Læsetid: 5 min.

Israels militære strategi vil medføre massakrer

Israel optrapper propagandakrigen som optakt til en mulig indtrængen i de tætbefolkede byområder, som nu er omsluttet i en jernring, der presser civile og militante sammen på et meget begrænset område
I går forlød det, at Israel sender reservetropper ind i Gaza og forbereder et afgørende slag mod Hamas. I går blev alle ambulancer desuden flyttet til Shifa-hospitalet, da bombardementerne nærmede sig al Quds-hospitalet, hvor mange sårede er blevet bragt hen.

I går forlød det, at Israel sender reservetropper ind i Gaza og forbereder et afgørende slag mod Hamas. I går blev alle ambulancer desuden flyttet til Shifa-hospitalet, da bombardementerne nærmede sig al Quds-hospitalet, hvor mange sårede er blevet bragt hen.

Said Khatib

13. januar 2009

JERUSALEM - "Jeg ved ikke, hvor tæt israelerne er på Gaza Bys bykerne. Det eneste, jeg ved, er, at alle ambulancer i dag er flyttet til Shifa-hospitalet, da et israelsk angreb er på vej i den del af byen, hvor det andet store sygehus, al Quds-hospitalet, er beliggende (i den sydvestlige del, red.) - det er almindeligt, at redningsmandskaber bliver beskudt."

Eva Bartlett, en canadisk hjælpearbejder i Gaza, lød sent i går eftermiddag resigneret i mobiltelefonen.

Hun kunne høre israelerne, men ikke se dem, og det eneste, hun vidste, var, at 17 alvorligt sårede via koordinering mellem Røde Kors og den israelske hær havde fået grønt lys til videre transport til den egyptiske grænseovergang ved Rafah - og at de havde ventet siden 10.30 samme formiddag.

"Og kommer de afsted," sagde hun ved 18.30-tiden, "kører de langt fra i sikkerhed, for koordineringen er med de israelske vejspærringer, ikke med tropperne i terrænet. Og der skydes jævnligt på ambulancer - for to dage siden blev to redningsfolk ramt undervejs til sårede."

'Levende skjold'

Ja, der skydes efter ambulancer, hvis de mistænkes for anvendelse til regruppering af militante Hamas-enheder. Under den anden intifada 2000-2003 blev palæstinensiske militante afsløret i at misbruge ambulancer, men i den aktuelle krig er misbrug ikke dokumenteret. Det har ikke hindret den israelske propaganda-maskines verbale spærreild om Hamas' kujonagtige kampmoral. Ifølge israelerne gemmer Hamas-ledelsen sig i kælderen under Shifa-hospitalet, og fodfolket bruger sagesløse civile som levende skjold. Skoler, benzintanke og voksmannequin'er i battledress mineres i opgange og døre i håb om at sprænge israelere. I går handlede den mest opsigtsvækkende historie i Yediot Ahronot, det største israelske dagblad, om en skole i en nordlig forstad til Gaza City, hvor 150 israelske soldater havde søgt ind for natten. Om morgenen opdagede de, at skolen var mineret med sprængstof forbundet til en detonator et stykke væk - avisen havde billede af skole, ledninger og detonator.

Problemet med den historie såvel som de andre beretninger er, at de ikke kan tjekkes af uafhængige kilder som følge af Israels medie-mørklægning af krigshandlingerne.

Inde i Gaza er kun arabiske medier på landjorden, og de er afhængige af Hamas-briefinger, der - som det var tilfældet i aftes - fortæller dem, at organisationen er "meget tæt på den endelige sejr".

Sært enslydende lød det fra Ehud Olmerts kontor, at de væbnede styrker var "meget tæt på at have opfyldt de mål, der er sat".

Hvad de mål helt konkret er, svæver dog i et tomrum - regeringens trojka bestående af Olmert, udenrigsminister Tzipi Livni og forsvarsminister Ehud Barak synes stadig at være uenige om, hvor vidt operationen skal indstilles eller - som premierministeren vil - skal føres ind i kernen af Gaza By og andre byer med det formål en gang for alle at eliminere Hamas' militære og politiske strukturer.

Jernring om Gaza By

Som det så ud i aftes, var der god grund til at flytte ambulancerne fra al Quds-hospitaler. De israelske styrker har i en knibtangs-bevægelse lukket Hamas inde i Gaza Bys bykerne ved dels at indtage de tidligere israelske bosættelser syd for byen, hvorfra de kan rykke frem langs kysten, og dels stå i Jabalya-flygtningelejrens udkant nord for byen.

Israels hærs hjemmeside angiver, at tropperne i går angreb 25 mål, herunder otte Hamas-enheder, to mortér-stillinger og fire affyringsramper. Fra søsiden sendtes 26 granater mod Gaza City og - som et absurd memento - 165 lastbiler med nødhjælp krydsede grænsen fra Israel.

Under de lakoniske erklæringer ligger en fortsat tæppebombning af det overbefolkede byområde fra luften, søsiden, med artilleri, kampvogne, morterer og fulgt af ingeniør-troppernes bulldozere, der 'baner vej' for larvefødderne uden om trafikårer, der frygtes mineret. Israels optrapning af meldinger om Hamas' "bevidste brug af civile som skjold" kan have til formål at forberede offentligheden på civile tab i en langt større skala, end hidtil set, nu hvor 930 er dræbt, heraf en fjerdedel børn, nemlig hvis de israelske styrker går ind til kernen af Gaza By, hvor mange civile nu har søgt tilflugt i mangel af flugtveje.

Hamas har et netværk af tunneller under boligområderne, der vil gøre det nemmere for dem at kæmpe en egentlig by-krig. I modsætning til tunnellerne i grænseområderne, bl.a. i Rafah, som Israel i stort har udbombet, er byerne tunnel-systemer formentlig stadig intakte.

Vil foregribe kritik

Israelernes forargelse over, at Hamas 'gemmer sig bag civile' har samme formål; at berede en kritisk verdensopinion på monumentale rædsler i en by-krig, hvor Hamas vil have en fordel. Qassem-brigaderne er bevæbnede med håndvåben, morterer, maskingeværer, antitankvåben (PRG'er) og sprængstoffer, udover et arsenal af raketter, der i går stadig blev affyret mod den israelske by, Beersheva, men hvis intensitet er faldende som følge af den israelske offensiv.

Israelerne har hånet Hamas-militsen for, at den ikke møder dem i "åben kamp uden for byerne", hvilket selvsagt ville være selvmord for en styrke, der er bevæbnet som en middelsvær politistyrke.

Så Hamas 'gemmer sig' i flygtningelejre, karréer og altså blandt civile, bl.a. fordi de bor i flygtningelejre og karréer. Det er sandsynligt, at de på nuværende tidspunkt ønsker en konfrontation i de tæt bebyggede boligområder, vel vidende at det vil betyde en massakre på civile, og det er den situation, soldaten Ehud Barak og premierminister-kandidaten ved Israels valg 10. februar, Tzipi Livni, ønsker at undgå. Ikke af hensyn til de palæstinensiske ofre, som i den israelske ledelses optik er 'Hamas' ansvar', men fordi en by-krig vil betyde langt større tab end de i alt 14 dræbte, Israel har lidt.

Erfaringerne fra begge Libanon-krigene (1982 og 2006) viser, at israelske vælgeres opbakning daler i takt med voksende tabstal. Lige nu rykker israelerne frem fra boligkvarter til boligkvarter, men i forsigtigt tempo og først efter at luftvåbenet har 'ryddet op' i terrænet foran dem med bombardementer, der udsøger såvel bygninger som alt, der bevæger sig på landjorden. Denne 'luft-paraply' bliver vanskelige at styre, hvis styrkerne når helt ind i den tæt bebyggede centrum, hvor snigskytter og mineringer vil udgøre en permanent risiko.

I går lignede situationen til punkt og prikke den skitse, en palæstinensisk kollega på avisen Al Akhbar i Beirut tegnede for flere uger siden, nemlig Gaza-striben med en 'bræmme' langs grænsen til Israel: "Sikkerhedszoner", sagde han, "efter samme model som i Libanon fra 1978 til 2000. De vil skubbe raket-batterierne tilbage i landskabet og give Israel mulighed for at kunne rykke hurtigt ind og ud i straffeaktioner".

Det arbejde er indledt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

".....vil medføre massakrer"? Det gør den jo allerede!

Det er besynderligt at Israel ikke har valgt for lang tid siden at evakuere palæstinensere, mødre med børn og gamle kvinder, ligesom udenlandske statsborgere. Hvor svært kan det være at redde børn?
Med ingen flugtveje og redningsmuligheder er og bliver dette et folkedrab!

Bente Simonsen

Nogen gang må tro på, hvad man ser og hører (handlinger) og ikke på propaganda. Og handlingerne viser desværre et ganske ensiddig billede af situationen. Folkdrab!

Inger Sundsvald

”Det er jo forfærdelige billeder vi ser … MEN …”

siger vores statsminister, som stort ikke kan sige en sætning uden dette MEN… , på trods af at det er netop dét han bebrejder oppositionen, når den ikke kan gå helt og fuldt ind for f.eks. tegninger m.v.

Det er den stedlige militære magt dvs. Hamas, der har ansvaret for at gennemføre evakuation af civile fra kampzonen.

Hamas har gjort det modsatte. De udnytter hæmningsløst de civile ofre i krigen til egen fordel ved at bruge befolkningen som skjold og derved af uransagelige årsager vende verdensopinionen imod Israel.

Det er et flot propagandanummer.

"Hamas har gjort det modsatte. De udnytter hæmningsløst de civile ofre i krigen til egen fordel ved at bruge befolkningen som skjold og derved af uransagelige årsager vende verdensopinionen imod Israel."

er det noget du får af vide af din delingsfører?

Ellers kom lige med beviserne for dine påstande, Jeg kan ikke selv finde dem. De er ikke ligeså nemme at finde som de utallige beviser på at 11. september var en "false flag operation" der kunne ha været undgået hvis ikke kræfter i USA skulle bruge det som katalysator til "new world order".

Beviset kører i billedform 24 timer i døgnet på samtlige nyhedskanaler, så din evne til at søge og filtrere information må være begrænset.

Torben Madsen

Det er Hamas som startede med at skyde raketter ind i Israel.
Hamas har ikke anerkendt Israels ret til at eksistere.
Hamas lang sigtede mål er at overtage Israel og smide israelerne ud.

Hvad skal Israel gøre?

Man siger at israelerde er gået for hårdt til værks.
Man siger at israelerde er de stærke
Man siger at israelerde skulle bruge lidt mere fantasi.

Hvad skal Israel gøre?

Tak for linksene, det var ganske forfærdelige videoer. Disse billeder har jeg aldrig set før og de viser jo klart hvor håbløs situationen er.

Torben Madsen:

”Det er Hamas som startede med at skyde raketter ind i Israel.”

Det er interessant at iagttage, hvordan denne propagandaløgn i disse dage alt for ofte forbliver uimodsagt. Det er jo simpelthen noget vås uden lige at sige at påstå, at den nuværende situationer en konsekvens af Hamas beskydning af Israel med raketter.

Siden Israel blev grundlagt har området været præget af en voldsspiral, hvor den ene part altid har hævnet sig på modparten der så igen har hævnet sig osv. osv.

Det er imidlertid en meget anvendt teknik at de vestlige medier altid beskriver israelernes voldshandlinger som et modsvar på og en konsekvens vold begået af palæstinenserne, mens de voldshandlinger der bliver begået af palæstinenserne aldrig bliver sat ind i en kontekst.

Det er meget muligt at israelernes folkedrab i Gaza er en konsekvens af palæstinensernes beskydning med raketter, men så må man vel også gå ud fra denne raketbeskydning er en konsekvens af handlinger begået af israelerne?

Krig har ikke samme definition som besættelse og folkemord.

Nogle kalder Israels operation "Cast Lead" i Gaza en krig og mener at Hamas aktioner tåler sammenligning med Israels og at en våbenhvile skal indrømmes af begge parter i samme mål, men spørgsmålet er hvor langt Israel skal have lov til at trække nulpunktet for våbenhvilen til deres position.

Hvor rimeligt er det at kun Gaza skal afvæbnes, at Gaza skal acceptere total blokade, at deres folkevalgte regering ikke anderkendes men at de skal anderkende Israels og at besættelse og belejring er status quo for våbenhvile.

Hvor længe kan en besættelse vare før det er en annektion og hvorlænge vil det derefter vare før der er stemmeret til alle?

Hvor længe vil vi kalde det zionistiske apartheidstyre demokrati, nu hvor arabiske partier endda åbent nægtes opstilling af racehygiejniske årsager?

Når man stemmer partier til magten, der går ind for statsterrorisme, så beder man heller ikke om fred.
USA og Israel har haft regeringer, der klart har støttet og gennemført statsterrorisme.
den bliver ikke bedre af, at den er demokratisk valgt

"Når man vælger en terrororganisation til at repræsentere sig, så beder man ikke om fred."

Vibe, det er den klassiske dæmonisering af en befolkning, som er nødvendig for at retfærdiggøre massakren på civile. NYT ved Thomas Friedman gjorde det på samme måde, da NATO bomber regnede ned over skoler, broer m.m. i Serbien. Det er den civilbefolknings skyld, så vi kan ikke have ondt af de utallige mødre, som må se deres børn bløde ihjel. De "klynker" - især araberne, er det ikke det, som du andetsteds har skrevet.

Mht. din vurdering om udsigter til fred, er det måske værd at notere at Hamas ellers havde sluttet sig til hovedparten af det internationale samfund ved at forslå en diplomamtisk løsning med 2 stater efter 1967 grænserne. Dette stemmes der om hvert år i FNs Generalforsamling, og hvert år er der næsten enighed - USA, Israel og en lille håndfuld (3-4) små lande stemmer imod. Men dette er vel ikke relevant i den rensede historie, som vi hører så meget: Israel ønsker fred; Hamas ønsker krig. Uanset, hvem der starter - i dette tilfælde var det Israel, som brød våbenhvilen ved at gå ind i Gaza og dræbe 7 palestinensere. Og ifølge avisen Ha'aretz, var planlægningen af Gaza invasionen allerede i gang i marts ved Barak m.fl. På denne baggrund er det sgu svært at tale om selvfosvar.

Anders Poulsen

hvis jeg kun skal tag udgangspunkt i de billeder der kommer ud fra Gaza, er 100% af alle tab civile og størstedelen af dem er børn.

har ikke det store til overs for arabisk retorik og slet ikke arabisk jurnalistik.

Alle de TV-billeder der kommer ud af Gaza i øjeblikket er godkendt enten af Hamas eller Israel, så det skal ses med filter.