Læsetid: 2 min.

Vil krigen holde høgen for døren?

Benjamin Netanyahu er kynismens stemme i Israel. Et af Gazakrigens formål er at holde ham fra at vinde premierministerposten ved det kommende valg. Ifølge nye meningsmålinger kan det meget vel lykkes
Benjamin Netanyahu er kynismens stemme i Israel. Et af Gazakrigens formål er at holde ham fra at vinde premierministerposten ved det kommende valg. Ifølge nye meningsmålinger kan det meget vel lykkes
12. januar 2009

ANALYSE | Han kaldes konsekvent ved sit familære kælenavn: Bibi. Den tidligere premierminister og nuværende Likud-leder, Benjamin Netanyahu, har da også én bestemt kvalitet, som de fleste mennesker genkender fra deres nærmeste familie: han er umulig at slippe af med!

Fra 1996 til 1999 var han Israels premierminister. Indtil for nylig stod israelsk politiks evige høg så til endnu en gang at indtage landets højeste embede. Det er noget nær det ultimative mareridt for de kræfter i Israel, der ønsker en tostatsløsning.

Netanyahus holdning til fredsforhandlinger med palæstinenserne er nemlig den, at han vil sætte sig til til forhandlingsbordet, så snart palæstinenserne har smidt Hamas på porten, sat en stopper for al voldelig modstand mod den israelske besættelse og opgivet kravet om et delt Jerusalem, nedlagte bosættelser på Vestbredden og de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage.

Kort sagt: når palæstinenserne har kapituleret totalt overfor Israels krav.

Populær krig

Netanyahus Likud-parti var indtil for nylig favoritter til at vinde parlamentsvalget den 10. februar. Men ifølge den seneste meningsmåling fra Tel Aviv Universitetet står centrum-venstrekoalitionen nu at få til ligeså mange mandater som Netanyahu.

Det er krigen mod Hamas i Gaza, der har boostet den siddende regerings popularitet i befolkningen. Mindst 80 procent støtter krigen, der fra et militært perspektiv er langt mere vellykket end samme regerings skarpt kritiserede krig mod Hizbollah i Libanon i sommeren 2006.

Olmerts håb

Den hårdhændede Gazakrig (900 dræbte, ødelagt infrastruktur, mangel på mad, vand og elektricitet) kan meget vel ende med at gøre den nuværende udenrigminister, Tzipi Livni, til Israels anden kvindelige premierminister.

Alt efter behag indeholder det en opløftende eller tragikomisk pointe: at Gazakrigen var noget nær det bedste, der kunne ske for håbet om, at fredssøgende politikere vil sidde ved magten de næste fire år.

Den blot 48-årige Tzipi Livni blev udnævnt til midterpartiet Kadimas premierministerkandidat, efter den siddende Ehud Olmert blev presset til ikke at genopstille på grund af korruptionsanklager. Den tidligere Mossad-agent forventes at følge den linje, som Olmert udstukket i interviews i løbet af efteråret.

Olmerts ublu udtalelser om vejen til fred har overrasket mange i Israel. En tostatsløsning er ikke bare et valg, men en nødvendighed, har Olmert sagt. Og mere kontroversielt: Jerusalem, som både israelere og palæstinensere betragter som deres naturlige hovedstad, bør deles i en endelig fredsslutning.

To onder

I Olmerts eget hoved tager Gazakrigen sig ganske givet ud som en politisk beslutning, der ikke gør muligheden for fred mere fjern, men tværtimod bringer den nærmere. Som magasinet NEWSWEEK skriver, tjener krig nemlig ofte som en forlængelse af diplomati i Mellemøsten. Og Olmerts krig mod Hamas er samtidig en krig for det mere forhandlingsvenlige Fatah og selvstyrepræsident Mahmoud Abbas.

Hvis det lykkes at svække Hamas afgørende, og undgå ydmygelser à la tilfangetagelser af israelske soldater som under Libanonkrigen, vil Kadima og forsvarsminister Ehud Baraks Arbejderparti meget vel genvinde den sikkerhedspolitiske tillid, som de mistede efter deres mislykkede Libanonkrig. Den genvundne tillid kan så omsættes i forhandlinger med Fatah, håber man.

Det er en kalkuleret taktik. Nogen vil kalde den kynisk, andre ligefrem brutal.

Men i kulissen lurer Bibi. Og han repræsenterer en kynisme, som den ene halvdel af Israel finder langt mere skræmmende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi slipper ikke for de høge, sikkert aldrig... Men et skridt på vejen er at indse at vi blot er kvæg og informationer er vores foder. Vi får ikke det af vide som ikke er gavnligt for magthaverne. Medierne er jo stået totalt af... Undersøg 11. september og indse hvor bundråddent og manipulerende vores verden er ved at blive. Men det er såmænd ikke noget nyt, bare se hvordan "falsk flag operationer" er blevet brugt til at hjernevaske os gennem tiden...