Analyse
Læsetid: 4 min.

Ingen af parterne i Gaza har råd til at tabe

I Mellemøsten øges nervøsiteten for, at Gaza-krigen 'spilder over' til den øvrige region, hvis den trækker ud - for Hamas er politisk overlevelse på spil, for Israel sikkerheden i en fjendtlig region, hvis krigen ikke vindes klart
Der blev i går demonstreret voldsomt ved den amerikanske ambassade i Libanon, hvor vandkanoner blev taget i brug for at slå protesterne over Israels angreb i Gaza ned.

Der blev i går demonstreret voldsomt ved den amerikanske ambassade i Libanon, hvor vandkanoner blev taget i brug for at slå protesterne over Israels angreb i Gaza ned.

Mohamed Azakir

Udland
6. januar 2009

BEIRUT - Nedenfor det libanesiske informationsministerium i Hamra-bydelen passerede en bulet taxi med sørgeflor vajende fra antennen og kølerhjelmens tre-stjerne. Harmen over den israelske offensivs 'nedslagtning' af civile i Gaza var kort forinden formuleret oppe på ministeriets fjerde sal, hvor informationsminister Tarek Misti havde kaldt til briefing om Libanons position i den aktuelle krise. En nervøsitet for, at krigen breder sig nordpå, var mærkbar i den omhu, hvormed Mitri belagde sine ord.

Et yderligere tegn på, at den libanesiske ledelse følger krisen tæt, ses af præsident Michel Sleimans mødekalender og telefonregning. Han er i daglig kontakt med de implicerede arabiske ledere og mødes i dag med den franske præsident, Nicolas Sarkozy. Men måske mere signifikant var hans samtale i weekenden med chefen for Irans nationale sikkerhed, Saeed Jalili, der dukkede op i Beirut efter et møde i Damaskus med Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Regionen forbereder sig på alle eventualiteter med 'enighed' som det gennemgående mantra.

Mitri tilhører således Libanons pro-vestlige 14. marts-bevægelse, der i maj blev presset til at gå i samlingsregering med indædte anti-vestlige modstandere, herunder Hizbollah, der mistænker 14. marts for at være i ledtog med Israel.

Måske derfor var han klar i mælet, da han sagde: "Hele regeringen står samlet i klar fordømmelse af nedslagtningen i Gaza, og vi har lagt alle vores politiske og religiøse modsætninger til side i bestræbelsen på at undgå, at Libanon trækkes ind i konflikten. Det er vores position."

Skal brænde som Gaza

At denne position bygger på et håb, nemlig håbet om, at den shiamuslimske milits Hizbollah holder sig i ro, forekom evident. Men Tarek Mitri var optimist: "Jeg talte med Hizbollahs medlem af regeringen søndag og sporede ingen militante signaler, tvært imod var han blød i sine formuleringer."

- Men Hassan Nasrallah, Hizbollahs leder, har dog truet med, at 'det nordlige Israel skal brænde som Gaza', og at 'Hizbollah er rede til krig'?

"Det var i begyndelsen af konflikten - han er mere kølig i sine udtalelser nu," lød svaret. De fleste analytikere enes da også om, at det ikke er Hizbollahs hensigt at åbne en nordlig front for at støtte Hamas. Dette understøttes af Claudio Graziano, chef for UNIFIL, FN-styrken i Sydlibanon, der i går forsikrede den libanesiske præsident om, at Hizbollah ikke mobiliserer i grænseområdet. Desuden skal det huskes, at Israel i sommer 'rensede Hizbollah-kontoen' med udveksling af de sidste fem libanesiske fanger i israelske fængsler med ligene af to israelske soldater.

Den shiamuslimske milits er i dag svært bevæbnet med anslået 42.000 iranske missiler, nogle langtrækkende, men har hverken politisk anledning til eller interesse i at åbne en anden front nu, hvor den dominerer den provestligt ledede regering med veto-ret. Israel har ladet forstå - sidst i Ehud Baraks tv-tale i weekenden - at Hizbollah-provokationer vil blive mødt med angreb på hele Libanon nu, hvor Hizbollah er 'statsbærende'.

Mitri havde talt med Hizbollahs regeringsmedlem Muhammed Fneich ved en reception hvor såvel den palæstinensiske PLO-ambassadør, Abbas Zaki, som Hamas-lederen i Libanon, Usama Hamdan, havde siddet side om side som tegn på vilje til enhed.

Hamdan, der rangerer lige under Hamas' øverste ledelse, erklærede, at Hamas er rede til at drøfte udsoning med Vestbreddens Fatah-ledede PA-styre, men uden betingelser som den, Fatah har krævet.

For Hamas betyder afgivelse af kontrol med Gaza-striben uden modydelser det endelige nederlag. Hamas stod svagt - også i den palæstinensiske opinion - efter afvisningen af en egyptisk plan for udsoning i begyndelsen af november, men det israelske angrebs voldsomhed har styrket organisationens popularitet, ikke kun blandt egne landsmænd, men også i den arabiske verden. Og meldingen i går om, at raket-angrebene på Israel vil fortsætte, efter at Israel i weekenden skar Gaza-striben midt over og nu belejrer Gaza City, er et signal om, at Hamas vil presse Fatah og Abbas til at acceptere, at Hamas får en ledende rolle i en ny regering bestående af de to fraktioner, der nu hver især kontrollerer Vestbredden og Gaza.

Derfor har Hamas-ledelsen har ikke råd til at tabe krigen mod Israel, for det vil betyde, at organisationen frasiger sig muligheden for at påvirke - eller sabotere - en fredsaftale med Israel.

Dette vil vare længe

Men ifølge analytikere i Beirut ventes hemmelige kontakter indledt i Kairo om dels en genforening af fraktionerne, dels en genoptagelse af den våbenhvile, som Hamas ikke forlængede i den hensigt at tvinge Israel til at hæve eller lempe den kvælende blokade mod Gazas 1,5 mio. indbyggere.

Israel har heller ikke råd til indrømmelser. Angrebet på Gaza, som ifølge Ehud Barak blev planlagt allerede i sommer, da våbenhvilen blev indgået, handler nemlig ikke kun om at jage Hamas ned i de tunneller ved Rafah, der nu er bombede, hvorved Hamas' sidste forsyningslinje er neutraliseret, det handler også om Iran og Hizbollah.

I Israels optik betød Libanon-krigen en voldsom svækkelse af den afskrækkelses-effekt, der i 60 år har udgjort en væsentlig del af det israelske sikkerheds-beredskab. Israel tabte ikke de 33 dages krig mod Libanon i sommeren 2006, men vandt heller ikke, eftersom Hizbollah blev styrket og i dag er 'tre gange så stærk'.

Den arabiske frygt for det israelske militær faldt følgelig, og med et Iran, der lige om lidt har kernevåben, er det i israelsk interesse at vise, at den militære kampkraft er intakt, og at Libanon-krigen blev den undtagelse, der bekræftede reglen. Derfor vil en ny våbenhvile med israelske indrømmelser række langt ud over den smalle landstribe på størrelse med Langeland. Intet under, at Ehud Barak har meddelt, at 'dette vil vare længe'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg vil hermed tillade mig at henvise til en artikel i AL Jazeera, der på en meget klar og overbevisende måde dokumentere hvordan de vestlige massemedier med enkle midler formår at give et fuldstændigt fordrejet og forløjet billede af krigen i Gaza.

Når man har været vidne til eksempelvis TV2s dækning af krigen er det tydeligt at Al Jazeeras kritik rammer lige i plet.

Det er fuldstændig fantastisk og bizar oplevelse at man som dansker bliver nød til at indrømme at arabiske medier som Al Jazeera langt overgår den danske presse i kvalitet, lødighed og objektivitet i beskrivelsen af konflikten i Gaza.

Artiklen kan læses på adressen:

http://english.aljazeera.net/focus/war_on_gaza/2009/01/20091585448204690...

Nicklas Rasmussen

"Israel tabte ikke de 33 dages krig mod Libanon i sommeren 2006, men vandt heller ikke, eftersom Hizbollah blev styrket og i dag er 'tre gange så stærk'."

Når en nation går i krig med et klart defineret hovedmål om, at blive indtil man har hentet sine tilfangetagne soldater hjem, har man tabt når det ikke lykkedes. Det er simpelthen ikke til diskussion, hvorvidt Israel led nederlag eller ej.

Travis Malmzon

"Det er fuldstændig fantastisk og bizar oplevelse at man som dansker bliver nød til at indrømme at arabiske medier som Al Jazeera langt overgår den danske presse i kvalitet, lødighed og objektivitet i beskrivelsen af konflikten i Gaza."

Hvorfor egentlig det Hr. Thomsen ???

Tror du ikke på dine egne betragtninger om dansk presse når det kommer til stykket ???