Læsetid: 2 min.

Klimachef til Obama: Drop kul og CO2-kvoter

NASA's ledende klimaforsker appellerer til den ny præsident om at indføre CO2-skat, afvikle kulkraft og forske i sikker atomkraft
Udland
3. januar 2009

NASA's ledende klimaforsker, professor James Hansen, appellerer nu i en personlig henvendelse til Barack Obama om at udvise radikalt lederskab i kampen for at redde klimaet, når denne tiltræder som USA's næste præsident den 20. januar.

"Der er en dyb kløft mellem de handlinger, som overvejes i de politiske cirkler, og det videnskaben fordrer, hvis planeten skal beskyttes," skriver James Hansen i brevet, der er underskrevet sammen med hustruen Anniek og stilet til Barack Obama og dennes hustru Michelle.

"Jim har tidligere rådgivet regeringer gennem de formelle kanaler, men sagens presserende karakter nødvendiggør nu en personlig appel," anfører klimaforskeren, der er chef for NASA's Goddard Institute for Space Studies.

Hansen mener, at en fortsættelse af Kyoto-tænkningen med fastlåste mål for CO2-reduktion og CO2-kvotesystemer er "ineffektiv og ikke på niveau med klimatruslen".

"Den kan føre til spild af endnu et årti og låse os til katastrofale konsekvenser for vor planet og for menneskeheden," siger han.

Tre krav til handling

James Hansen mener, at kvotesystemet, som er del af Kyoto-tænkningen og bruges i EU, og som er med på Barack Obamas egen ønskeliste, rummer betydelige smuthuller og stimulerer misbrug og spekulation.

"Det er stadig muligt at undgå klimakatastrofer, men kun hvis politikken er i overensstemmelse med, hvad videnskaben peger på som nødvendigt," skriver James Hansen og anbefaler tre drastiske initiativer.

For det første et stop for opførelse af nye kulkraftværker og en udfasning af de eksisterende, hvis de ikke er udstyret med den endnu eksperimentelle CCS-teknologi til indfangning og efterfølgende deponering af CO2 i undergrunden.

"Dette er en ufravigelig betingelse, hvis klimaproblemet skal løses. Udledningerne fra kul må afvikles i en fart," skriver Hansen, der påpeger, at afbrænding af kul giver lige så meget CO2 til atmosfæren som afbrænding af olie, benzin og gas tilsammen.

"Kulkraftværker er dødens fabrikker. Det kan ikke undre, at unge mennesker (og nogle knap så unge) er begyndt at blokere opførelsen af nye," hedder det i brevet.

Skatten skal stige

For det andet anbefaler James Hansen en gradvist stigende skat på CO2 som et mere effektivt instrument end kvoteordninger.

"En CO2-skat er ærlig, klar og effektiv (...) Bevidstheden om en stigende afgift på CO2 vil påvirke befolkningens livsstilsvalg på kort, mellemlang og lang sigt," mener klimachefen, der anbefaler en fuldstændig tilbageførsel af afgiftsprovenuet til befolkningen.

Den tredje anbefaling fra James Hansen er en forstærket forskning i en fremtidig generation af atomreaktorer - såkaldt fjerde generation - der kan brænde atomaffald.

Kritikere indvender, at sådanne reaktorer - hvis de kan realiseres - ikke kan være klar før 2030 og derfor kommer for sent til at gøre noget effektivt ved klimaproblemet.

"Den nødvendige tid (til udvikling) kan imidlertid afkortes meget via et præsidentielt initiativ og Kongressens støtte" til forskning og udvikling, mener James Hansen.

Han mener, at energibesparelser og vedvarende energi er de vigtigste strategier og noterer, at "der er ikke behov for en beslutning om at installere atomkraft i stor skala."

Men en ny generation af sikre reaktorer, der også kan løse det radioaktive affaldsproblem, kan blive nødvendig, hvis potentialerne i vedvarende energi og besparelser ikke realiseres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Skovgaard Jensen

Jeg fristes til at tage John Fredsteds ord fra ham, da han så ofte ubevist har taget dem fra mig, og brugt dem meret koncist:
"Jeg er udpræget enig. Men - og det er ikke, fordi jeg har nogen forkærlighed for at lege lyseslukker - det kommer aldrig til at ske: Flertallet af politikere tør ikke gennemføre bare en flig af de tanker, som der her...”
http://www.information.dk/178144

På den anden side klamre jeg mig til Jørgen Steen Nielsens ukuelige optimisme og sind, selvom jeg synes tonen i hans artikler gik en oktav ned i december måned.

Jørgen Steen Nielsens argumentation ville sandsynligvis være at James Hansens forslag ikke vil løse noget, men måske give så meget tid at verdenssamfundet kan omstille sig til en ny virkelighed med udvikling uden vækst.

Og så skynder jeg mig at gå i seng inden John Fredsteds dæmon tager den tanke fra mig.

John Fredsted

@Jens Skovgaard Jensen: Du skal være hjertelig velkommen. Nåede du i seng?

Jens Skovgaard Jensen

@John Fredsted: Tak og nåede i seng, men din dæmon sad tålmodigt og ventede med morgenteen..

Prøvede at gøre op om 2008 netto var et godt eller skidt år for håbet. Jeg synes at reportagerne fra Poznan var noget tvetydige, men hvis jeg tager fra min egen sfære føler jeg at min, ikke mindst af mig, oplyste omgangskreds, enten helst vil tro at klimakonferencen i København bare skal overstås så vi kan snakke om noget andet, eller bare ikke gider høre på budbringeren. Flertallet af dem jeg er i berøring med synes mere eller mindre ubevist, at hamstre alt hvad de kan komme i nærheden af før en rationalisering sætter ind. Alle holder betingelsesløst f.eks. fast på retten til sommerferie sydpå og vinterferie i højderne, eller i det mindste drømmen om den hvis budgettet ikke lige er til virkeliggørelse af reklamernes bud på en virkelighed. Så længe drømmen kan findes i en Hollywoodfilm stemmer mennesker på politikere der foregiver at kunne bibeholde sceneriet.
Og så vandt din dæmon igen John Fredsted. Ikke en ren copy-paste, men det er tæt på.

Noget i vores psyke forhindrer løsning af de store problemer.
Der var mange, der advarede om finanskrisen, men få lyttede.
Hvad skal der mon til for at vi som race kan blive lidt mere proaktive?

Der ses faktisk eksempler på proaktive kulturer.
Tikopia, en lille ø i Stillehavet, har de sidste 3000 år haft en stort set uændret levevis, som holder befolkning og natur i balance. Dette er baseret på helt bevidste policies vedr. fødselstal og omgang med naturen.
Det kan med andre ord lade sig gøre.

Jens Skovgaard Jensen

@Jens Bryndum: Enig, men frustrerende at vi tilsyneladende skal så meget ondt igennem før vi når dertil og formodentlig på nogle rester selv fantasien ikke kan rumme.
Jeg kendte ikke din ø, men selv den viser jo at det i vor tid ikke kan lade sig gøre for et land at leve i cølibat. De fysiske rammer vil komme under pres. Det stigende salte hav vil på trods af dæmninger ødelægge øens ferskvand, uanset om høje bjergsider og klippehuler hidtil har givet kortvarig beskyttelse mod ekstreme vejrsituationer. Men øen kan give inspiration til det nye. Måske verden om noget har brug for filosoffer og tænkere der kan give modspil til den psyke du omtaler. Og hvor har du ret med den psyke. Verden venter bare på at et eneste lille land tager beslutningen og gør hvad videnskaben råder til, uden at skulle holde i hånd med resten af jordens lande. En sådan handling ville have lang større og anderledes indflydelse på fremtiden end om størrelsen på nogle procenter.

Og nu hiver John Fredsteds lille dæmon i mit bukseben og visker op til mig: ”Det vil aldrig ske...”

John Fredsted

@Jens Skovgaard Jensen: Jeg undskylder, at min lille dæmon sådan ter sig, men jeg har på fornemmelsen, at du er stærk nok til at håndtere den :-).

John Fredsted

@Jens Skovgaard Jensen & Jens Bryndum:

I er begge inde på det i mine øjne helt centrale: Den moderne tilsyneladende materielt og økonomisk umættelige forbrugers psyke, der måske nok bekymrer sig over fremtiden, men samtidig uansvarligt barnagtigt insisterer på at opretholde 'retten' til uden grænser at forbruge sine omgivelser.

Det er denne grundlæggende infantile psyke, som jeg kalder "børn med magt"-psyken, der for alvor gør mig pessimistisk med hensyn vore chancer for at slippe fornuftigt igennem de kommende årtiers gigantiske udfordringer. Fordi det er denne psyke, der bestemmer, hvor krydsene sættes i stemmeboksen ved hvert valg. Det er derfor, at jeg er temmelig overbevist om, at vi kommer til at stemme os selv lige ned i afgrunden.

Denne opførsel er naturligvis ubodelig dum, specielt hvis man har børn og/eller børnebørn, for hvad er det så lige man mener med ordene "Jeg elsker mine børn"? Men som Sigmund Jensen så passende skriver i hans roman "Hvide dværge. Sorte huller":

"Det er ikke kærligheden, der holder verden i gang, uanset hvor højt Gud har elsket den. Tværtimod er det harmen og kynismen, der er handlekraftens grundstof."

Christian De Coninck Lucas

"Hvad skal der mon til for at vi som race kan blive lidt mere proaktive?"

Vi skal have i et samfund ,der er domineret af åbenhed i stedet for hemmeligheder. Siden 2. verdenskrig har ameirkanerene vedtaget en stribe love, der militariserer og kompartmentaliserer AL videnskab og teknologi, der kan true den økonomiske status quo, En admiral i Narional Security Council har direkte sagt, at hans job ene og alene er at opretholde verden energi staus quo. Dvs. at althver der kan true oliegiganterne undertrykkes og hemmeligholdes - ofte af Atomic Energi Commission go/eller National Recoinnaissance Office.

Stort set alle store beslutninger tages udemokratisk og bag lukkede døre ofte med private og transnationale interesser ved roret. Politikere som Bush, Blair og Fogh er ikke meget mere end agenter for disse interesser.

De fleste mennesker bliver på det nærmeste hjernevasket af den ensidige tv-dækning af alt fra Finans til Irak. Det var de samme bankøkonomer med deres positive bias og de samme "sikkerhedds analytikere" med deres totalt manglende indsiogt i irakisk historie, der hver dag serverede den samme dårlige, pro-Bush/AFR ret.

Hvis danskerne føler sig vildledt eller det der er værre, jamen så har de min sympati, men det kræver altså et minimum personlig indsats at forstå hvad der sker på denne planet, og hvis nogen føler sig forarget eller demokratisk trådt på, så foresllr jeg at de læser op på Machiavelli. Så er al spin og løgne ti gange nemmere at gennemskue. Vi er hvor vi ert pga. hemmeligheder og løgne.

Forøvrigt mener jeg, at Rothschild Familien ikke har noget at gøre i den danske undergrund. Men ellers tak for jeres viunderlige hjælp gennem årene (not!).

"Flertallet af politikere tør ikke gennemføre bare en flig af de tanker, som der her...”, sagde John --

Fuldstændig enig! Forstår politkerkene overhovedet noget af videnskaben bag eller er "klimapolitik" gået op i deal-making og smarte slogans?

Jeg tror det har noget med gruppe-tænkning at gøre. Vores tendens til at tro, gruppen har ret, er så stærk, at vi ofte vælger flertallets virkelighedsopfattelse, selvom vores sunde fornuft tilsiger det modsatte.
Min tror, at de fleste udmærket ved - i et lag lige under bevidstheden, at vores brug af planetens resourcer er uholdbar. Men så længe alle andre tonser derudad, tænker de, at de går nok.
Jeg læste engang om et eksperiment, der gik ud på at lade en gruppe udpege en korteste streg på tavlen. Én streg var tydeligt kortere end de andre. Kun én person var forsøgsperson - de øvrige var hemmeligt instrueret i at vælge en for lang streg.
I langt de fleste tilfælde valgte forsøgspersonen den samme lange streg som de andre i stedet for den streg, han udmærket kunne se, var kortest.

John Fredsted

Ja, det er fand'me skræmmende.