Helligheder i hobetal er i disse dage på vej til konvent i Moskva. Den Russisk Ortodokse Kirke vælger i næste uge nyt overhoved, efter at den tidligere leder Patriark Aleksij den Anden døde den 5. december sidste år. Hver biskop, og dem er der i alt 156 af i hele verden, vælger tre delegerede til konventet. En præst, en munk eller nonne, og en verdslig.
I alt kommer der godt 700 delegerede, som søndag og mandag udpeger kandidater til posten som den hellige patriark. Tirsdag foregår det endelige valg så.
Forud for tilstrømningen af delegerede fra hele verden er der foregået en dramatisk kamp om den eftertragtede post. Bag facaden på det indhyllede og tilknappede helligheder, selvfølgelig. Også blandt de forskellige kandidaters støttegrupper på internettet. Det fyger med beskyldninger om, at så er en kandidat 'gammeltroende' og 'ultrakonservativ russisk nationalist', eller så er en anden kandidat en 'kætter', fordi han, nemlig metropolit Kirill af Smolensk, er tilhænger af en tilnærmelse til Den Romersk Katolske Kirke.
Internetdiskussionerne og kommentarerne indeholder også mere perfide påstande om 'pædofili', 'griskhed', 'satanisme' og den slags, samtidig med at der utvivlsomt bages mange rævekager rundt omkring i kirkens mange bygninger. Dem har kirken nemlig fået tilbage efter kommunismens sammenbrud. Den Ortodokse Kirkes magt, rigdom og indflydelse er stærkt voksende i dagens Rusland, hvilket også fremgår af, at alle tre præsidenter - Jeltsin, Putin, og Medvedev - har erklæret sig som troende.
Kamp om posten
Den voksende magt er formentlig også årsagen til, at der bliver kamp om posten i næste uge. Hovedkandidaten anses for at være metropolit Kirill af Smolensk, som kirkens øverste ledelse, Den Hellige Synode, udnævnte til fungerende patriark efter Aleksijs død. Men også metropolit Kliment af Kaluga og en række fremtrædende ledere andre anses for mulige kandidater.
Der kan ske overraskelser, for der er nemlig sket det under Aleksijs styre siden Sovjetunionens sammenbrud, at store dele af kirken lige pludselig befandt sig i udlandet i de nu selvstændige tidligere sovjetrepublikker og derfor opfører sig mere uafhængigt af den russiske ledelse.
Samtidig lykkedes det for Aleksij som nok hans vigtigste sejr at få den under kommunismen eksilerede ortodokse kirke slået sammen med den hjemlige russiske. Det betyder faktisk, at flertallet af stemmer vil komme fra ukontrollerbare udlandsrussere. Og det vækker en hel del bekymring i patriarkatet i Moskva.
