Nyhed
Læsetid: 3 min.

Hope Man og Peace Man blogger for fred

Krigen raser, men håbet lever – i hvert fald på internettet. En palæstinenser og en israeler, hvis netnavne bringer mindelser om tegneseriehelte, fortsætter kommunikationen med hinanden og verden
Krigen raser, men håbet lever – i hvert fald på internettet. En palæstinenser og en israeler, hvis netnavne bringer mindelser om tegneseriehelte, fortsætter kommunikationen med hinanden og verden
Udland
9. januar 2009

Livet må fortsætte i Gaza og Sderot. Sådan lyder navnet på en i disse dage sært opløftende fredsblog. Den er skrevet af en palæstinenser fra Sajaia-flygtningelejren i Gaza og en israeler fra byen Sderot nær grænsen til Gaza. Peace Man og Hope Man kalder de sig henholdsvis. For det er det, de håber på. Fred.

Det håb kan have lange udsigter efter 14 dages israelsk bombardement af Gazastriben og seks dages landkampe mellem den israelske hær og Hamas-militante. Over 750 palæstinensere og ti israelere menes at være dræbt indtil videre.

Strømmen forsvinder

Peace Man skriver i sit seneste blogindlæg onsdag:

’Det er svært at beskrive det, der sker i Gaza, en forfærdelig ulykke hvor bombeflyene ikke skelner mellem civile og militær og børn, der er ikke noget vand, eller elektricitet, det er svært at få stillet sine behov.’

Peace Man fortæller, at hans flygtningelejr ikke har haft elektricitet i seks dage. Han har derfor ikke kunnet blogge under troppeaktionens første tre dage. ’Derfor må jeg skynde mig at skrive det her hurtigt’, skriver han om frygten for at strømmen forsvinder igen.

’Vi har fra begyndelsen sagt, at vold bare ville bringe mere vold. Jeg håber at verden vil forstå, at der er mennesker, som ønsker at leve i sikkerhed, med værdighed og fred. Jeg håber, jeg får mulighed for at skrive til dig igen.’

Lyden af bomber

Israels militæraktion mod Gaza startede lørdag den 27. december. Den dag fik Hope Man en sms med nyheden. Han befandt sig i det nordlige Israel på familiebesøg. Hans kone og børn blev i sikkerhed i nord, mens Hope Man selv vendte tilbage til Sderot.

’De sidste seks dage har været ekstremt svære. Israel har kontinuerligt bombet Gaza. Lyden af angrebene kan tydeligt høres i Sderot’, skriver Hope Man den 2. januar.

I indlægget fortæller han, hvordan krigen opleves på den israelske side:

’De første to dage blev kun meget få raketter affyret fra Gaza mod Israel, men så kom modangrebet. Hele den sydlige del af Israel, som inkluderer adskillige store byer (Ashelon, Beer Sheva, Ashdod) er blevet ramt.’

’Mellem 60 og 100 raketter er blevet affyret fra Gaza hver dag’, fortsætter Hope Man. ’Under angrebene er fire blevet dræbt og dusiner såret og tusinder af mennesker, der ikke tidligere regnede med at være indenfor raketternes rækkevidde, er i chok.’

Krigen var forventelig

Hope Mans hjemby Sderot er den by i Israel, der har været hårdest ramt af Hamas’ Qassam-raketter. Gennem de seneste tre år har byen måttet leve med regelsmæssige raketangreb fra Gaza. Mængden af dem eskalerede voldsomt i november, da det efterhånden stod klart, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas ikke ville blive forlænget.

’Krigen var en stor fejl, men det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange folk i Israel støtter den. Den fortsatte situation, hvor raketter nu i otte år rammer Sderot og andre steder, er forfærdelig. Mange har helt forladt regionen gennem disse år’, skriver Hope Man og uddyber:

’I det israelske samfund er der en følelse af, at der ikke var andet valg end at angribe Gaza og stoppe raketterne én gang for alle. Det er en forventlig menneskelig reaktion på situationen’.

Fanget i Gaza

Det var slet ikke meningen, at Peace Man skulle have været i Gaza under krigen. Han har som mange andre studerende længe forsøgt at komme ud af området for at gøre sine studier færdige udenfor den blokaderamte landsstribe.

’Jeg er en af de hundreder af master-studerende fra Gazastriben som er kommet ind på universiteter i udlandet, men som ikke kan komme til vores universiteter på grund den lukning af Gaza, som Israel gennemtvang i juni 2007’, skrev Peace Man den 6. november.

’Nogle af de studerende har mistet deres legater, andre har ikke flere penge til at studere for, og folk mister deres fremtid, og verden ser stadig bare på.’

Peace Man har selv mistet to års studier på grund af blokaden mod Gaza. Trods Hope Mans hjælp lykkedes det ikke at komme til Europa og studere, før den aktuelle krig brød ud. I lyset af de begivenheder, der er fulgt siden, virker Peace Mans håbefulde indlæg fra den 12. oktober skræmmende uaktuelt:

’Jeg håber, at grænsen vil blive åbnet i nær fremtid, og at alle problemer bliver løst, og at fred ville sejre hos alle. Vi vil færddiggøre det, vi har startet mig og min ven Hope Man, at sprede fred og skabe en god fremtid for vores folk.’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her