let på de omdelte løbesedler, som flere debattører her gør det.

Antisemitismen stortrives i Danmark, men det gør åbenbart ikke noget når den udøves af de ædle palæstinensere og deres ideologiske medløbere.

Marxisterne eufemiserer deres historiske antisemitisme, til nu at hedde "anti-zionisme", og får ved samme lejlighed generaliseret hele den israelske nation til at være sataniske folkemordere.

Ikke et ord om den "nuancering" de altid forlanger når der diskuteres muslimer. Nope. Alle jøder er onde og det gælder selvfølgelig også den store satan USA, nu hvor de er i gang.

Hvis avisen havde brugt bare 10 % af den spalteplads, og læserne havde brugt bare 5 % af deres indignation og deres raserianfald, som der lægges for dagen om denne konflikt, på fx Darfur, Zimbabwe, Burma (hvor antallet af dødsofre er betydeligt højere end 500) kunne man måske have taget dem alvorligt.

Som det er nu, snerper det kraftigt henad, at godt gammeldags jødehad, er vendt tilbage - ringe forklædt som "international solidaritet", "anti-zionisme" og andre gennemtærskede floskler.

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Nielsen:
"Jeg håber ikke at PET tager så let på de omdelte løbesedler, som flere debattører her gør det."

Næh, man må formode at PET forlængst har sendt et lille taskteam til Sønderborg, for at rekvirere originalerne. Teknikere (dog ikke PET's egne) vil være i stand til at give meget præcise oplysninger om hvilken printer der er blevet anvendt til udskrivning af disse pamfletter.

Lad os da håbe, at PET på et tidspunkt vil løfte sløret for substansen i sagen.

Jørgen Nielsen

Dødstrusler imod jøder skal altså bagatelliseres. Godt det ikke var nynazister der havde uddelt tilsvarende løbesedler, så var informations server nok gået ned.

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Nielsen,

de latterlige løbesedler er en hoax, der givetvis er sendt til Snaphanen, der som Danmarks måske mest naive spamcentral vel nærmest var de eneste, der kunne formodes at tage det for gode varer. Hvis man kigger på sedlerne, komplet med fodaftryk, er det jo et mirakel at papiret er beskidt og beskadiget, mens alt der er trykt, fremstår i perfekt stand.

At Snaphanen kolporteret påstanden, burde være grundlag for en politiundersøgelse af Snaphanen.

Fra tid til anden er det meget tænkeligt at der produceres og udsendes ægte løbesedler der udtrykker had til Israel og jøder, og ønsker dem hen hvor hverken mælk eller honning flyder, har du bestemt ret i, bør bestemt tages alvorligt - og også af politiet.

Min ovenstående kommentar skal læses således, at jeg synes Snaphanen skal anmelde sagen til politiet, og aflevere bevismaterialerne, hvorefter vi derefter må se frem til hvad politiet finder frem til.

Politiet i Sønderborg er kun 1.100 meter væk, så det kræver næppe den store indsats at bidrage til rigets sikkerhed med en anmeldelse.

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen

Islam er ikke mere en politisk bevægelse end kristendommen er, og hvis det er i det perspektiv, du mener det, så kan vi godt blive enige.

I øvrigt går jeg også 100 % ind for Israels opløsning - med fredelige midler. Kærlighed og den demografiske bombe er den bedste at bombe Israel med.

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen

I øvrigt betragter jeg ikke Hamas som en terrorbevægelse, men som en politisk-religiøs bevægelse med et bredt folkeligt mandat. Når nogen vælger at kalde Hamas for terrorister, så siger det kun noget om, hvem man holder med i konflikten. Palæstinenserne beskyder jo kun deres eget land.
De egentlige terrorister er zionisterne, og de der bakker zionisterne op.

Chris David Bonde Henriksen

@ Per Holm Knudsen

Islam er i høj grad et politisk system, hvis man er islamisk, altså ønsker et samfund, som er funderet på Koranen. Det er indiskutabelt.

Det er muligt at du personligt ikke betragter Hamas som en terrorbevægelse, men det gør - fraset dele af de islamiske stater og organisationer - resten af verden, inklusive Danmark og FN.

De hårde resolutioner of zionismen fra FN som så dagens lys i 1970erne er senere ophævet af FN.

Palæstinenserne beskyder en suveræn, internationalt anerkendt stat. Palæstina er ikke en stat, men et selvstyreområde.

Dette er de kolde kendsgerninger, uanset dine personlige idiosynkrasier og favoritter. Du har lov til at mene, hvad du vil - også at månen er lavet af grøn ost - men det ændrer ikke virkeligheden.

Per Holm Knudsen

Chris Henriksen: Islam er i høj grad et politisk system, hvis man er islamisk, altså ønsker et samfund, som er funderet på Koranen. Det er indiskutabelt.

Islam er lige så politisk som kristendommen og jødedommen, hvis det kan glæde dig.

Med hensyn til terrorister, så glem ikke terroristerne Ben Gurión, Menahim Begin, Ariel Sharon, Ben Gurión, Amir Peretz m.fl. og terrorgrupper som Irgun Zwai Leumi.

Chris David Bonde Henriksen

I sig har alle de monoteistiske religioner et ønske om en 'gudsstat'. I den vestlige verden fik vi i den rationalistiske tidsalder et begyndende opgør med religionens greb om staten, som har varet helt op til vores tid. Al vores lovgivning hviler på et religiøst grundlag (typisk civilret og strafferet), og vores lighedskampe (kvinders rettigheder, abortlovgivningen og bøssers rettigheder for at nævne et par eksempler) har været rettet mod reaktionære kræfter, der ønskede at fastholde et samfundssyn, som var funderet på bibelsk grundlag.

Der findes - f.eks. i visse egne af U.S.A. - smågrupper, der ikke kan skelne mellem Moselov og det kristne evangeliums ord om Kristus som personlig frelser, men ønsker et fundamentalistisk kristent samfund. Men disse grupper udgør heldigvis et lille mindretal.

I Danmark har vi religionsfrihed (men ikke religionslighed) ifølge vores Grundlov. Der findes ekstremister indenfor Folkekirken (f.eks. Søren Krarup), som sætter deres relgiøs fortolkninger over f.eks. de "ugudelige" menneskeskabte menneskerettigheder, men de udgør en kuriositet.

Derfor gælder det i Danmark, som i størstedelen af den kristne verden at kristendommen ikke har rum til at politisere og når f.eks. kirken prøver på det, møder den stærk modstand, f.eks. i de sydeuropæiske lande. Den sidste bastion er Polen, hvor katolicismen udgjorde den nationale samling fra 1797 til 1918 og under kommunismen.

Men prøv at finde religionsfrihed i de islamiske lande. Selv i tyrkiet (der hævder at være en sekulær stat med kemalismen som statsideologi) lever de kristne (eller det lille jødiske samfund) ikke i fuld frihed. De har f.eks. fået frataget ejendom og beskattes hårdere end andre religiøse samfund.

I Pakistan, Indonesien og dele af Afrika forfølges kristne og tvinges under Sharias åg.

Med hensyn til den israelske uafhængighedskamp. Du har ret i at Irgun (til dels) og Stern banden (i højeste grad) var terrorister i ordet almindelige forstand. Hvorfor du nævner Ben Gurion 2 gange, er jeg ikke klar over, men ham kan du ikke medtage i det dårlige selskab. Ariel Sharon fik tillagt skylden for de kristne libanesiske falangisters massakre i Sabra og Shatila, men det er ikke det samme som at være terrorist. Men hans laden stå til, var selvfølgelig dybt kritisabelt, da IDF havde ansvar for lejrene.

Prøv at læse noget mere, før du udslynger løse og ubegrundede påstande. Sandheden er hverken sort eller hvid.

Det burde du - som hævder at have været samfundsfagslærer - vide.

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen

2 x Ben Gurion var blot en fejl.

Jeg er glad for, at du er nået til den erkendelse, at Sandheden er hverken sort eller hvid. Så på det punkt kan vi godt blive enige.

Måske accepterer du ikke begrebet statsterrorisme? - som Israel excellerer i.

(Jeg er uddannet som lærer med samfundsfag som det ene hovedfag i 1978 fra Århus Seminarium.)

Per Holm Knudsen

Chris Henriksen: "Hamas truer nu med at angribe 'jøder over hele verden'. Kan du også bakke op om det? Vil du acceptere mord på danske jøder, der jo ikke har lod og del i den nuværende aktion i Gaza?"

Naturligvis ikke. hvorfor skulle jeg det? Lige så lidt som, jeg heller kan acceptere israelske drab på palæstinere i Norge, eller israelske målrettede likvideringer. Accepterer du det sidste?

Chris - jeg forstår nu godt Lasse's replik til dig, måske skulle du overveje, hvorfor nogen kan svare dig sådan? F.eks. beskylder du indirekte mig for at støtte vilkårlige drab på jøder - lidt perfidt ikke? Måske skulle du også skamme dig en hel del!!

Jørgen Nielsen

Jonas Larsen:

Disse ovenskrivende personer vil strække sig endog meget langt, for at undgå at indrømme at antisemitismen (både deres egen og arabernes) lever i bedste velgående i Danmark.

I deres optik, kan en palæstinenser umuligt begå fejl, for han er en af de ædle vilde som både hader Israel og USA samt, næsten endnu bedre, flirter kraftigt med marxismen (PFLP) og venstrefløjens nye kærlighedsobjekt; islamismen.

Marxismen er jo top-Rubel i forvejen, og islamismen er jo egentlig også bare en naturlig reaktion på de onde vestmagters overgreb, en isme som minder dem appetitligt meget om de glade totalitære dage i østblokken. Ergo er islamister uangribelige produkter af "systemet" og "strukturerne" (tilføj selv flere floskler).

Deres information henter de på Al-Jazeera, Modkraft (som konsekvent kalder RAF-massemorderne for "aktivister) og Anarcho.dk og hvad de nu ellers hedder.

Gud nåde trøste de borgerlige sites som fremlægger beviser for antisemitismen i Danmark. De MÅ ikke have ret, og bliver straks miskrediteret som nazister.

Per Holm Knudsen

P. Lauritzen: Mere islamapologet og antisemit kan man vel ikke blive.

Du er og bliver et vrøvlehoved, Lauritzen. Og samtidig forstår jeg på dig, at likvideringer er ok, bare de udføres af israelere/zionister?

Og hvor mange jøder er der så blevet dræbt i Danmark?

islamapologet - min bare - hvor har du dog lært det mantra henne? Jeg ved det vil såre dig, men jeg er faktisk ateist og støtter ingen religion!

Per Holm Knudsen

Jonas Larsen:

Selvfølgelig skal jøder, da have lov at gå i fred og osse have lov til at bære deres religiøse symboler, hvad enten det er David-stjerne, kalot, stor hat og kedeligt tøj, ørekrøller (det meste bliver jo nok forbudt hvis de skal optræde som dommere) - på samme måde som muslimer må gå rundt med bedekranse, tørklæder, burka (må være frygteligt varmt om sommeren) osv. Og Moses Hansen skal have lov til at rende rundt med sit kors, så længe han ikke er til gene for trafikken.

@ P. Lauritzen
det er en glæde, når det lykkes at få ram på en af de sataner.

Du minder betænkeligt meget om en sortskjorte. Så skal vi ikke sige, at du er og bliver en fascist.

Per Holm Knudsen

Og så synes jeg, at vi skal vende tilbage til Gaza-massakren, hvad der sker i Danmark er i forhold til det petitesser.

Per Holm Knudsen

Skal det forstås sådan, at du er en zionismeapologet, og at du sympatiserer med de zionistiske statsterrorister og deres herrefolkstanker og ønsker om lebensraum?

Per Holm Knudsen

Nej - jeg sympatiserer med palæstinensernes kamp for at få deres land og ejendom tilbage.

Og du svarede ikke på om du sympatiserer med den zionistiske statsterrorisme?
Glæder du dig også, når palæstineserne får ram få nogle at de zionistiske statsterrorister?
Jeg forstår det nemlig sådan, at du synes, at muslimer er nogle meget onde undermennesker.

Birgitte Skot Nielsen

Jeg synes, det er utrolig trist, det der sker i Gaza lige nu. Men hvad kan man forvente med en 'non-state actor' som Hamas, der intet middel skyer? Min sympati hos moderen, der refereres til i International Herald Tribunes artikel 'In the heart of conflict, Gaza civilians are hit hard' den 5. januar: 'Another woman found only half the corpse of her 17-year-old daughter in the morgue. "May God exterminate Hamas," she screamed, a curse rarely heard here these days. Det er ikke politisk korrekt af denne stakkels mor at anklage de virkelig skyldige, Hamas, men hun er kommet videre. Hamas burde anklages af det internationale samfund for at bringe alle de lidelser over Gazas befolkning. Internettet viser billeder af Hamas, som affyrer morterer fra FN-bygning i Gaza. At civilbefolkningen har brug for beskyttelse og flygter til FN, holder heller ikke disse uhyrer tilbage.

Sider