Læsetid: 2 min.

Fra Libyen med Love

Den eneste løsning på Israel/Palæstina-konflikten er én fælles stat, hvor jøder og arabere kan leve sammen i fred. Det mener Libyens leder Muammar Gaddafi, som foreslår navnet ’Isratina’
Den eneste løsning på Israel/Palæstina-konflikten er én fælles stat, hvor jøder og arabere kan leve sammen i fred. Det mener Libyens leder Muammar Gaddafi, som foreslår navnet ’Isratina’
22. januar 2009

Hele verdens lokalavis, New York Times, bringer i dag et mellemøstligt kærlighedsbudskab fra uventet side. Libyens diktator gennem 40 år, Muammar Gaddafi, udfolder i et opinionsindlæg under overskriften ’Enstatsløsningen’ sin vision for en fredelig fremtid i Israel og de besatte områder.

Baggrunden for Gaddafis udmelding er selvfølgelig den tre uger lange krig mellem Israel og Hamas i Gaza, som officielt sluttede søndag.

Gaddafi mener, at fredelig sameksistens mellem israelere og palæstinensere i samme stat er den eneste realistiske løsningsmodel af en række strategiske og historiske grunde.

Det fælles hjemland

For det første vil en tostatsløning aldrig være spiselig for Israel, fordi den nødvendigvis betyder en militariseret arabisk stat som nabo ved Israels side. En sådan stat vil udgøre en konstant og utålelig sikkerhedstrussel for Israel.

For det andet vil en palæstinensisk stat i Vestbredden og Gazastiben heller ikke være tilfredsstillende for palæstinenserne. De over 7 millioner efterkommere af flygtninge fra Den israelsk-arabiske krig i 1948 vil stadig ikke kunne vende tilbage til deres historiske hjem indenfor staten Israels grænser. Og en løsning, der ikke samtidig løser flygtningeproblemet, er slet ikke nogen løsning, mener Gaddafi.

For det tredje betragter både israelere og palæstinensere ifølge Gaddafi hele det geografiske Israel/Palæstina som deres retmæssige hjemland. Det historiske forhold palæstinensere har til byer som Jaffa, Acre og Haifa, har israelere til Vestbredden, som i det israelske højres ordvalg kaldes ved dets bibelske navne: Judea og Samara.

Voksende støtte

Idéen om en énstatsløsning er langt fra født med Gaddafi. Den palæstinensiske forfatter, debattør og aktivist Ali Abunimah har skrevet bogen One Country: A Bold Proposal to End the Israeli-Palestinian Conflict om perspektiverne for en énstatsløsning. Den palæstinensisk-amerikanske juraprofessor George Bisharat er en anden prominent tilhænger af en model med ’ét land for to folk’.

Ifølge en meningsmåling udført af Jerusalem Media and Communications Centre støtter en fjerdedel af palæstinenserne en énstatsløning. Det tilsvarende tal i Israel var i 2000 18,5 procent.

I takt med fredsprocessens stagnation vinder postitionen større og større opbakning på den palæstinensiske side, særligt blandt intellektuelle stemmer. En del af forklaringen er, at den demografiske udvikling, der arbejder i palæstinensernes favør: om få år vil der være et palæstinensisk flertal i hele Israel/Palæstina.

Af samme grund frygter visse jødiske stemmer, at énstatsløsningen er en eufemisme for en arabisk stat med et jødisk mindretal uden juridisk ligestilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Thyregod

Efterhånden som de palæstinensiske områder forsvinder er 2-statsløsningen mere ønsketanker en en reel mulighed.

Vil Israel trække sig tilbage til 67-grænserne og flytte alle bosætterne - nej.
Er der så en reel mulighed for en holdbar fred, selvfølgelig nej.

Antallet af palæstinensere i Israel vokser og vokser - samtidig med at antallet af palæstinensere der de facto er indlemmet via bosættelser stiger samtidig.

År for år vokser den palæstinensiske del af Israels befolkning - så Et statsløsningen kommer alene pga demografien.

Et statsløsningen har sit udspring i den sekulariserede venstrefløj blandt palæstinensere og blev især fremført af PFLP.
Med Gaza-krigen, apartheid-muren og vedvarende bosættelser, ja så er det ikke Gadaffi eller andre der skaber den, det er den zionistiske bevægelse, som selv skaber staten.

Michael Skaarup

hvordan det kan være en nyhed, er mig en gåde. Jeg husker at Gaddafi tidligere, har været ude med forslaget.

En lille googlesøgning, fandt hurtig en artikel fra 28. marts 2007, hvor Gaddafi fortæller om hans tanker.

http://www.israel-network.de/node/435

Dog synes jeg at tanken er god, men jeg har ikke den store fidus til, at det nogensinde kommer på tale.

Hvis "konflikten" i Palæstina skal løses, så kræver det en vedholden og idealistisk handling fra verdenssamfundet. Dvs. en total afvæbning, af israel og fatah/hamas, 100 år med FN tropper, og en masse direkte støtte, til genopbygning af en fredlig sameksistens, i et fredligt samfund. Hvor job, uddannelse og fritidstilbud, kan tilbydes til alle borger i et-statsløsningen.

Bente Simonsen

Der er et springende punkt Tempelbjerget i Jerusalem. Begge parter gør krav på det, men det går ikke at dele, derfor er der blot en løsning, én stat med lige ret og muligheder for både palæstinensere og israelere.

(Tænk at jeg skulle kunne blive med Gaddafi!)

SUNE ENGEL RASMUSSEN

Det er meget muligt, at tanken ikke er en nyhed - som også artiklen skriver - men netop pga. den demografiske udvikling, er idéen ekstra interessant nu. Det internationale samfund vil have svært ved (i hvert fals principielt) at afvise et palæstinensisk krav om en stat, som blot bygger på almene demokratiske principper.

Måske viser den demografiske udvikling sig at sætte skub i processen omkring en tostatsløsning. Hvis Israel ikke vil risikere at blive i undertal, bliver de måske mere medgørlige ift. oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat. Men som Ben Simon skriver, er Jerusalem naturligvis stadig et issue...

Michael Gudnæs

Jeg har en anden idé: De dele af Jerusalem, som regnes for hellige af jøder, muslimer eller kristne skilles ud, og der oprettes en særlig fællesreligiøs 'Vatikan-stat', gerne med soldater i klovnekostumer som render rundt og holder ro og orden, ligesom i den rigtige vatikan stat. Her kan alle i ro og - og fællesskab - dyrke deres respektive versioner af den mellemøstlige religion. Israel og Den Palæstinensiske stat kan fungere som verdslige demokratier ved siden af. Jeg er sikker på at denne tre-stats løsning kunne føre til fremgang og stabilitet i området. Hvorfor er der ikke andre som har fået den idé (men det er der måske også?)

Rent lovligt set så er jo Jerusalem taget ud af både Israel og Palæstina pga. af den FN-resolution der grundlagde Israel. Der står direkte at Jerusalem skal være et neutralt område under FN-regi.