Læsetid: 2 min.

Hvad kan vi gøre for at redde planeten?

Nogle af verdens førende klimaforskere er blevet spurgt, hvad vi kan gøre for at forberede en Plan B, der kan afbøde de værste følger af global opvarmning
Udland
3. januar 2009

Jim Lovelock, forfatter til Gaia-teorien:

"Jeg har aldrig troet, at Kyoto-aftalen ville føre til nogen effektiv nedskæring i drivhusgas-emissionerne, så jeg er hverken mere eller mindre optimistisk over for mulighederne for at sænke CO2-udledningen, end jeg var for 10 år siden. Jeg er imidlertid mindre optimistisk over for, om Jordens klimasystem er i stand til håndtere de forventede stigninger i atmosfærens CO2-niveau. Jeg er uenig i, at geomanipulation er en farlig adspredelse, og jeg er uenig i, at det aldrig under nogen omstændigheder skal overvejes, om det kan være løsningen."

Professor Chris Rapley, direktør på the Science Museum (Videnskabsmuseet, red.) i London:

"Min virkelige bekymring er, at behovet for handling nu virkelig haster. Det, der sker i de arktiske egne, antyder, at vi allerede er ved at passere et vigtigt vendepunkt. De tiltag, der er blevet sat i værk, som svar på finanskrisen, antyder, hvor massivt og hvor hurtigt det er muligt at reagere. At redde vores økosystem virker som mindst lige så vigtigt som at redde det verdensomspændende kartel af grådige finansfolk."

Professor Kerry Emanuel, Massachusetts Institute of Technology, Cambridge:

"Mens en geoteknisk løsning er den mindst ønskværdige, så er sandsynligheden for, at vi får global aftale omkring CO2-udslip, før det er for sent, meget lille."

Professor John Latham, Det Nationale Center for Atmosfæreforskning, USA:

"Da CO2-niveauet vil stige i lang tid endnu, mener vi, at det er vigtigt at udforske de geotekniske muligheder, der vil kunne stabilisere Jordens temperaturer i så lang tid, at vi har tid til at udvikle mere rene energiformer."

Professor David Archer, Chicago Universitet:

"Den kuldioxid, der er sluppet ud i atmosfæren vil fortsætte med at påvirke vores klima i mange tusinde år. Men at sætte sin lid til geomanipulation, om at spraye sulfatpartikler ud i atmosfæren, vil være det samme som at sætte planeten i respirator. Hvis fremtidens menneskehed ikke kan betale den klimaregning, som vi efterlod dem, mange tak, så vil de komme til at tage klimaforandringernes værste stød i løbet af meget kort tid."

© Udvalgte citater fra Independent

Oversat af Lise Richter og Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her