'Vi skal levere nødhjælp - intet andet'

Islamistiske oprørere har overtaget magten i Somalia. Parlamentsbyen Baidoa er på oprørernes hænder, og regeringen er reelt flygtet til nabolandet Djibouti. Dermed er den tredje front i krigen mod terror for alvor åbnet. USA frygter, at Somalia bliver et nyt tilholdssted for al-Qaeda, men flere eksperter råder indtrængende det internationale samfund til at holde fingrene væk fra det sønderbombede og sulthærgede land.

"Det bedste, vi kan gøre, er at lade somalierne være i fred. Det gør kun ondt værre, at vi blander os. Vi skal levere nødhjælp, ikke andet," siger seniorforsker Bjørn Møller fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Samme råd kommer fra den anerkendte tænketank International Crisis Group.

"Lad være at begå den fejltagelse én gang til. At slå hånden af Somalias islamister vil kun resultere i yderligere radikalisering," siger ICG's Somalia-ekspert Rashid Abdi.

Når eksperterne så entydigt råder til besindighed og dialog med Somalias nye magthavere, skyldes det, at alle tidligere forsøg på at blande sig i Somalias indre anliggender er slået fejl.

Fra ondt til værre

Både Bjørn Møller og Rashid Abdi mener, at al-Shabab-militsens magtovertagelse er en direkte konsekvens af den amerikansk-ledede krig mod terror. For to år siden støttede USA afsættelsen af Somalias daværende islamistiske regering og installerede med etiopisk hjælp en mere pro-vestlig overgangsregering, bestående af lokale klanledere og krigsherrer. Det har været en gigantisk fejltagelse, mener de to eksperter.

"Installeringen af en regering, der var købt og betalt af USA, har fremprovokeret ikke bare al-Shabab-militsen, men også en generel radikalisering. I et forsøg på at bekæmpe terror har vi nok en gang skabt endnu mere terror," siger Bjørn Møller og understreger, at Somalia risikerer at blive en meget attraktiv base for al-Qaeda, hvis det lykkes al-Shabab-militsen at etablere en levedygtig regering.

"De seneste to års indblanding fra USA's side har udviklet sig til en selvopfyldende profeti. Somalia var ikke en terrorrede i 2006, men det er landet godt på vej til at blive i dag," siger Rashid Abdi. "De seneste to år er der sket en voldsom radikalisering, anti-amerikanismen florerer som aldrig før, og antallet af udenlandske jihadis i Somalia er vokset markant. Alt sammen på grund af krigen mod terror."

De slemme drenge

Somalias kommende magthavere er på forhånd frygtet af mange somaliere, der har oplevet eller hørt rygterne om de barske sharia-domstole, militsen har oprettet i de byer, de har overtaget kontrollen med.

Her er pisk, henrettelser og stening almindelige straffemetoder.

Det er næppe heller tilfældigt, at FN har sørget for, at samtlige medlemmer af regering og parlament befinder sig i nabolandet Djibouti samme dag, al-Shabab overtager magten.

"Shabab er helt klart ikke klassens sødeste dreng," som Bjørn Møller formulerer det.

Han peger bl.a. på, at al-Shabab har gennemført flere angreb, der må betegnes som terror, bl.a. mod Røde Kors-konvojer og den Afrikanske Union, AU, der har en 3.000 mand stor, men fuldstændig impotent fredsstyrke i landet. USA beskylder desuden al-Shabab for at have forbin-delse til al-Qaeda, men ifølge eksperterne er det småt med beviser. Både Møller og Abdi afviser, at Somalias nye magthavere vil være lige så rabiate, som Taleban i Afghanistan, der fra 1995-2001 indførte verdens mest strikse fortolkning af islam, herunder en ekstrem kvindeundertrykkelse og forfølgelse af etniske og religiøse mindretal.

"Al-Shabab er ikke et nyt Taleban, for det vil somalierne aldrig finde sig i. Hvis ikke de modererer deres islamistiske ideologi, vil de miste magten igen," siger Bjørn Møller.

Rashid Abdi peger desuden på, at al-Shabab består af forskellige fraktioner, som muligvis vil komme op og toppes, når den fælles fjende - den amerikanskstøttede overgangsregering og dens etiopiske støttetropper - er ude af billedet.

Fred med din fjende

Eksperterne opfordrer indtrængende det internationale samfund til at gå i dialog med det nye styre i stedet for at slå hånden af al-Shabab på samme måde, som man har gjort med de palæstinensiske islamister i Hamas.

"Hvis USA, FN og Europa afviser at tale med al-Shabab, bliver resultatet yderligere radikalisering," advarer Rashid Abdi. Og hverken USA eller Europa har råd til at åbne en sådan tredje front i krigen mod terror.

"I øjeblikket er der ingen, der aner, om det kan lade sig gøre at forhandle en national fredsaftale på plads med al-Shabab. Hvordan skal man vide det, hvis ikke man prøver?" spørger Rashid Abdi.

"Fred er som bekendt noget, du slutter med dine fjende, og Somalia har hårdt brug for fred", siger han.

Både han og Bjørn Møller er i øvrigt meget optimistiske med hensyn til at få løst problemerne med det omfattende pirateri ud for Somalias kyst. Sidste år gennemførte somaliske pirater over hundrede angreb på fragt og containerskibe, heraf 40 succesfulde kapringer.

"Al-Shabab vil formentlig takle piratproblemet på samme måde som den islamiske regering gjorde i 2006," siger Bjørn Møller.

Her lykkedes det på kort tid at sætte en stopper for pirateriet, der ifølge islamisk lov betragtes som tyveri.

De seneste to års borgerkrig har kostet mindst 16.000 mennesker livet og sendt 1,1 millioner mennesker på flugt. 3,2 af Somalias ni millioner indbyggere er desuden fuldstændig afhængige af fødevarehjælp fra FN.