Læsetid: 5 min.

Kun tallene er klare

Gaza slikker sårene efter 22 dages bombardementer, men bortset fra tal på døde og lemlæstede, på flygtninge og materielle ødelæggelser, er intet klart hverken politisk eller militært
Gaza slikker sårene efter 22 dages bombardementer, men bortset fra tal på døde og lemlæstede, på flygtninge og materielle ødelæggelser, er intet klart hverken politisk eller militært
22. januar 2009

GAZA - Et kvarter efter at passet er stemplet på den palæstinensiske side af Rafah-overgangen til Egypten, bipper en velkomst-sms ind på min danske mobiltelefon: 'Vær hilset, duft til jasminerne og smag vores oliven' hedder det på engelsk. En hilsen fra det palæstinensiske 'Jawwal'-netværk.

Men det er ikke jasminer, der dufter af på turen fra Rafah til Gaza By, selv om sundhedssystemet og dagligdagen så småt er ved at blive reetableret - bl.a. er kogegas kommet igennem fra Israel i går.

Snarere lugter landstriben, inhaleret gennem den åbne taxirude, som de palæstinensiske flygtningelejre i Beirut - en lidt sødlig stank af ælde fra det affald, der bunker sig op i vejkanterne. Jeg ved meget vel, at 'den journalistiske taxichauffør' er en kliché, men Muhammed, et sortskæget massiv af en mand i ternet skjorte og bare tæer i sandalerne, har næppe hørt om fænomenet, i hvert fald sludrer han løs med en hæs råben:

"Her var jøderne," siger han og peger ud på en række sorte husprofiler langs vejkanten lige nord for Rafah, som den bulede, gule Mercedes-limousine bumpler henad med helt uforsvarlig hastighed. "Her gik de ind i husene."

Ja, de gik ind husene, og meget tyder på, at det vil de gøre igen, eftersom det stadig er uklart, om Hamas og Israel via den egyptiske mægler-funktion kan enes om at overholde våbenhvilen. Diplomatiske kilder mente i går, at det var højst usikkert.

Muhammed råber fra sit forsæde, at der var "mennesker i husene", da soldaterne gik ind.

Han nævner ikke, at en del huse rent faktisk var minerede af palæstinensiske militante, før israelerne angreb den 27. december - og som teknisk set blev til 'krig', da de første 1.000 dræbte var talt op.

Tvært imod følger han det klassiske 'den journalistiske taxi-chauffør'-mønster med et afsnit om politik ("de arabiske regeringer kan vi ikke bruge til noget, og Abu Mazen er i ledtog med jøderne"), hvorefter han vender tilbage til rollen som guide i denne morbide sightseeing.

Dér er Ak Quds-hospitalet; dér blev ramt af artilleri; dér er to ødelagte huse; dér faldt martyrer i kampe.

Nødhjælpens plaster

Mørket var faldet på efter en dags venten ved Rafah-overgangen, men ikke mørkere end at murbrokkerne er synlige, og deres lugt af nedbrændthed stadig hænger i den kølige aftenluft. Og koldt er det - der er brug for de lastbiler læsset med tæpper, der blev passeret på landevejen fra Cairo til Rafah, doneret af Røde Halvmåne i Tyrkiet og de arabiske lande.

En firhjulstrækker med en sticker på kølerhjelmen - 'Saudi Arabia - Kingdom of Humanity' udgjorde fortroppen i snoren af køretøjer, der fra tidlig morgen strakte sig ned ad vejen til Rafah - grænseovergangen - Svenning Dalgaard fra TV2 havde talt 41, nogle tyrkiske, men langt de fleste var fra de to arabiske lande, hvis ledere i det stille havde godkendt det israelske angreb på Gaza med det formål at 'ændre situationen' - altså at komme af med Hamas-regimet.

Men Egypten og Saudi-Arabiens nødhjælp, der nu ruller ind efter ragnarok, er plastre på et sår, der ikke kan heles. Dertil er der ifølge Muhammed sket for meget.

Men tallet på nødhjælps-lastbiler var nogenlunde det mest præcise, der kunne siges på denne dag, hvor rygterne svirrede blandt de ca. 100 mediefolk af alle nationaliteter, der utålmodigt ventede på at komme igennem. Kun BBC-delegationen, der har træning i at vente i den slags situationer, tog det roligt i deres klapstole under et træ ved den lille kiosk i en frønnet staldbygning, hvis omsætning af te og tynd kaffe var imponerende.

Det forlød, at det var de egyptiske sikkerhedsmyndigheder, der havde sat proppen i siden mandag eftermiddag, men også at det var Hosni Mubarak, Egyptens præsident, der blokerede for at vise verden, eller i hvert fald USA og Israel, hvem der bestemmer på hans side af grænsen.

Det havde angiveligt irriteret ham voldsomt, at Tzipi Livni, Israels udenrigsminister i fredags fløj til New York og strikkede en aftale sammen med Condoleezza Rice om udvidet overvågning i området med henblik på at stoppe Hamas' våbensmuglerier gennem netværket af tunneller under grænsen. Han lod meddele, at det suveræne Egypten "varetager al overvågning" - men at "teknisk bistand udefra naturligvis er velkommen".

Overfyldte hospitaler

Under alle omstændigheder tydede dagen på, at egypterne ikke havde i sinde at lukke nogen ind bortset fra nogle få læger og nødhjælpsarbejdere med orden i alle papirerne - og det er ret mange i Egypten - der blev sluset gennem gitterporten i ny og næ.

Derimod var der ingen problemer med at komme ud fra Gaza - den dansk-irakiske læge, Bakhtyar Daram, der i det daglige er overlæge på Slagelse Sygehus, ankom til Rafah efter fire dages arbejde i døgndrift på Shafi-hospitalet i Gaza By.

"Rystende forfærdeligt og chokerende," lød hans primære kommentar.

"Jeg så ligene af en mor, der var smeltet sammen med sine tre børn."

Daram, der er kurdisk-irakisk og har en baggrund i Amnesty International, tog spontant til Gaza i lørdags, efter at han på tv så billeder af ødelæggelsernes effekt på kvinder og børn.

"Hospitalet var fuldkommen overfyldt, og på en af gangene lå ligene af 10 børn. Man måtte skræve over dem, og ind imellem kom jeg til at træde på dem," fortalte han og tilføjede, at 400 børn blev dræbt under de 22 dages krig.

Daram havde ikke set Hamas-folk på hospitalet, og "jeg kan garantere for, at der ikke var våben," svarede han på spørgsmålet om, hvor vidt Hamas-ledelsen havde taget ophold i hospitalets kælder, som Israel har sagt.

Afklaring også af det spørgsmål afventer det, FN-generalsekretær Ban Ki-Moon mandag kaldte "en tilbundsgående undersøgelse." Tallene er stadig det eneste konkrete i denne krig: 13 dræbte israelere, heraf tre civile. 1.314 dræbte palæstinensere, heraf i hvert fald halvdelen civile (Hamas siger, de mistede 48 militante), 5.320 sårede. 46.000 er hjemløse, efter at 4.100 bygninger er helt væk, andre 17.000 bygninger er beskadigede, og 1.500 fabrikker og værksteder er bombet til slagger.

Det er tal, som Ban Ki-Moon kaldte "chokerende og alarmerende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu