BOSTON - Præsident Barack Obama og hans makker, vicepræsident Joseph Biden bød i går den amerikanske fagbevægelse velkommen tilbage til Det Hvide Hus efter otte års fravær og modtog et rungende bifald af dens ledende repræsentanter. Begivenheden var ikke kun ment som en symbolsk gestus.
Præsidenten brugte lejligheden til at udstede tre nye forordninger, der vil styrke rettighederne for organiserede arbejdere ansat i private virksomheder hyret til at udføre kontraktarbejde for forbundsstaten.
Obama bebudede herudover dannelsen af en tværministeriel kommission under ledelse af vicepræsident Biden, som får i opdrag at udforme forslag til arbejdsmarkeds- og socialreformer.
Om fagbevægelsen rolle i det amerikanske samfundsliv sagde Obama:
"Min regering vil lave om på mange af den tidligere regerings fagforeningsfjendske forordninger og love. Det er en fejltagelse at anskue fagbevægelsen som et problem for samfundsøkonomien. Fagforeninger er tværtimod en del af løsningen."
Robust fagbevægelse
Han fortsatte: "Vi vil skabe lige forudsætninger for arbejdere og fagforeninger, fordi uden robuste fagforeninger får vi ikke en robust middelklasse. En stærk fagbevægelse skal sameksistere med et stærkt erhvervsliv. Det er konventionel tankegang at vælge mellem lønmodtageres og aktionærer interesser. Ny tænkning handler om, at fagbevægelsen og erhvervslivet sammen kan skabe økonomiske vækst."
Det radikalt nye budskab fra Obama kom på en dag med deprimerende nyheder for amerikansk økonomi. Handelsministeriet rapporterede et fald i bruttonationalproduktet i sidste kvartal af 2008 på 3,8 pct. - det dybeste siden 1982. Men andre tal - et fald i erhvervsinvesteringer på 28 pct. og i varesalget på 5 pct. - antyder en dybere recession. I går pegede økonomer på, at den fremstillende industris varelagre er vokset betydeligt. Det er en del af forklaringen på, at en ventet reduktion af BNP på 6 pct. ikke er reflekteret i de officielle tal.
Ledigheden i USA fortsætter også med at stige. I sidste uge var 4,8 mio. amerikanere tilmeldt den officielle arbejdsløshedsforsikring - det højeste tal siden 1967. Ifølge Arbejdsministeriet mistede 2,6 mio. mennesker deres stilling i 2008; 2,8 mio. måtte gå på deltid til lavere løn. Obama-regeringen har anmodet Kongressen om betydelige bevillinger til at udvide a-kassernes beholdning og forlænge de lediges mulighed for at få støtte og sygesikring.
Arbejderdrengen Biden
Joseph Biden voksede op i et arbejderkvarter i Scranton, Pennsylvania, og har i sine mange år som senator dyrket nære forbindelser til fagbevægelsen. Det er derfor ikke et tilfælde, at hans første store opgave som vicepræsident vedrører arbejderklassens velfærd.
Bidens cheføkonom Jared Bernstein er en kendt progressiv tænker, der før arbejdede i den fagforeningstilknyttede tænketank Economic Policy Institute i Washington. Bernstein bliver chefsekretær for kommissionen, som vil holde offentlige møder hver måned i forskellige byer med et nyt tema hver gang. Det første bliver i Philadelphia i slutningen af februar og vil handle om grønne arbejdspladser.
Meget tyder på, at Biden-kommissionen er et alvorligt ment forsøg på at formulere en radikal omlægning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Blandt medlemmerne hører ministre og Obamas prominente økonomiske rådgivere. På de offentlige møder og via en ny webside (www.AStrongMiddle-Class.gov) inviteres amerikanerne til at komme med input.
Organisering
Fagbevægelsen spillede en betydelige rolle i Obamas og Bidens valgsejr. Gårsdagens tre nye forordninger var blot den første gevinst, de to landsorganisationer - AFL-CIO og Change To Win - håber at indhøste. Øverst på dagsordenen står et lovforslag om at gøre det lettere for arbejdere at stemme om optagelse i en fagforening.
Loven vil udskifte et krav om hemmelig afstemning med en simpel underskrift på begæringen og skærpe bødestraffen for virksomheder, der på ulovlig vis prøver at forhindre medarbejdere i at organiserer sig.
Men modstanden i amerikansk erhversvliv og blandt Republikanere mod loviniatiativet er så heftig, at Obama formentlig vil vente en rum tid med at fremlægge forslaget i Senatet (det blev godkendt i Repræsentanternes Hus sidste år).
Udnævnelsen af kongresmedlem Hilda Solis som kandidat til arbejdsminister blev hilst velkommen i arbejderbevægelsen. Hun er datter af to fagforeningsmedlemmer og er en ivrig tilhænger af lovforslaget. Mest af den grund har Republikanske senatorer lagt godkendelsen af hendes kandidatur på is, selv om Det Hvide Hus stadig regner med grønt lys i næste måned.
Følg Martin Burcharths blog om de Amerikanske Perspektiver på www.luftskibet.information.dk
