En palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad og fri forbindelse mellem Vestbredden og Gaza. Sådan lød det tilbud, som Israels premierminister Ehud Olmert gav den palæstinensiske selvstyrepræsident Mahmoud Abbas kort før Gazakrigen begyndte i december.
Kan det virkelig være rigtigt, at freden var så tæt på, spørger Lévy sig selv?
Efter Israels tre uger lange krig, der kostede mindst 1.300 mennesker livet, men ikke ændrede sikkerhedssituationen i området mærkbart, er det et temmelig pinefuldt spørgsmål.
Jerusalem
Det tilbud om en tostatsløsning, som Olmert skitserer i artiklen, går relativt langt i forhold til at tilfredsstille de palæstinensiske krav. Vigtigst er måske erkendelsen af, at Jerusalem nødvendigvis må deles.
Ligesom israelerne betragter palæstinenserne Den hellige by, som de kalder Al-Quds, for deres naturlige hovedstad. Den østlige del af Jerusalem er hovedsageligt arabisk, mens den vestlige del primært er jødisk.
Om en mulig løsning siger Olmert:
'Med hensyn til Jerusalem [tilbød jeg Abbas] en logisk og simpel løsning: han får de arabiske kvarterer; vi får de jødiske kvarterer; og de hellige områder (omkring Grædemuren og al-Aqsa Moskeen, red.) kommer under fælles saudiarabisk, jordansk, israelsk, palæstinensisk og amerikansk kontrol.'
Bosættelserne
Den største hindring for en tostatsløsning er de talrige bosættelser, som Israel har opført på Vestbredden siden besættelsen af området i Sekdagskrigen i 1967.
Det fremgår ikke af artiklen, hvor stor en del af bosættelserne, Olmert er villig til at nedlægge. Olmert fortæller, at han tilbød Abbas 94,5 pct. af Vestbredden til en kommende palæstinensisk stat.
De resterende 5,5 pct., områder med massive israelske bosættelser, skulle kompenseres med overdragelse af områder i Israels arabisk dominerede dele svarende til af 5,5 pct. af vestbredden, samt en underjordisk tunnel mellem Vestbredden og Gaza under palæstinensisk kontrol.
Flygtningene
Olmert kommer heller ikke ind på en mulig løsning af flygtningespørgsmålet - hvad der skal ske med de 7,5 millioner efterkommere af palæstinensiske flygtninge fra Den arabisk-israelske krig i 1948, hvoraf mange stadig bor i flygtningelejre i Israels arabiske nabolande.
De skal sandsynligvis kompenseres på en eller anden måde. Det historiske palæstinensiske krav - at disse flygtninge skal have lov til at vende tilbage til deres oprindelige hjem indenfor staten Israels grænser - er reelt opgivet, da det ville underminere Israel som jødisk stat.
'Tilbuddet gælder stadig', siger Olmert i interviewet. Men det er efter al rimelighed allerede for sent. Det mindre forsonlige højreparti Likud står nemlig til at fravriste Olmerts midterparti Kadima magten ved det israelske parlamentsvalg den 10. februar.
