Læsetid: 5 min.

Mexico i krig

Rent bogstaveligt ruller der hoveder. Fra Colombia og op igennem Mellemamerika til Mexico trækker narkokartellerne et langt og blodigt spor efter sig. Aldrig har den organiserede kriminalitet haft et mere solidt greb om regionen end lige nu
Jaime Gonzalez, også kaldet -Hummeren-, var med i et af de magtfulde mexicanske narkokarteller, men blev fanget på grænsen mellem USA og Mexico.

Jaime Gonzalez, også kaldet -Hummeren-, var med i et af de magtfulde mexicanske narkokarteller, men blev fanget på grænsen mellem USA og Mexico.

Felipe Leon

12. januar 2009

MONTERREY, Mexico - I de sidste minutter af 2008 dukkede yderligere fire hoved-løse lig op rundt omkring i Mexico, og det totale antal likvideringer og dræbte i den mexicanske narkokrig kom op på 5.700 i det forgangne år. Dermed indskriver året sig i historiebøgerne som det blodigste i Mexico siden 1940'erne.

Landets præsident, Felipe Calderón, svor ellers krig mod narkokartellerne, da han indtog præsidentembedet for præcis tre år siden. Dengang lancerede han den store oprydning, Operación Limpieza, der skulle gøre op med den omfattende korruption i det mexicanske politi og militær og gøre hverdagen sur for landets narkobaroner.

Men stik imod alle præsidentens ideer er krigen ved at løbe helt løbsk. Mafiaen er historisk stærk, og skandalerne vælter ned om ørerne på Felipe Calderón.

I december publicerede det nordamerikanske nyheds- og analyseinstitut CQ Researcher en rapport om narkokrigen i Mexico. Her konkluderer rapportens hovedforfatter, Peter Katel, at kampen mod narkokartellerne er omtrent så langt fra en afslutning, som man kan komme. Katel advarer om, at "narkokartellerne gennemsyrer den mexicanske regering og landets væbnede styrker i en grad, som de mexicanske og nordamerikanske myndigheder aldrig havde forestillet sig mulig."

Razzia endte i orgie

Et eksempel, der tydeliggør hvilke problemer præsident Calderón står med, ramte de mexicanske avisers forsider umiddelbart før jul. Det drejer sig om præsidentens særligt udvalgte politichef i kampen mod den organiserede narkokriminalitet, øverste politikommissær Victor Gerado Garay. Han sidder nu varetægtsfængslet efter en yderst bizar razzia midt under en fødselsdagsfest i et af Beltrán-kartellets paladser i bydelen Desierto De Los Leones i Mexico City. En razzia, som politichefen ifølge dagbladet Reforma valgte at indlede med ordene "nu begynder festen".

Og så sandt, som det var sagt. For efterfølgende beordrede politichefen, at alle tilstedeværende mænd skulle have en gang prygl og låses inde. Af de indbudte prostituerede valgte chefen selv fire, og efter at have kommanderet "mere kokain til luderne", låste han sig inde med sine favoritter.

24 timer senere forsvandt politikommissæren og hans 100 mand store politistyrke med deres bytte, el conejo, kaninen, som er en ledende colombiansk narkokurer og en gammel kending.

Victor Gerado Garay er ikke overraskende trådt tilbage, mens hans gøren og laden som politichef igennem 15 år undersøges af hans chef, indenrigsminister Fernando Gómez Mont Urueta.

Sideløbende har myndighederne endelig fundet det relevant at indlede en undersøgelse af politichefens tætte relationer til et andet mexicansk narkokartel, Sinaloa-kartellet. Et forhold, der er offentligt kendt, eftersom flere mexicanske medier længe har fremlagt dokumentation for politichefens aktiver og interesser hos narkokartellet.

Et spor af blod

Syd for Mexico er situationen ikke meget bedre. Tværtimod.

I de mellemamerikanske lande som Honduras, El Salvador og Guatemala kæmper befolkningerne mod en tiltagende narkovold, der ifølge FN's agentur for bekæmpelse af narkokriminalitet, UNODC, er så omfattende, at de tre mellemamerikanske lande i dag rangerer helt i top målt på antal mord.

I modsætning til Mexico, hvor ofrene oftest er personer tilknyttet narkotrafikken, er det på de mellemamerikanske breddegrader også den almindelige befolkning, der ender som ofre for narkokartellerne, der konkurrerer om at vise styrke og nådesløshed.

I november gik det ud over en bus med 16 handelsrejsende fra Nicaragua og en hollandsk turist på vej mod Guatemala City. Bussen blev gennemhullet af projektiler og efterfølgende brændt, da ét narkokartel mente, at et andet kartel smuglede kokain i en dobbeltbund i bussen. Ingen overlevede, og myndighedernes efterforskning giver hverken svar på, om der var kokain i bussen, eller hvem gerningsmændene er.

Problemet i Mexico og særligt i de skrøbelige mellemamerikanske stater er, at enhver idé om lov og orden er oppe imod en narkotrafik, der af FN forsigtigt skønnes at have en værdi på mere end 60 mia. dollar om året.

For den pris kan man købe hele regeringer i lande, hvor det årlige bruttonationalprodukt svinger mellem 12 mia. dollar som i Honduras og 28 mia. dollar som i Guatemala - og hvor korruptionen i forvejen gennemsyrer al økonomisk aktivitet.

Carlos Castresana, advokat og direktør for den guatemalanske organisation for bekæmpelse af korruption, CIFIG, advarer:

"Hvis ikke myndighederne formår at stoppe de mexicanske kartellers hærgen, så ejer de Guatemala om to år."

Europa trækker

Den sydamerikanske kokain transporteres fra Mexico og Mellemamerika via Afrikas vestlige kyster og vestligt beliggende ø-grupper til Europa, der er det nye store marked, kartellerne konkurrerer om.

Ifølge professor i international lov og leder af Center for økonomisk vækst og international ret ved Stanford University, Edgardo Buscaglia, skyldes de mexicanske narkokartellers hastige ekspansion i Europa ikke kun, at myndighederne i Mexico mere eller mindre har tabt kontrollen, men også at "den nedadgående økonomi i USA" gør Europa til et stadig mere eftertragtet marked.

I den seneste rapport fra UNODC oplyser FN, at mængden af kokain, der konfiskeres af EU's grænsepoliti, fordobles hvert år: Fra 1.323 kilo i 2005 til 3.161 kilo i 2006 til 6.458 kilo i 2007.

Videre i samme FN-rapport konkluderes, at Mexicos ni narkokarteller i dag opererer og har celler i 38 lande verden over, herunder i Italien, Spanien og Tyskland.

Mafiaen overtager

Selvom kokain til markederne i USA og Europa er narkokartellernes største aktiv, benytter de deres øjeblikkelige styrke til at brede deres forretning ud til andre områder inden for den organiserede kriminalitet. Og det er det, der for alvor bekymrer den mexicanske befolkning.

I et af landets centrale vækstcentre, Aguas Calientes, rammes butiksejere, håndværkere og andre af mafiaens svulmende styrke og behov for at generere indtægter til et stadigt større antal håndlangere. Her er mafiaen begyndt at opkræve månedlige skatter eller beskyttelsespenge.

"De kriminelle celler udvikler sig hastigt inden for hele den kriminelle fødekæde for at kunne dække deres udgifter. De begynder at overtage nye områder som kidnapning, skatteopkrævning og menneskehandel," forklarer Eduardo Medina Mora, der er offentlig anklager.

Dertil kommer handel med våben. Ifølge den mexicanske regering smugles der dagligt 2.000 våben over grænsen fra USA til Mexico, som lander i hænderne på narkokartellerne.

Narkokrigen er kun lige begyndt, men allerede nu mener halvdelen af den mexicanske befolkning ifølge en netop publiceret opinionsundersøgelse, at narkokartellerne vinder krigen.

Og præsident Calderón er heller ikke fuld af optimisme. Efter i de seneste måneder at have evalueret landets politistyrke, konkluderer han, at 49 procent af politiets 55.000 mand er "no recomendables".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu