Læsetid: 6 min.

Et nummer for beskeden til storpolitik

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har haft svært ved at træde i karakter - det svækker organisationen på et tidspunkt, hvor der ellers var udsigt til optimisme, mener eksperter
I ruinerne. Ban Ki-moon i Gaza ved den FN-bygning, israelske missiler slød i grus. Hans appel om at stoppe kamphandlingerne var til at forstå - og helt uden effekt. Og det bekymrer i stigende grad iagttagere af FN.

I ruinerne. Ban Ki-moon i Gaza ved den FN-bygning, israelske missiler slød i grus. Hans appel om at stoppe kamphandlingerne var til at forstå - og helt uden effekt. Og det bekymrer i stigende grad iagttagere af FN.

Olivier Laban-Mattei

31. januar 2009

"Mit budskab er enkelt og direkte. Kamphandlingerne må standse. Til begge sider siger jeg: Stop. Stop nu. Alt for mange er døde." Budskabet fra FNs general sekretær var enkelt og ligetil - og havde ingen effekt.

Ban Ki-moon - den sydkoreanske diplomat, som forrige år afløste den karismatiske Kofi Annan som chef for De Forenede Nationer - er en mand, der mener det godt, men som har svært ved at træde i karakter og levere gennemslagskraft.

Mens den høvdingestolte afrikaner Kofi Annan på formfuldendt engelsk og med en næsten kongelig mine læste lektien for USA og andre stormagter, har Ban Ki-Moon haft svært ved at gøre det samme.

Det skyldes ikke, at de to mænds holdninger er mærkbart forskellige - det er de ikke - men at Ban Ki-Moon bare ikke er så interessant for medierne som sin forgænger.

"Det handler vel en del om image, om karisma og om at være god på tv. Og det er Ban Ki-moon bare ikke. Så kort kan det siges," siger Sonya Sceats, der er seniorforsker fra tænketanken Institute of International Affairs.

Hun har forsket i FN i en årrække og er bekymret for organisationens fremtidsudsigter under Ban Ki-moon. Hun mener ikke, at de mere positive tilkendegivelser fra Barack Obama kommer til at spille en rolle:

"Det er selvfølgeligt væsentligt, at USA ikke er så modstræbende, som det tidligere var tilfældet. Men det drejer sig først og fremmest om De Forenede Nationer selv. Hvis FN ikke ledes kompetent, og hvis organisationen ikke skaber respekt om sig selv, ja så vil det gå udover korpsånden i organisationen. Og det frygter jeg er ved at ske under den nuværende ledelse," siger hun.

Det er ikke en opfattelse hun står alene med.

"Jeg er bekymret, fordi FN nærmest blev opfattet som irrelevant i forbindelse med konflikten i Gaza. Det var, som om der ikke blev lyttet Ban Ki-moons synspunkter," siger professor Clive Archer fra Manchester Metropolitan University. Han er forfatter til bogen International Organisations.

Små kår

Måske har vi en tendens til at overvurdere en persons baggrund og opvækst. Man får ind imellem en fornemmelse af, at enhver karriere begynder i barndommen. Men selvom sådanne populære psykologiske analyser kan overdrives, får man unægtelig et bedre indblik i en persons karriere, hvis man kender hans væsens rod.

Ban Ki-moon havde en opvækst taget ud af en socialrealistisk roman. Hans forældres virksomhed gik konkurs, og de levede i fattigdom.

Da han var seks år gammel flygtede familien fra de fremrykkende Nordkoreanske soldater. Under hele Korea-krigen (1950-1953) boede familien i bjergene i næsten surrealistisk fattigdom og konstant på sultegrænsen - og nogle gange under.

Men mod alle odds og på en måde, der minder lidt for meget om en halvdårlig film, lykkedes det de altopofrende forældre at give sønnen en god uddannelse.

Mødte Kennedy

Han kom på universitetet. Og var dygtig nok til at blive udvekslingsstudent ved Harvard Universitet i Boston i USA.

Det var her, han 18 år gammel mødte den daværende amerikanske præsident John F. Kennedy.

Han besluttede sig for at blive diplomat efter mødet med den legendariske præsident.

Den lille landsby han kom fra, sponsorerede ham. Da han var på vej til universitetet for at færdiggøre sin uddannelse, sendte de piger med bambuspinde efter ham - et traditionelt symbol på held og lykke. En af de piger der kom med bambuspindene var Joo Soon-taek, som han kort efter blev gift med.

Efter endt uddannelse blev han diplomat i den sydkoreanske udenrigstjeneste - og avancerede gradvist til ambassadør. Han blev senere - for en kort periode - udenrigsminister i sit land.

Beskeden

Det er svært at sætte spørgsmålstegn ved Ban Ki-moons formelle kvalifikationer. Han studerede statskundskab og international politik ved Harvard. Hans lærer var den verdensberømte politolog og ekspert i international politik Joseph S. Nye.

Denne sagde, at Ban havde en "sjælden kombination af analytisk klarhed, beskedenhed og udholdenhed". Det er givetvis evner der er værdsatte i diplomatiske kredse.

Hans indsats i sultkatastrofen i Darfur er et eksempel på, at det stille diplomati virker. Efter møder med den sudanesiske præsident Omar Hassan al-Bashir sikrede Ban, at der blev sendt fredsbevarende styrker (26.000 i alt) til området. Det bliver af mange set som en succes, som ikke skal undervurderes.

Storpolitik

Men i andre politiske spørgsmål har han været i vanskeligheder. I storpolitik er 'beskedenhed' ikke altid værdsat. Nærmest tværtimod.

Politisk gennemslagskraft kræver også en knivspids arrogance - og en evne til at skabe respekt om sin person.

Hvis vi ser tilbage på de tidligere FN-generalsekretærer, tyder meget på, at de mest succesfulde er dem, der har haft en aura af storhed over sig. Dag Hammerskjöld (1953-1961) er et eksempel.

Han formåede at træde i karakter og skabe organisationen ved at skabe alliancer - og måske fordi han som tidligere politiker kendte det politiske spil. Kennedy kaldte Hammerskjöld "den største statsmand i det 20. århundrede". Svenskeren var en mand, der kunne sætte dagsordenen - selv over for stormagter som Sovjetunionen og USA, som det er blevet formuleret af historikeren Paul Kennedy, der skrev bogen The Parliament of Man - en krønike over FN's historie.

Skrankepaven

I det koreanske udenrigsministerium blev han kaldt Ban-chusa - et øgenavn der bedst kan oversættes som 'skrankepaven' eller 'pedanten'. Disse egenskaber var en af årsagerne til, at han blev valgt til posten som FN generalsekretær.

Hvad Annan havde i karisma, manglede han - ifølge modstandere - i administrative evner. Annan - siger kritikere - magtede ikke altid kunsten at holde styr på det ofte vildvoksende og kaotiske bureaukrati.

Men i et system, der ofte er kritiseret for nepotistiske tendenser, har Ban Ki-Moon været alt andet end et mønster til efterfølgelse.

Ifølge Washington Post har han skabt utilfredshed i organisationen ved at favorisere koreanske diplomater.

Også andre tidligere generalsekretærer har udnævnt landsmænd -Kurt Waldheim (1972-1981), Javier Pérez de Cuéllar (1981-1992) og Boutros Boutros-Ghali (1992-1997) ansatte også landsmænd. Men under den nuværende generalsekretær er omfanget vokset. Det betyder ifølge bladet at han ikke får optimal rådgivning om spørgsmål - og at kan skaber sig fjender blandt embedsmænd i systemet, der ser sig forbigået.

USA ønskede en svag chef

Han er blevet sammenlignet med U Thant (1961-1971) - generalsekretæren, der afløste Hammerskjöld. Men Ban har ikke U Thants politiske talent.

At trække på hele organisationen og på ekspertbistand fra mange lande var en af årsagerne til at en generalsekretær som U Thant havde evner til at give FN en stemme - og i øvrigt spille en konstruktiv rolle i international politik.

"U Thant havde netop evnen til at bruge systemet. Han var nok fra Burma, men hans styrke var, at han først og fremmest var verdensborger - og en mand, der kendte systemet indefra," siger Sonya Sceats.

"Ban Ki-moon har de samme forudsætninger. Også den nuværende generalsekretær har insiderviden om FN. Han har arbejdet som FN-ambassadør, var formand for FN's Sikkerhedsråd i kølvandet på angrebene på The World Trade Center i september 2001. Men i modsætning til Kofi Annan og U Thant har han ikke været leder af en af FN's afdelinger. Annan var chef for de fredsbevarende styrker og kendte dermed systemet som administrator. Denne fordel har Ban ikke," siger Sonya Sceats.

Hun ser disse svagheder som årsagen til han blev valgt.

"Den amerikanske regering var interesseret i en mindre offentlig person. Det var derfor de støttede Ban. Der blev vredet mange arme af led, da han blev valgt," siger Sonya Sceats.

Men hvis USA havde regnet med, at få en kandidat, der talte dem efter munden tog de fejl.

Ban Ki-moon har været mere end almindelig kritisk over for USA. Og han har argumenteret for en bedre beskyttelse af miljøet og offentligt kritiseret George W. Bushs miljøpolitik.

Den slags kan give billige points i verdensopinionen og for en tid hos den nye Obama administration. Men ingen er på langt sigt interesseret i et svagt FN - bortset fra dem, der ikke ønsker at De Forenede Nationer skal spille en rolle i international politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu