Læsetid: 8 min.

Krigsforbrydelser i Gaza skal undersøges

Da Gaza-krigen var slut, var der over 100 dræbte palæstinensere for hver israeler. Skete alle disse drab inden for de internationale loves rammer, og hvis ikke, hvem bærer så skylden?
Palæstinensiske skoledrenge kiggede sig lørdag omkring i deres klasselokale på den FN-skole i Beit Lahia i det nordlige Gaza, som Israel bombede under den 22 døgn lange krig mellem Israel og Hamas.

Palæstinensiske skoledrenge kiggede sig lørdag omkring i deres klasselokale på den FN-skole i Beit Lahia i det nordlige Gaza, som Israel bombede under den 22 døgn lange krig mellem Israel og Hamas.

MOHAMMED ABED

27. januar 2009

Begik Israel eller dets fjende, Hamas, krigsforbrydelser i løbet af de 22 døgns luftangreb, raketbeskydninger og kampe på landjorden i Gaza? I en vis forstand er spørgsmålet akademisk, i og med at Israel ikke anerkender konflikten som international.

Alligevel er der ifølge internationale retseksperter seks afgørende punkter, der indikerer krigsforbrydelser i den 22 dage lange Gaza-krig:

1. Proportionalitet

Op mod hundrede gange flere palæstinensere end israelere er dræbt. Ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium blev der dræbt 1.314 palæstinensere, hvoraf de 412 var børn eller teenagere under 18, mens 110 var kvinder.

På israelsk side var der 13 dødsfald mellem 27. december og 17. januar, hvoraf tre var civile, der blev dræbt af raketter fra Gaza. Af de ti dræbte soldater blev de fire udsat for 'venlig ild' - det vil sige dræbt af deres egne.

Proportionalitet er imidlertid ikke kun et spørgsmål om tal. Det vil også blive diskuteret, hvorvidt den ødelæggelse, som Israels massive hær, flåde og luftvåben forårsagede, stod i et rimeligt forhold til den trussel, som Hamas' militante udgjorde over for civile israelere, med de raketangreb, der i sig selv udgjorde en overtrædelse af international humanitær ret.

Da Israel har forbudt udenlandske journalisters adgang til Gaza, har det værets svært af få information fra uafhængige kilder om konkrete omstændigheder, hvorunder civile er dræbt og såret. Uofficielle kommentarer fra højtstående officerer i de israelske medier kunne tyde på, at Israel med overlæg traf det valg at sætte beskyttelsen af egne soldater over beskyttelsen af civile palæstinensere.

Hvis det er tilfældet, har strategien båret frugt. Hvis ikke, overgår følgeskader på civile langt, hvad der har været normen for tidligere israelske operationer i Gaza. I så fald underbygges anklagen imod Israel, om at sætte friere rammer for militærets kampaktioner, de såkaldte rules of engagement.

Lederen af Human Rights Watch, Kenneth Roth, påpeger, at der skete en "ekspansiv" definition af de militære mål, som også kom til at omfatte civile myndighedskontorer, politistationer og parlamentsbygningen, fordi de angiveligt har ydet hjælp til Hamas.

2. Kampe i byområder

De israelske styrker trængte ikke helt frem til hjertet af Gaza By eller byen og flygtningelejren Khan Yunis, til gengæld var der mange indsatte soldater i uhyre tæt bebyggede områder. De formentlig blodigste angreb fandt sted 6. januar med mortérbeskydningen af FN-skolen, der blev brugt som ly for hundredvis af personer, som var flygtet fra deres hjemby Jabalya i det nordlige Gaza. 30 blev dræbt på stedet, og yderligere 13 døde af svære kvæstelser de følgende dage.

Israels første påstand var, at militæret blot besvarede beskydning fra Hamas. De militante kan her have gjort sig skyldige i at "placere militære mål inden for eller i nærheden af tæt befolkede områder", som det hedder i Genève-konventionerne. Konventionerne forbyder dog også alle angreb, som kan påføre civile død eller lemlæstelse. En regel, som Israel beskyldes for at have tilsidesat gang på gang. Skønt ingen blev dræbt og kun to såret, blev den episode, hvor granater med hvidt fosfor ramte FN's nødhjælpscenter, hvor mange havde søgt ly, meget omtalt.

Ikke blot satte granaterne ild til lagre af fødevarer og medicin, de slog også ned, netop som FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, førte dialog med israelske ledere.

I medierne lød det, at Hamas' partisaner havde holdt sig skjult på FN's område, hvilket FN's ledere afviste kraftigt over for israelske ledere, men øjensynligt ikke over for FN selv. I første omgang afslørede Chris Gunness, UNRWA's ledende talsmand, at diplomater var blevet underrettet af de israelske myndigheder om, at Hamas ikke opererede fra skolen. Og i anden omgang udtalte Ban, at Israels forsvarsminister, Ehud Barak, havde erkendt at have begået en "alvorlig fejl".

3. Hvid fosfor

Hvidt fosfor forårsager frygtelige sår, og derfor er fosfor underlagt vide internationale restriktioner. Alligevel har Israel anvendt stoffet flere gange under denne konflikt.

Stoffet, der udsender en hvid fosforholdig røg, kan lovligt anvendes til at markere mål, til at lægge et røgslør ud eller til at sætte militære mål - men ikke civile områder i brand. Israel nægtede i første omgang overhovedet at have brugt stoffet og hævdede siden alene at have brugt det i ubeboede områder, hvorefter man i sidste uge bebudede en omfattende undersøgelse.

En gymnasieelev, den 18-årige Mahmoud al-Jamal, blev først ramt af fosforholdig beskydning i tredje uge af krigen. Og på det tidspunkt, da han blev indlagt på Gaza Bys Shifa hospital, bevidstløs og alvorligt forbrændt i sin venstre arm, sine ben og sit bryst, havde lederen af brandsårenheden, dr. Nafez Abu Shaban, lært, at der kun var håb om at redde ham ved brug af kirurgi. På Shifa-hospitalet havde man før den 27. december ingen erfaringer med sådanne sår, men "i krigens sidste uge havde vi lært, at det gjaldt om at få patienten på operation-bordet hurtigt og bortskære alt brændt væv." Mahmoud løb væk fra de hårde kampe mellem Hamas partisaner og de israelske styrker i Gaza Bys sydlige distrikt Tel Al Hawa, da en granat slog ned lige foran ham. "Jeg kunne mærke, at hele min krop brændte," sagde han. En del af hans krop var ulmede stadig, da han blev bedøvet i operationsrummet. "Et stykke fosfor rev sig løs fra hans krop og brændte narkoselægen på hans bryst," siger Dr. Shaban. Mahmoud overlever.

4. DIME-bomber

Selv om flertallet af de omkomne palæstinensere blev dræbt af konventionelle våben, hævder den norske læge Erik Fosse, at han har set kvæstelser i Gaza af en karakter, der svarer til konsekvenserne af de såkaldte DIME-bomber, hvis særkende er partikler af tungmetal.

"Det var, som om disse patienter havde trådt på en mine, men der var ingen granatsplinter i deres sår," sagde han. En FN-konvention, som Israel har underskrevet, forbyder "brug af våben, hvis primære virkning er at såre ved fragmenter, som ikke kan spores i det menneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler".

Dette kunne omfatte DIME-bomber, men i kraft af selve deres karakter, er det yderst vanskeligt at bevise, at disse våben har været anvendt.

Amnesty International opfordrede i sidste uge Israel til at fremlægge nærmere oplysninger om de våben, man har anvendt i Gaza udover hvidt fosfor, således at lægerne kan sikre den optimale behandling af de sår, som disse våben har forårsaget.

Donatella Rovera fra Amnesty, som for øjeblikket er på en mission i Gaza, hvor han skal undersøge den anvendte ammunition, fortæller, at lægerne har konstateret "nye og uforklarlige kvæstelser, herunder forkullede og skarpt afskårne lemmer" efter luftangreb.

Den britisk baserede menneskerettighedsorganisation citerer desuden dr. Subhi Skeik fra Shifa hospitals kirurgiske afdeling for at sige:

"Vi har mange tilfælde af amputationer, hvor vi ville have forventet, at patienterne kom sig normalt. Men til vores overraskelse viste det sig, at mange af dem døde en time eller to efter operationen. Det er dramatisk."

Dr. Shaban fra Shifas brandsårsenhed fortæller, at kirurgiske kolleger er stødt på ublodige amputationer af lemmer, og at egyptiske og jordanske læger med erfaring fra Libanon og Irak har foreslået, at DIME-bomberne kunne være en forklaring.

Både Amnesty og Human Rights Watchs våbenekspert ,Mark Galasco, er dog særdeles forsigtig med at spekulere over muligheden for DIME-bomber, ikke mindst på grund af vanskeligheden ved at finde beviselige spor af det. Israel har altid insisteret på, at landets våben - herunder de kontroversielle flechette-pile (spidsede dartpilslignende projektiler, red.), der er blevet anvendt i Gaza før, og indtil videre er blevet fundet på to steder i nordlige Gaza er helt lovlige i dag.

Der er intet direkte forbud mod DIME-bomber, flechettes eller hvid fosfor. Det er måden og tidspunktet, hvorpå de anvendes, som kan være ulovligt.

5. Civile som mål

Israel har gang på gang fremhævet kontrasten mellem, hvad man kalder 'ihærdige bestræbelser' på at undgå civile tab og så Hamas' utvivlsomt målrettede angreb på civilpersoner med Qassam-raketter. Der har imidlertid været flere tilfælde, hvor civile palæstinensere blev ramt der, hvor de havde søgt i ly. I andre tilfælde, hævder Gazaborgere, at de blev beskudt, mens de flygtede i sikkerhed og i flere tilfælde viftede med hvide flag.

I den mest omtalte sag søgte medlemmer af Samouni-familien ifølge FN ly i en lagerhal, der blev ramt af missiler tidligt den 5. januar, hvorved 29 blev dræbt. Adskillige af de overlevende insisterede på, at de dagen forinden havde fået besked af den israelske hær på at søge ly her. Ydermere hævder en mand ved navn Khaled Abed Rabbo, at en israelsk soldat skød på hans tre små døtre fra sin kampvogn og dræbte to på et tidspunkt, hvor de var ved at flygte fra deres hjem i udkanten af Jabalya på ordrer fra det israelske militær. De Israelske Forsvarsstyrker (IDF) er ved at undersøge sagen, men gentager rutinemæssigt, at "IDF skyder ikke efter civile".

Søndag bekræftede Rabbos mor, den 54-årige Suad, 54, som selv blev skudt i armen og maven, hans version. Hun fortalte, at hun selv, hendes datter og hendes syv-årige barnebarn alle bar på hvide flag, da de blev beskudt. Hun så ikke den soldat, der skød, men fastholder, at der ikke var palæstinensiske krigere i nærheden.

6. Humanitær bistand

Selvom fødevarer og medicin flød fra Israel til Gaza under konflikten, har FN flere gange påpeget sikkerhedsproblemer. Ikke mindst, da en chauffør ansat af UNRWA blev skudt og dræbt i nærheden af Erez-grænseovergangen, mens han gjorde klar til at læsse madvarer og køre disse sydpå under den tre time lange 'humanitære pause' i kamphandlingerne.

Der var adskillige klager fra Røde Kors og israelske menneskeretsgrupper over, at læger og redningstjenester blev forhindret i at nå frem til de sårede og bjærge de døde. Fire svage og skrækslagne børn fra Samouni-familien blev omsider fundet af Røde Kors, to dage efter angrebet, der dræbte 29 af deres familiemedlemmer.

Da angrebet begyndte, måtte en konvoj, der bestod af en lastbil fra Internationalt Røde Kors og en lastbil fra det palæstinensiske sundhedsministerium, der begge transporterede medicinske forsyninger til hospitaler i det sydlige Gaza, og 13 ambulancer med patienter, der skulle i akutbehandling på egyptiske hospitaler, vende om, efter at Røde Kors-chaufføren blev skudt og såret i nærheden af en militær kontrolpost midt i Gaza-striben.

Brændstofmangel og strømafbrydelser betød desuden, at omkring en million Gaza-borgere var uden el og varme i lange perioder. Også kloaksystemer og vandforsyning blev hårdt ramt, da pumperne ikke kunne fungere.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At Hamas selv bryder menneskerettighederne er sædfølgelig jo så et fripas til Israel at gøre det samme. Er det ikke lige Israel der påstår at være det eneste vestligt-orienterede demokrati i området og burde det dermed ikke være en selvfølge for dem at følge de gældende regler?

Martin Stoltze

Hvis episoden med Samouni-familien i Zaitoun bare delvist holder vand er det en klokkeklar krigsforbrydelse. Ikke blot blev der fra nærområdet skudt granater ind i en bygning, hvor der opholdt sig over 100 civile, hjælpearbejdere blev også forhindret i at nå frem. Sårede børn lå bland døde kroppe i fire døgn,
Hvis ikke det er en forbrydelse, så ved jeg ikke hvad der kvalificerer til forbryderstemplet.

Hvad med Hamas' strategi, spørger Niels Christensen. Hvis Hamas gerne ser civile tab = en dårlig sag for Israel, så må man jo sige at man i Zeitoun virkelig har opfyldt Hamas' ønsker.