Læsetid: 3 min.

Kaos på Lampedusa

Flygtninge på Lampedusa protesterede i weekenden mod den italienske regerings plan om at iværksætte direkte hjemsendelse fra den lille ø. De får opbakning fra befolkningen på Lampedusa: 'Begge parter føler sig som ofre for regeringens politik', siger en læge på modtagelsescentret på øen
Borgmesteren for Lampedusas 3.000 indbyggere, Bernardino De Rubeis, taler i megafon til demonstranter - både fastboende og illegale flygtninge - som er mod, at der skal opføres et center til identificering af illegale flygtninge. For det vil betyde, at de skal forblive på øen i månedsvis i modsætning til nu, hvor de hurtigt at blive sendt til det italienske fastland, hvor deres sag behandles.

Borgmesteren for Lampedusas 3.000 indbyggere, Bernardino De Rubeis, taler i megafon til demonstranter - både fastboende og illegale flygtninge - som er mod, at der skal opføres et center til identificering af illegale flygtninge. For det vil betyde, at de skal forblive på øen i månedsvis i modsætning til nu, hvor de hurtigt at blive sendt til det italienske fastland, hvor deres sag behandles.

Mauro Seminara

Udland
26. januar 2009

Situationen på den italienske ø Lampedusa syd for Sicilien og stik øst for Tunesiens kyst er kaotisk. Som konsekvens af den rekordstore tilstrømning af bådflygtninge vil den italienske regering nu iværksætte direkte repatriering fra den lille ø.

I protest mod regeringens beslutning, som vil medføre, at der foruden øens nyopførte modtagelsescenter skal indrettes faciliteter til identifikation og udvisning af flygtninge, indledte Lampedusas 6.000 indbyggere fredag en generalstrejke.

Lørdag morgen forcerede over 1.000 flygtninge indhegningen omkring modtagelsescentret og bevægede sig ind til torvet i den eneste by på øen, hvor de i fællesskab med Lampedusas faste indbyggere demonstrerede mod den italienske regerings planer:

"Der er ikke længere forskel på de faste indbyggere på Lampedusa og flygtningene på modtagelsescentret. Begge parter føler sig som ofre for regeringens politik," udtaler Roberto Zagami, som er læge ved modtagelsescentret på Lampedusa.

Men den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, fastholder, at regeringen har styr på situationen:

"Borgerne på Lampedusa skal forholde sig i ro, for situationen er under kontrol. Vi vil sørge for, at de får en kompensation for denne ulykkelige situation, som ikke skyldes regeringen, men den kendsgerning, at Lampedusa er den del af Italien, som ligger tættest på Afrika," sagde Berlusconi lørdag i en tale ved et vælgermøde i forbindelse med det forestående valg til regionalforsamlingen på Sardinien og tilføjede:

"Immigranterne på Lampedusa befinder sig jo ikke i en koncentrationslejr. De var blot inde i byen for at drikke en øl, som de plejer at gøre."

Sultestrejke

I fjor ankom der omkring 31.000 bådflygtninge til Lampedusa, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2007. Øens modtagelsescenter har kapacitet til 840 flygtninge, men huser lige nu mere end det dobbelte. Modtagelsescentrets funktion er primært humanitær, og normalt overføres flygtningene efter få dages ophold på Lampedusa til andre flygtningecentre på det italienske fastland.

Men nu vil regeringen effektuere direkte hjemsendelse af flygtninge fra lande, som har en bilateral repatrieringsaftale med Italien. Det drejer sig aktuelt kun om flygtninge fra Egypten og Tunesien. I morgen rejser den italienske indenrigsminister, Roberto Maroni, fra partiet Lega Nord, til Tunis for at aftale de praktiske omstændigheder omkring hjemsendelsen af 1.200 flygtninge fra Tunesien med landets præsident, Ben Ali. Indbyggerne på Lampedusa frygter, at regeringens initiativ vil omdanne øen til en fangekoloni. Roberto Zagami betegner situationen som "rødglødende":

"Beslutningen om direkte hjemsendelse vil medføre, at flygtningene skal opholde sig på øen i fem til seks måneder. Det tager tid at identificere dem og afgøre, om de har ret til politisk asyl," siger Roberto Zagami til Information. Han fortæller endvidere, at 590 tunesiske flygtninge på modtagelsescentret, som frygter politisk forfølgelse i hjemlandet, er gået i sultestrejke.

"Min kone er i Bergamo (nær Milano, red.), og jeg vil se hende. Jeg krydsede den tunesiske ørken til fods og ankom til Libyen, hvor jeg betalte 2.000 euro for at komme videre til Italien. Jeg burde kun have været få timer på modtagelsescentret, men jeg har været her i over 30 dage. Vi sover som dyr på jorden," udtaler den 26-årige tuneser Amor til avisen Corriere della Sera.

Arrogance og sjuskeri

I august indgik den italienske regering en aftale med Muammar Gaddafi om fælles patruljering af den libyske kyst for at bremse flygtningestrømmen. Italien skal til gengæld over de næste fem år betale libyerne fem milliarder dollar til finansiering af motorveje og elektronisk overvågning af de libyske grænser for at bremse flygtningestrømmen fra det afrikanske kontinent. Men Libyen har endnu ikke implementeret de aftalte foranstaltninger. Derfor vil regeringspartiet Lega Nord nu iværksætte direkte repatriering fra Lampedusa for at tvinge Libyen til at overholde de indgåede aftaler:

"Med implementeringen af aftalen med Libyen vil 2009 blive året, hvor bådflygtningene ophører med at gå i land på de italienske kyster. I sommersæsonen vil der kun ankomme turister og ikke flere bådflygtninge til Lampedusa," udtalte indenrigsminister Maroni tidligere på måneden.

Lega Nord blev den store vinder ved forårets parlamentsvalg i Italien, og partiet dikterer således store dele af Berlusconi-regeringens politik på flygtningeområdet. Såvel oppositionen som repræsentanter for EU og FN har kritiseret den italienske regering for at være på kant med internationale konventioner. Som reaktion på regeringens håndtering af situationen på Lampedusa skriver Giuseppe D'Avanzo i en kommentar i avisen La Repubblica:

"Regeringens initiativ, som er en mellemting mellem arrogance og sjuskeri, ser bort fra, at strafferetslige instrumenter (tilbageholdelse, fængsling, udvisning) kun kan være en del (ofte den mindst relevante) af en flygtningepolitik, som skal tage hensyn til internationale aftaler, humanitære nødsituationer, balancen mellem flygtningestrømmen og arbejdsmarkedet, den offentlige orden og forholdet til flygtningenes oprindelseslande."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her