Læsetid: 4 min.

Israel vil formentlig acceptere våbenhvile

Der er stadig udeståender i den våbenhvileaftale, der blev udarbejdet i Kairo onsdag, og den store israelske offensiv i går tvinger formentlig Hamas til at sige ja til israelske 'rettelser'
Den voldsomme israelske offensiv havde i går karakter af permanent besættelse af de områder, der blev erobret, og den har i realiteten tilføjet Hamas et føleligt militært nederlag.

Den voldsomme israelske offensiv havde i går karakter af permanent besættelse af de områder, der blev erobret, og den har i realiteten tilføjet Hamas et føleligt militært nederlag.

MEHDI LEBOUACHERA

Udland
16. januar 2009

JERUSALEM: Tidligt i aftes forlød det, at Israel har accepteret det formelt egyptiske udkast til en våbenhvile, der således synes rykket nærmere. Men der er stadig udeståender i en endelig aftale mellem Israel og Hamas, selvom den islamiske modstandsbevægelse i princippet accepterede det egyptiske udkast ved et pressemøde i Kairo onsdag.

Grunden er ifølge diplomatiske kilder på Vestbredden, at Hamas selv var med til at udforme det. Men alt tyder på, at Israel får det sidste ord i våbenhvileteksten, før kampene stoppes, og de israelske styrker trækker sig tilbage.

Forsvarsminister Ehud Baraks højre hånd, Amos Gilad, var i går i Kairo for at studere forslaget nærmere og præsentere de israelske krav til et kampstop. Først i dag, fredag, vil kabinettet tage endelig stilling for eller imod, men det sandsynlige er, at forslaget godkendes, eventuelt med mindre rettelser.

Disse korrektioner understøttes af Israels militært gunstige udgangspunkt, der blev tilvejebragt i løbet af torsdagen med fremrykning mod centrum i Gaza By, hvor de israelske styrker satte sig fast i det åbne og beskyttede højtliggende al-Muntada-kompleks, som PLO-lederen Yassir Arafat i sin tid lod opføre som præsidentresidens. Israelerne ryddede med artilleri og luftbombardementer en 'korridor' i det tilstødende Tel al Hawa-bykvarter med villaer og lave bebyggelser, som blev undersøgt bygning for bygning.

Gået i panik

Ifølge øjenvidner fra den internationale stab af hjælpearbejdere, der endnu opholder sig i den hærgede land-stribe, lod israelerne kvinder og børn søge ind mod centrum, men tilbageholdt alle mænd. Rapporter om, at byen er gået i panik, understøttes af meldinger om hårde træfninger mellem Hamas-militante og israelere nær centrum. Tre israelske kampvogne blev angiveligt stukket i brand i går eftermiddag, mens to hospitaler samt FN-hjælpeorganisationen UNRWA's lager blev ramt af israelske granater. Også mediehuset i det centrale Gaza By, hvor de arabiske tv-kanaler har kontorer, blev bombet.

Israelske fly har endvidere dræbt Hamas' 'indenrigsminister', Saeed Sayyam, hvilket blev bekræftet af Hamas-kilder.

Den voldsomme israelske offensiv, der i modsætning til de tidligere dage havde karakter af permanent besættelse af de områder, der blev erobret, har i realiteten tilføjet Hamas et føleligt militært nederlag. Og det var næppe uden grund, at Israel valgte at ignorere alle henstillinger om omgående våbenhvile fra bl.a. FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, af hensyn til civile, der er i klemme i krydsilden. Israelerne syntes besluttet på at 'gøre arbejdet færdigt' inden tirsdag, hvor Barack Obama tiltræder som amerikansk præsident og ifølge rygtebørsen i det diplomatiske korps i Jerusalem som sin første handling vil kræve et totalt stop for kampene.

"Israelerne ved, at de kæmper mod tiden," siger en EU-diplomat, der nøje har fulgt hele krigsforløbet via permanent kontakt med vidner i Gaza, "og militært set har de nu et godt udgangspunkt i erobringen af Muntada, der ligger ved vandet, og hvor de kan forbindes med styrkerne nord for Gaza By via flåden, som også er i stand til at levere forsyninger og forstærkninger".

Denne militære realitet satte Amos Gilad i stand til at diktere sine betingelser, da han i går mødtes med egypterne i Kairo. Det vides, at israelernes krav til en våbenhvile er garantier fra USA om effektive modforholdsregler over for den omfattende smugling gennem tunneller fra Egypten til Gaza.

En fuld pakke

Hamas' accept af våbenhvilen bygger på kravet om 'en fuld pakke', nemlig et stop for kampene fulgt op af en åbning af grænseovergangene og fuld tilbagetrækning af alle israelske styrker fra Gaza-striben.

Israelerne vil have en 'udfaset' tilbagetrækning, hvor tropperne bliver, mens nødhjælp føres frem, hvorefter de trækkes tilbage, men uden automatisk grænseåbning. Den skal i den israelske optik forhandles, hvilket Hamas er imod, af frygt for at sådanne drøftelser vil trække ud.

Et andet stridspunkt er varigheden af en ny våbenhvile. Hamas er gået med til et års våbenhvile, Israel vil have en våbenhvile uden tidsramme, således at israelerne bevarer muligheden for nye operationer, hvis det skønnes, at Hamas bruger perioden til en genoprustning. Endelig har Israel betinget sig, at kontrollen med grænsen mellem Gaza og Egypten bliver effektiv og håndteret af amerikanske og europæiske eksperter, således at det omfattende tunnelsmugleri kommer under kontrol, hvilket Egypten har accepteret.

Hamas' pr-sejr

Hamas har formentlig ikke mange muligheder for at ændre på de israelske betingelser uden at risikere yderligere rædsler for den paniske civilbefolkning og har tilsyneladende ligeledes kynisk spillet på tidsfaktoren, nemlig ved at forsøge at holde ud, til Obama er tiltrådt. Men Hamas har vundet en lille pr-sejr ved, at våbenhvilen fra at være et egyptisk-israelsk ultimatum blev 'vendt om' til et egyptisk-Hamas-ultimatum, som blev præsenteret for Israel.

Hamas har endvidere 'vundet' ved, at bevægelsen nu er anerkendt som forhandlingspart - bl.a. er chefen for det politiske bureau, Khaled Mishal, hvis position i Hamas svarer til præsident Mahmoud Abbas' i PA-styret, nu formelt inviteret til topmødet i Den Arabiske Liga, der indledes i dag.

Hamas' begrundelse for at afblæse den våbenhvile, der formelt gjaldt til den 19. december, var, at den ikke havde medført væsentlige forbedringer i den blokade, Israel har gennemført siden 2006, og som blev strammet om Gaza i juni 2007.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her