Læsetid: 2 min.

Ny spionchef skal reformere CIA

Obamas valg af den civile Leon Panetta, stabschef for Bill Clinton, til CIA-chef glæder modstandere af fangelejre og tortur, mens kritikere peger på hans manglede viden om efterretninger
Leon Panetta er manden, der skal få USA-s centrale efterretningstjeneste tilbage i en mere neutral funktion.

Leon Panetta er manden, der skal få USA-s centrale efterretningstjeneste tilbage i en mere neutral funktion.

ROSE PROUSER

7. januar 2009

BOSTON - Barack Obama mente det alvorligt, da han i valgkampen sidste år fordømte den amerikanske efterretningstjenestes hemmelige fangelejre og anvendelsen af torturmetoder mod terrormistænkte under forhør.

Den kommende amerikanske præsidents CIA-chef bliver nemlig den garvede demokratiske politiker Leon Panetta, tidligere medlem af Kongressen og stabschef for Bill Clinton i 90'erne. Panetta deler Obamas opfattelse af tortur. "Dem der støtter tortur, tror måske, at vi kan mishandle fanger under særlige omstændigheder og samtidig bevare vores retsnormer. Men det er et kompromis indgået under falske forudsætninger....," skrev Panetta i tidsskriftet The Washington Monthly sidste år.

Nyheden om Panettas udnævnelse til den vigtige post som USA's næste spionchef blev lækket mandag aften i Washington og var lidt af en sensation. Historisk set har det hørt til sjældenhederne, at en civil uden direkte erfaring med efterretningsarbejdet får stillingen. Man skal helt tilbage til præsident Gerald Fords valg af George H. W. Bush for at finde en parallel.

Ingen politisering

Fra det amerikanske efterretningssamfund er reaktionen blandet. Nogle tidligere CIA-chefer kritiserer Panettas manglende kendskab til tjenesten, mens tilhængere peger på hans betragtelige politiske kundskaber.

Sidstnævnte nævner, at Panetta vil kunne forbedre forholdet mellem CIA og Kongressen. Hans nøje kendskab til præsidentembedets udfordringer skulle endvidere gøre ham til en perfekt rådgiver for Obama.

Men fremfor alt er det kun en udefrakommende civil, der kan bibringe de nødvendige reformer af CIA, som er blevet beskyldt for at være blevet 'politiseret' af Bush-regeringen.

Præsidenten og hans makker Dick Cheney ønskede i nogle tilfælde ikke at lytte til efterretninger, som var i strid med deres ideologiske opfattelse eller f.eks. krigsplanerne for Irak.

Den centrale efterretningstjenestes kommissorium er at give præsidenten alle de nødvendige efterretninger uden at skele til politiske konsekvenser. Det er denne neutrale funktion, CIA skal vende tilbage til i de kommende år.

Alle efterretningstjenester opererer i sagens natur under lyssky omstændigheder. I det amerikanske system er den eneste mulighed for gennemsigtighed CIA's pligt til at holde kongresudvalg orienteret om dets mest følsomme operationer under lukkede høringer. Under Bush-regeringen har især demokrater protesteret over manglende informationer. Det forventes, at Panetta med sin lange baggrund som kongresmedlem vil klare denne opgave bedre.

Nogle førende demokrater udtrykte umiddelbart kritik af kandidatens manglende erfaring i CIA. Men eftersom han har fået tilsagn om støtte fra nykonservative og ledende menneskeretsgrupper anses det for tvivlsomt, at demokratiske senatorer vil blokere for hans udnævnelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Ja det er et interessant valg. Jeg føler at den "kendte" analytiske del af CIA blev voldsomt røvrendt af Cheney's gruppe. Jeg håber, at denne politisering fjernes hurtigst muligt, så hele NATO (i - forhåbentlig - himmelråbende naivitet) verden ikke agerer på efterretninger, som har været igennem olie-lobbyens filtre.
Selvom der er problemer med "oversight", som Panetta kan afhjælpe, så står han overfor en kæmpe udfordring mht. til at styre USAs katastrofalt store og bekymrende privatiserede sikkerhedsapparat. Det såkaldte "black budget" har ifølge flere civile analytikere nået en så enorm størrelse, at kriminelle pengestrømme må være en stor del af det.

Det er dog ikke korrekt, at George HW Bush ikke havde erfaring med efterretningsarbejde. Godt nok hævdede han til sin "confirmation hearing" i Kongressen at han aldrig havde været affilieret med CIA.
Det var en løgn, selvom kun de meget vågne opfattede det i sin tid. Vi ved nu fra deklassificerede dokumenter fra. bl.a. FBI, at George Bush var agent for CIA så tidligt som 1961, og det er ikke underligt set i lyset af hans fars tætte forhold til Dulles-brødrene, Averell Harriman og naturligvis Rockefeller familien.