Læsetid: 5 min.

Øjenvidne: 'Folk har givet op'

Øjenvidne fortæller om et Gaza i ruiner, hvor Hamas og Israel spiller et politisk spil med civile liv som indsats
Udland
5. januar 2009

"Kan du ringe igen om 20 minutter? Vi er blevet advaret om, at bygningen ved siden af bliver bombet snart, så jeg skal lige flytte bilen," siger dansk-palæstinensiske Mohammed over en overraskende velfungerende telefonlinje fra centrum af Gaza By, hvor han arbejder som leder i et stort firma.

En halv time senere fortæller han videre med hørbar frygt i stemmen:

"Bomberne falder over hele Gaza. For to sekunder siden bombede de tæt herpå, og i morges mistede jeg tre familiemedlemmer. De var blandt de 23, som Israel dræbte i Bayt Lahiyah," siger Mohammed, der er dansk statsborger og boede 15 år i Danmark, før han for ni år siden flyttede til Gaza.

Det er søndag eftermiddag, og fra sin lejlighed kan han se det foreløbige resultat af de israelske bombeflys hærgen: sønderbombede bygninger, smadret glas og

Fortsat fra forsiden

... mennesketomme gader. For to måneder siden tog Mohammeds kone og børn til Jordan, mens han selv blev i Gaza for at arbejde og tage sig af sine forældre.

Åben krig

"Israel har ingen grænser. De sidste tre-fire år har man kunnet køre i sin bil og se apache-helikopterne uden at være nervøs, fordi man vidste, at de gik efter et specifikt mål. Nu bruger de F-16-fly, der ødelægger hele boligområder. Døre og vinduer bliver blæst i stykker, og de bombede femten huse for at få Hamas-lederen," siger Mohammed med henvisning til torsdagens angreb, der dræbte det højtstående Hamas-medlem Nizar Rayan og hans familie. Indtil torsdag vidste ingen i Gaza, hvor de næste bomber ville falde, men ifølge Mohammed er Røde Kors begyndt at advare de civile om bombardementer:

"De fortæller os, hvor israelerne vil bombe, men ingen steder er sikre. Hamas har kontorer over det hele, de ubemandede spionfly fotograferer alt, og så kommer F-16-flyene. De bomber altid vores område efter midnat," siger Mohammed lavmælt.

Klarede sig

Selv før angrebet begyndte den 27. december var Gaza hårdt presset af Israels sanktioner, men ifølge Mohammed klarede mange sig alligevel:

"Siden 2006 har der manglet basale fornødenheder, men der har altid været en udvej. Folk skaffede mad på en eller anden måde, men nu, hvor Israel bomber, tør de ikke gå ud. Jeg tror, det bliver en meget lang operation, og folk lever uden mad, vand og elektricitet," siger Mohammed, der ikke mener, at folk i Gaza vil gøre oprør mod Hamas, sådan som Israel ønsker:

"Folk er trætte. Ingen kan gøre noget - slet ikke mod Hamas, der har forberedt sig på det her i et år. Alle ved, at de har smuglet våben ind gennem tunnelerne mellem Gaza og Egypten, og vi har længe mærket, at noget stort var ved at ske," fortæller Mohammed.

Han giver ikke meget for Hamas-ledernes klageråb:

"Det er det samme, som skete, da Israel bombede Libanon i 2006, og Nasrallah (Hizbollahs leder, red.) sagde 'undskyld, jeg vidste ikke, at de ville gå så langt.' Hamas ved, hvad de gør og bruger uskyldige mennesker. Men det er dem - og ikke Hamas -, der lider."

Arabisk propaganda

I løbet af den forgangne uge har mange medier berettet om palæstinensisk samling, og tv-billederne giver indtryk af, at palæstinenserne i Gaza støtter op om Hamas. Det er imidlertid ikke et billede, Mohammed kan genkende.

Han ser mange af de arabiske kanalers dækning som propaganda og mener, at de misbruger den internationale støtte til befolkningen i Gaza:

"al-Jazeera og mange andre arabiske medier støtter Hamas, og de bruger de internationale protester mod Israels angreb til at vise, at folk rundt om i verden bakker op om Hamas' reaktioner," siger Mohammed og påpeger, at palæstinenserne i Gaza ser kritisk på Hamas:

"Situationen har ikke givet Hamas større støtte end før, men det tør folk ikke sige. Du interviewer mig over telefonen uden billede, og jeg er bange, så forestil dig dem, der udtaler sig på tv."

Voldsspiral

Lørdag aften påbegyndte Israel sin forventede landoffensiv, efter at regeringen gav grønt lys til at indkalde titusindvis af reservister, og i går morges udtalte forsvarsminister Ehud Barak, at operationen "vil blive udvidet og intensiveret". Tidligere på ugen gjorde Barak målet med angrebene på Gaza klart:

"At give Hamas et voldsomt slag for at stoppe beskydningen af israelske civile og soldater." Mohammed mener, at den israelske regering dermed har malet sig selv op i et hjørne:

"Hvis Hamas formår at sende bare en enkelt raket ind over grænsen, efter krigen er stoppet, har Israel reelt tabt, og efter krigen mod Hizbollah i Libanon, er Israel meget opsat på ikke at stå som taberne endnu en gang. Derfor bliver det svært for regeringen at stoppe krigen."

Han ser ikke lyst på den nærmeste fremtid:

"Jeg tror, det her vil fortsætte i lang tid. Israelerne siger, at de vil Hamas-lederne til livs, men de bor blandt civilbefolkningen, så der vil komme mange civile tab."

Ingen i Gaza ved, om de er blandt de næste ofre, men efter års kamp for overlevelse og en uges dødbringende missilregn har apati fortrængt kampvilje:

"Folk har givet op. De siger: 'hvis vi dør, dør vi, hvis vi lever, lever vi.' De er ligeglade," forklarer Mohammed.

'Vi sover ikke'

Fredag, aftenen før invasionen, sidder Mohammed stadig i sin lejlighed:

"Israelerne har intensiveret overflyvningerne, og vi kan ikke længere se tv. Så ved vi, at de snart bomber," siger han.

Torsdag åbnede Israel grænsen for palæstinensere med udenlandsk pas, men Mohammed valgte at blive i Gaza for at tage sig af sine forældre.

"I morgen vil jeg forsøge at overtale israelerne til at lade os komme ud, men jeg tager ikke afsted uden min mor og far. Du kan ringe, hvornår det skal være. Vi sover ikke. Nu venter vi på bomberne," siger han.

Sent lørdag aften er han stadig i Gaza. Roen i hans stemme er erstattet af oprevet frustration:

"Israel er gået helt amok. For et par minutter siden rystede bygningen, som om den skulle falde sammen. F-16-flyene bombarderer hele det centrale Gaza; vi har aldrig set noget lignende," siger Mohammed og bliver afbrudt af en kvindestemme. De udveksler et par ord på arabisk.

"En af mine venner ejer en benzintank, der lige er blevet bombet. Jeg er nødt til at løbe nu."

Han lægger på.

I går var han igen mere rolig, men landoffensiven har medført flere problemer.

"De er gået ind oppe nordpå, og der er problemer i min hjemby. Tolv af mine fætre og kusiner er flygtet hertil og bor i vores lejlighed, en af dem har mistet sin hånd, og jeg venter flere fra min familie. Jeg prøver at finde flere madrasser og har lige været ude at skaffe mad. Vi håber, natten bliver rolig. Ring endelig igen, det er rart at tale med nogen udefra."

Af hensyn til sin egen og sit firmas sikkerhed ønsker Mohammed at være anonym

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man tror at nu kan det ikke blive værre, men bliver hele tiden mere rystet.
I går fik jeg en video som en civil optog lige efter et grøntmarked var blevet bombet, - hvordan kan det være at der i dansk tv bare bliver sagt: "Israelerne siger de går meget varsomt frem"?
Jeg har ikke megen tiltro til journalister der ikke undersøger sådan en påstand!

Steen Rasmussen

Palæstinenserne er blevet røvrendt over de sidste 60 år. Historien handler om, hvordan verdenssamfundet først indfører en ny statsdannelse over hovedet på dem, der hvor de bor. Så bliver de tildelt små områder inden for dette område ved siden af de israelske, som deres arabiske naboer ikke kan leve med, at de har som selvstændige områder. Deres ejendom bliver eksproprieret, de kommer i flygtningelejre i deres eget land og Israel slås med de arabiske naboer over hovedet på dem om de små bidder af land, som skulle have været deres. Selv har de intet. Oslo-aftalen smadres med et mord på Rabin. Siden har de rådvildt været med til at stemme på Hamas, dem der nu bruger dem som gidsler. Israel bruger hensynsløs vold for at standse raketterne fra Gaza. Proportionerne er helt vanvittige. Dødstallene er vanvittige på gidslernes side, palæstinensernes. Israels befolkning er ikke gået fri, men næsten, i forhold til det palæstinenserne har lagt ryg til.

Hvad i helvede forestiller man sig, at dette vanvid skal føre til?

Skylden ligger på verdenssamfundet, på Israel og deres allierede og på de arabiske lande. Ingen, absolut ingen i regionen eller af de magter som har indflydelse på udviklingen, gider se sin skyld i øjnene, bære den.

Europas moralske gæld over for jøderne, Holocaust, fungerer som den forbrydelse, der tilsyneladende kun kan sones ved at hjælpe Israel til at begå disse uhyrligheder, eller i hvert fald næsten bære over med dem. Det er som om man aldrig for alvor med vægt i stemmen vil kunne sige til israelerne herfra, at nu må i sandelig opføre jer ordentligt. Men det at Israel nu slagter løs på de gidsler, som til dels selv har stemt på deres terroristiske gidseltagere, altså Hamas, ja det kan altså ikke legitimere det faktum, at Israel nu hæmningsløst slagter løs på civilbefolkningen, for at standse Hamases raketangreb mod sig.

Der er kun skyld på alle sider. Ingen retfærdighed. Det er uhyrligt!

Steen Rasmussen

gentagelse af det sidste, rettet til:
Men det at gidslerne til dels selv har stemt på deres terroristiske gidseltagere, altså Hamas, ja det kan altså ikke legitimere det faktum, at Israel nu hæmningsløst slagter løs på civilbefolkningen, for at standse Hamases raketangreb mod sig.

Der er kun skyld på alle sider. Ingen retfærdighed. Det er uhyrligt!

mona blenstrup

ffuldkommen enig