Læsetid: 4 min.

En hverdag som ingen andre

Kan man leve et almindeligt liv i Det Hvide Hus? Arbejdspresset er bare én ting, men kan man have venner på besøg eller være sig selv? Det spørgsmål har Barack Obama offentligt stillet sig selv flere gange. Svaret er efter alt at dømme nej
Udland
20. januar 2009

WASHINGTON DC - "Hvis du vil have en ven i Washington, så få dig en hund."

Det råd gav USA's præsident fra 1945-53, Harry Truman, og stort set alle hans forgængere og efterfølgere i embedet har efterlevet hans råd. Lige fra George Washington (præsident 1789-1797), som opdrættede jagthunde, til George Bush (2001-2009), hvis engelske springer spaniel, Millie, endda opnåede at få skrevet sin egen selvbiografi, en bog, der ifølge hjemmesiden animalshelter.org er blevet solgt i flere eksemplarer end A Charge to Keep, den afgående upopulære præsidents egen fortælling om sit liv.

En af de mest populære historier fra de seneste ugers repertoire af lettere historier om Barack Obama og hans familie handler da netop også om, hvilken hund han og hans hustru Michelle vil købe til deres to piger, Malia og Sasha. I skrivende stund står valget mellem en såkaldt Labradoodle - et gadekryds mellem en Labrador og en puddelhund - og en portugisisk Waterdog. Og selv om det nok snarere er et udtryk for den aktuelle idoldyrkelse af den kommende præsident, så kan det altså blive hos hunden, at den kommende præsident kan hente trøst, når hverdagen bliver barsk.

Under konstant pres

Og barskt, det bliver det på verdens vigtigste politiske enkeltpost. Også for Obama. Det ved vi fra stort set alle tidligere præsidenters selvbiografier.

Det er ikke kun et spørgsmål om den overvældende arbejdsbyrde - den afgående præsident Bush var f.eks. ret god til at tage på ferie på sin ranch i Texas, når han havde fået nok - men også om, at det er uundgåeligt, at pressen på et tidspunkt får nok og vender sig mod landets øverste leder. Læg dertil hovedstadens velkendte politiske kynisme og presset fra såvel udenrigspolitiske opgaver, eventuelle terrorhandlinger, krige eller naturkatastrofer, som fra pressionsgrupper på de indre linjer - både internt i eget parti, fra oppositionen og fra kommercielle, religiøse interesser og græsrødder af enhver slags.

Så hvordan er det muligt at holde til at leve under et sådant pres?

Fra flere afgående præsidenters selvbiografier ved vi, hvor hårdt det er. Jimmy Carter, der - da han gik af - var endnu mere upopulær end Bush, skriver åbenhjertigt i sine memoirer, Keeping Faith, at han kom til kort i den hårdkogte cocktail af særinteresser og indre politiske stridigheder i Washington, og at han søgte trøst i sit nære forhold til sin hustru.

Religion har også spillet en stor rolle for flere præsidenter, når de mentale batterier var løbet tør. I sin storsælgende Mit liv, skriver eks-præsident nummer 42, Bill Clinton, således om sine religiøse og "spirituelle seancer" - det gør Bush i øvrigt også. Men Clinton fortæller også om parterapi - efter affæren med Monica Lewinsky, der nok siger mere om Clintons legendariske og permanente trang til udenomsægteskabelig sex end om, hvad der kan lette presset på en stresset præsident - og om, hvordan det er at leve under truslen om rigsretssag og afskedigelse.

Medierne

Bill Clinton var den første præsident, som for alvor skulle leve med presset fra 24-timers-mediemøllen, der kun er blevet mere intens efter internettets sejrsgang.

Men i den forbindelse må man forvente, at den unge kommunikationssuperstar Obama, der nu skal bestride præsidentembedet, kan et trick eller to, og han har formentlig installeret netrådgivere af en helt anden kaliber, end hans forgængere havde mulighed for, endsige tænkt på.

Det, der har bekymret Barack Obama mest ved udsigten til sin nye hverdag som præsident, har imidlertid hverken med medierne, håndteringen af republikanerne og Kongressen, forventningerne fra omverdenen, de store udenrigspolitiske opgaver eller den kollapsede økonomi at gøre.

Nej, det spørgsmål, Obama gang på gang er vendt tilbage til, er fraværet af normalitet for sig selv og sin familie.

"Det ikke at kunne gå ud at spise med sin hustru, det ikke at kunne smutte ned på sin favoritrestaurant og det, at det nu skal sættes op som et særligt arrangement, når jeg skal til barberen. Det kan godt gøre mig noget bekymret," sagde han i et af de mange åbenhjertige interviews, han har givet forud for sin indsættelse i dag. Obama har også beklaget sig over, at han skal køres alle steder hen, og at han frygter ikke at kunne se sine nære gamle venner fra Chicagos South Side som før. Han ansatte flere af sine venner som rådgivere under sin valgkampagne, og nogle af dem vil fortsætte på topposter, andre har valgt at flytte til Washington DC for at opretholde en "cirkel af normalitet" rundt om Obama, deriblandt hans tætteste venner, Valerie Jarrett og Dr. Eric Whitaker, samt muligvis også hans bedste ven, Martin Nesbitt.

Hjemmebiograf

Døtrene Sasha og Malia kan heller ikke bare overnatte hos veninderne, men må holde sleepovers (pyjamas-party, red.) i Det Hvide Hus med sikkerhedsgodkendte kammerater, der skal igennem Secret Services screeninger ved hvert besøg.

Der er en hjemmebiograf i Det Hvide Hus, og popcornene skulle være gode. Obama kan også dyrke fitness og spille sit elskede basketball.

Men en boble, det er det. Barack Obama vil aldrig være alene - selv når han står op, er Secret Service i rummet lige ved siden af. Og hverken han eller Michelle skal nogen sinde bekymre sig om at lave mad, vaske op, gøre rent, rydde op, pakke tøj eller køre bil eller noget som helst andet, vi andre dødelige må have styr på ved siden af jobbet.

For nogle præsidenter har det været en lise at kunne koncentrere sig 100 procent om jobbet og ikke have praktiske gøremål overhovedet. For Obama, der for blot otte år siden ikke kunne leje en bil på sit kreditkort, fordi hans konto var overtrukket, kan det vise sig at være en større forandring - læs: belastning - i hverdagen, end han på forhånd har frygtet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her